flaske - slamsuger How to do??

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

kokjo — 1. november 2007, 22:25

Jeg har læst et par steder herinde om nogen der har stor glæde af en plasticflaske uden bund som "slamsuger"

Tiden skal vel nok komme hvor jeg selv får brug for sådan en dims - så er der nogen der vil forklare hvordan (helt fra bunden og skåret ud i pap) hvordan den laves/fungerer.... jeg har fint bundgrus.

Eller linke til et sted hvor det er beskrevet.

stonny — 1. november 2007, 23:33

Materialer:
halvliters sodavandsflaske
sav f.eks. en nedstryger
1,5 - 2 m slange med en passende diameter f.eks. 12/8 mm akvarieslange
boremaskine
12 mm bor (hvis du bruger ovennævnte 12 mm slange)
silikone

1. Sav bunden af flasken
1. Bor et 12 mm hul i proppen på flasken.
2. Før slangen igennem.
3. Lim slangen fast med silikone i proppen og sæt derefter straks proppen på flasken. Slangen skal være afpasset, så den flugter med silikonen. Den må altså ikke stikke ind i flasken som en tud, da vandstrømmen skal føre slammet med sig.

Efter et døgns tørretid er den klar til brug. Du placerer åbningen i flasken ved akvariegruset. Suger i enden af slangen, som skal holdes lavere end vandoverfladen på akvariet. Vandet løber derefter af sig selv - det såkaldte hævertprincip. Enden af slangen holdes ned i en spand. Flaskeåbeningen føres nu langsomt hen over gruset, og du vil se slammet blive suget op. Flaskeåbningen kan evt. forsigtigt stikkes en centimeter ned i gruset. Hvis suget et for kraftigt, så den også suger gruset op, må du sætten en klemme på slangen, så vandgennemstrømningen reduceres.

Hvis du ikke i forvejen har en stump slange og silikone liggende, er det billigere - og meget nemmere 😉 - at købe en slamsuger, hvilket kan gøres i enhver akvarieforretning.

Lani — 2. november 2007, 07:45

Stonny = FLOT forklaring !! ;O)

kokjo — 2. november 2007, 09:47

Wauw sejt..... Tak for den gode forklaring så selv en amatør som jeg kan forstå det.

manby — 2. november 2007, 10:54

Jeg vikler nu bare noget isolertape om enden af slangen så den passer med halsen på sodavandsflasken, hvis man så trækker slangen igennem fra bunden kiler den sig fast oppe ved halsen her er den nemlig konisk. En rulle isolertape koster ca. 10 kr og slange koster 5-10 kr meteren hvis du køber det i et byggemarked.

kokjo — 2. november 2007, 10:57

Jeg har det hele på lager - så jeg er klar til at lave den når det bliver nødvendigt.

Vigtigst er bare hvordan man får koblet slangen på flasken så det er tæt.

manby — 2. november 2007, 11:59

Den bliver rigelig tæt til at du kan slamme bunden op.

MOK — 2. november 2007, 12:01

[citat]Vigtigst er bare hvordan man får koblet slangen på flasken så det er tæt.
[/citat]

Jeg har nu bare skåret hullet i låget med en kniv (spids) lidt for lille i forhold til slangediameteren, slangen skæres af på skrå så den lige kan trækkes igennem 🙂

Løgstrup — 2. november 2007, 17:56

Og jeg har boret hul i kapslen og sat en fugestuds i (og skruen kapslen på igen)... så kan slangen hurtigt tages af, da den skal "skubbes" på. Det holder bedre end det lyder til - fordelen er at man hurtigt kan tage flasken af hvis man skal suge utilgængelige steder...

Mvh
Lena

stonny — 3. november 2007, 07:31

Hvis man ikke gider besværet med spand og synkende vandstand, kan man for 120 kr. købe denne:
http://www.akvarieforretningen.dk/product.asp?product=952&sub=0&page=1

Den virker fremragende og kan bruges i akvarier op til vel omkring 100 l. Den suger vand og slam op, og lader det løbe igennem en lille filterpose, som tilbageholder slammet. Vandet løber tilbage i baljen, så slamsugeren kan bruges uden at skulle efterfylde.

Bruger #680200 — 3. november 2007, 09:05

#2
I stedet for at bore hullet i samme diameter som slangen, for så bagefter at fuge/lime slangen fast, så bor hullet 1 mm mindre og pres slangen gennem hullet, det holder mindst lige så godt om ikke bedre end fugning/limning.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.