Kan en diffuser fremme æglægning ?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

maswadub — 21. september 2006, 06:47

Efter jeg for to uger siden lukkede op for diffuseren på mit powerhead, så boblerne drøner gennem vandet på 480 literen, er fiskene gået agurk. Inden for de sidste par dage går 3 Kiritzaer og 2 duboisi nu med æg.
Min rutine er rejemix hver anden dag, ellers spirulina og sticks. 1/3 Vandskift en gang om ugen. Somme tider er jeg væk et par dage og så er der ingen mad.
Det er bare skønt, men mon det er et tilfælde ?
Maswadub.

Arthur — 21. september 2006, 07:58

Om det er diffuseren der gør det ved jeg ikke, men forandringer gør helt sikkert.
Med Frontosa ved jeg at en kraftig fodring med rejer og samtidigt vandskift gør underværker.
Jeg sendte et par Petrochromis Texas Blue til Italien i sidste uge, og dagen efter ankomsten legede de, og det er ellers en fisk der kan være svær at få i leg.
Jeg må indrømme at jeg selv har overvejet at sætte en luftsten om bag mit indvendige filter, så jeg kan få lidt mere ilt i vandet, dels til filteret men så sandelig også til fiskene.

Arthur

joenne — 21. september 2006, 09:54

Om det er den ekstra ilt i vandet ved jeg ikke. Men, jeg oplevede stort set det samme med mine Featherfins. De havde ikke vist interesse for leg de første 4-5 måneder. Efter at have ført udstrømningen fra et powerhead op i overfladen begyndte der at ske ting og sager og de har været lege aktive stort set siden da.

/Jens

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.