Dyse-system til terrarier
Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?
Andreas-Skjæmt — 2. november 2007, 21:58
http://tropeland.dk.linux13.wannafind.dk/catalog/product_info.php?cPath=42_68&products_id=538
Min plan er at lave det med xaxim plader på bagrude og sider og lave en lille sø på ca. 20-35cm i dia. og bruge et PH på ca. 50l/t til at lade vandet pible ud over nogle lavasten og ned i søen igen.
Herpå plantes javabregner, javamos og den lille variant af Ficus pumila (dette er et krav fra min side, da jeg synes det er så flot).
Ud fra xaxim plader skal der stikke grene som hentes fra de danske skove.
Når der så rigtigt er kommet gang i plantedelen regner jeg med at tilsætte disse startende med anolerne.
2stk Opheodrys aestivus
1.3 Anolis carolinensis
Dertil skal jeg bruge et dyse-system men kan man ikke selv lave disse hvis man køber et dysehoved, 5l dunk og PH?
Hvis ja - kan i henvise mig til gode mærker?
Mht. lys havde jeg forestillet mig 2 T5 rør + varmepære.
Jeg går ud fra Arcadias indvendige armaturer vil være de mest dekorative i dette terrarie men er der en der ved hvor meget to paraboler (fra Arcadia) mindsker luftstrømningen via netet i toppen?
MOK — 2. november 2007, 23:03
Lidt "off-topic" i forhold til tråden - synes jeg kan huske, at du købte en "lian-beholder" på det gamle AS - har du fået det sat op ? j- kunne være sjovt med et billede eller to 😛
Andreas-Skjæmt — 2. november 2007, 23:12
Ja, jeg købte et paludarium med en vanddel på ca. 60l og tilsvarende landdel med lianer i.
Jeg baksede i lang tid med lianerne, da jeg ikke kunne få dem til at blive under vand mere end 30min ad gangen.
Silikone ville ikke binde på lianerne og skruer gennem ventilationsnettet foroven fik den anden ende af lianerne til at hamre op mod forruden og tage ca. 30kg sten med på vejen.
Dertil skal siges at mine forsøg tog et godt stykke tid og at lianerne til sidst begyndte at rådne og mugne pga. den høje fugtighed.
Jeg har afskrevet lianer som et brugbart dekorationmateriale til akvarier.
Som det er nu kører det som et alm. akvarium - jeg har opgivet at indrette det med lianer.
Hvis der skulle være en interesseret læser kan jeg oplyse om at paludariet er til salg for 500,- inkl. armatur.
Det kan sikkert blive flot hvis man limer en bregnerodsplade i bagvæggen.
jansen — 2. november 2007, 23:23
jeg tænker på at lave et akva-terraium, kan jeg bruge et 6 kantet på ca 200L som er ca 80 cm højt.
det skal være sydamerikansk biotop.. feber:)🙂
Andreas-Skjæmt — 2. november 2007, 23:32
Det kan jeg ikke se noget problem i sålænge du er istand til at holde såvel fugtighed og ventilation i en god balance.
Du kunne f.eks have nogle flotte biller (dem er der faktisk en del flotte af), vandrende pinde eller farvefrøer deri.
Ormepadder kunne også være en mulighed hvis akvariet er relativt bredt.
Lige umiddelbart vil jeg ikke mene du vil kunne holde skolopendre deri, men det kan da være akvariets dimensioner snyder på dette punkt.
jansen — 3. november 2007, 00:03
det som jeg har overvejet er ca 1/3 del vand, et land arieal som dækker lige under en 1/3 del af overfladen med jungle biotop og et vandfald som køre ved hælp af en spandpumpe evnt bygget op i alfix og en del planter som hænger ud over vandet.
har overvejet farvefrøer men den skal stå i stuen og de kan vist kvække en del i paring tiden. planen var til start en firben (gekko eller anole) men er lidt svært at finde oplysning om dem..
af fisk har jeg overvejet øksefisk, en cichlide art og måske nogle små tetra (sort neon)
Andreas-Skjæmt — 3. november 2007, 00:20
Umiddelbart synes jeg det lyder som store planer for et lille sekskantet akvarium.
Du kunne jo gøre det at du skærer xaxim plader til så de passer på 3-4 af akvariets kanter (ikke under vandniveauet).
På det punkt hvor du mener vandstanden bør gå til limer du et stykke natur-kork fast med silikone, så det ligesom hænger ud over midten af vanddelen.
Så smider du nogle sten eller rødder ned i vanddelen for skabe illusionen at det er en skråning op til landdelen.
Fidusen er her at mindre fisk vil kunne svømme gennem sprækkerne og dermed udnytte pladsen der er henlagt i skykke under det udhængte kork.
I med en bunke sand eller langtrævlet spaghnum (det vil farve vandet og være med til at sløre huller i "landgangen).
Anoler vil jeg mene er for store.
De kan desuden være temmeligt territoriale men om det vil gå efter fisk ved jeg ikke.
Personligt ville jeg snuppe nogle Aplocheilichtys normani, selvom de bryder med tanken om Sydamerika, men helt ærligt...
Er Afrika ikke lige så godt?? 😛
Det er en enormt flot lille stimefisk som vil kunne udnytte de bitte-små sprækker i rødderne og som samtidig lyser op i en lidt dunkelt indrettet vanddel.
______________________________
Jeg synes nu ikke farvefrøerne kvækker synderligt højt men smag og behag er forskellig.
Spørgsmål & svar
Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.
Log ind for at stille et spørgsmål.