Har i problemer med kalkbelægning?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

beltt — 12. august 2006, 15:49

Jeg bor, som det fremgår af min profil,i København og har det problem, at kalken sætter sig på planter, ruder, varmelegeme(er næsten helt hvidt af den omtalte belægning) og endda lægger sig i overfladen af vandet. Jeg vil høre om der er nogen der har samme problem og hvad de eventuelt gør ved det??
Og så lige en anden ting. Hvor ofte renser i jeres spandfilter?

MvH Aladin

stmucha — 12. august 2006, 16:19

ingen sådanne problemer her på Vesterbro... :00|

Dan — 12. august 2006, 17:38

@beltt

Er det et helt nyt akvarium (aldrig brugt tidligere) eller en brugt sag?

Jeg bor i Brønshøj og har problemer med kalk i forbindelse med generelle VVS-installlationer i huset, men har ikke oplevet kalkproblemer i et rent nystartet akvarium (720 l). Jeg har derimod for nyeligt sat 2 x 325 l op og har i begge oplevet kalkfilm på ruder og andre steder. I det ene også en god hvid kalkhinde på overfladen. Sidstnævnte demonstrererede guggi (cichlids.dk), hvorledes man fjerner vha. en avisside, som man i tør tilstand breder ud op overfladen, hvorefter man straks tager siden op og smider den i en spand. Efter brug af 4-5 dobbelte sider er overfladen ren.

Mit gæt er, at i et gammelt akvarium - som i længere tid har stået tørt - er der hårde kalkaflejringer på fuger og glas, som vanskeligt lader sig fjerne ved almindelig rengøring (grydesvampe og eddike). Efter at der er kommet vand, blødes disse kalkaflejringer op og sætter sig på overflade, glas osv. De forsvinder vel med tiden, men mon ikke der ved ugentlige vandskift går nogle uger eller så.....

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.