Mundrugning eller ej

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

nc — 5. oktober 2005, 13:19

Hejsa

Jeg er løbet ind i en problemstilling og jeg kunne godt tænke mig jeres mening om den. Jeg har en labeotropheus trewavasae hun med skuffe. Hendes søster havde skuffe for 3 uger siden og hende her følger slet ikke søsterens mønster. Begge fisk er førstegangs mundrugere. Der en væsentlig forskel. Den første gik helt alene og slap efter ca 17 dage de første unger ud, hun gik med dem i 5 dage og begyndte at miste interessen for dem og fik imellemtiden genskabt sin figur (fik spist en hel masse). Denne går sammen med yngel der skulle være lige så gammelt som det den har i munden. Men nu efter 22 dage har jeg ikke set den lukke unger ud en eneste gang. Jeg gjorde det idag at jeg fangede hende op for at se hvor store ungerne var, de var helt i form, meget fine og store. Mit dilemma er så, jeg plejer (så vidt muligt) at lade mine fisk gå med skuffen i akvariet. Men hende her er ved at blive faretruende tynd og jeg er også bange for at ungerne lider overlast fordi de ikke kan få plads derinde, derudover er vækstraten inde i moderens mund slet ikke det samme uden (Ville jeg tro) og jeg er så bange for at de her kommer for langt bag dem der går i akvariet i forvejen så de pludselig bliver betragtet som føde. Hvad synes i jeg skulle gøre? Give hende en uge til. Tømme hende 'manuelt'. Eller noget helt fjerde.

Med Venlig Hilsen

NC

P.S. Billedet er af hendes søster da mit kamera er lånt ud PT

nc — 5. oktober 2005, 13:20

oops billedet var vist for stort vi prøver igen



Petter — 5. oktober 2005, 13:46

Jeg vil tømme hende. Når det er først gang de går med skuffe, er der nogle gange det går galt. Det kan være hun slipper dem om en uge og hun stadig er i live, men mange gange kommer de aldrig helt ovenpå efter sådan en omgang. Tømmer du hende nu er du sikker på, at hverken hun eller ungerne har lidt skade eller kommer til det.

nc — 5. oktober 2005, 14:35

Ok jeg har tømt hende. Der er godt nok forskel på at tømme en trewavasae og en lombardoi for eksempel. Pga af deres nedafrettede mund er det ikke super nemt. Kuldet var pænt, omkring de 25-30 stk så af et førstegangskuld kan jeg kun være tilfreds 🙂
Det er sjovt så stor forskel der er på størrelsen på bare 3 uger. Altså hvis man sammenligner søsterens yngel og dem her. Det er lige før de er blevet dobbelt så store på 3 uger. men også kun ligefør.

Tak for hjælpen Petter 🙂

Med Venlig Hilsen

NC

WebRoy — 5. oktober 2005, 16:41

Hej.

Jeg har lige haft en "Hongi" som i dag på 25 dagen har spyttet de sidste unger. Hun spyttede nogle i går men holdt fast på de sidste til i dag.

Jeg tænkte meget i går på om jeg skulle tømme hende da hun ændrede adfærd og lå meget på bunden samme sted.

SPØRGSMÅL: Hvordan tømmer i egentlig Jeres fisk ??

WebRoy.

PS. Fotoet er af Perspicax unger som blev spyttet på 15. dagen, den havde fået skuffe på samme dag som "Hongien"



nc — 5. oktober 2005, 17:39

Hej Webroy

Jeg tømmer dem ved nænsomt at holde fast om fisken og dens gæller (meget forsigtigt) og så holde jeg fiskens hoved nede i vandet mens resten af kroppen er ovenover vandet. efter ca 20-30 sekunder begynder hun at gispe og spytte ungerne. efter ca 1 minut er hele proceduren overstået. Det er dog ikke altid det virker helt efter planen og så slipper jeg hende efter ca 40 sekunder og prøver igen efter et par minutter. Jeg trykker også let på siderne af munden så den åbnes men igen alt det her foregår utroligt nænsomt, jeg ville hade mig selv hvis en af mine fine fisk kom til skade fordi jeg skulle tage ungerne fra hende på en unarturlig måde. Og derfor er det også kun i nødstilfælde denne procedure bruges. Det er jo trods alt sjovere at se dem lukke unger ud og ind og se sværmen omkring deres mor 🙂

Med Venlig Hilsen

NC



Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.