Hjælp ønskes til fisk samt arter i 54l akvarie

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

fisken9000 — 31. oktober 2007, 20:49

Hej

Har brug for lidt hjælp mht antal samt arter der "kan" sammen i et akvarie på 54l

Har overvejet fisk som flg:
Zebrafisk - Danio rerio
Neonfisk
Guppy
Amano Algereje

Hvor mange fisk kan jeg sætte i akvariet af de ovennævnte og kan de overhovedet gå sammen?? Hvis man skal have en malle som skraldemand, hvilken er så nemmest og bedst....skal man evt have mere end 1??

Mvh

Ringsted — 31. oktober 2007, 20:55

Jeg vil ikke anbefale zebrafisk for de skal have meget plads og som jeg oplever dem meget stressende *skeptisk*

Du kan godt have 10 neon og omkring 5 guppyer (bare rolig der kommer hurtigt flere)

sådan en 5 rejer vil passe godt, og så for hyggens skyld kan du jo putte en eller to ancisrtus maller ned i (det er den mest almindelige malle og fås også i en albino udgave)

(kan fås i næsten alle butikker, og yngler nemt når den er blevet større)

Held og lykke med det! 😉

fisken9000 — 31. oktober 2007, 21:06

>Ringsted

1000 tak for svaret, det vil jeg så bruge som udgangspunkt.

Er der nogle planter eller en speciel bund som de nævnte fisk+reje værdsætter eller er det mon lige meget??.

Tak

Casper — 31. oktober 2007, 21:08

1,1 dværd cichlide der er Apistogramma arterne kribensis og sommerfuglecichlider som de mest alm. men hvis du bestemmer dig for en dværd cichlide så kun 1 han og 1 hun og ikke flere typer cichlider 🙂

1,1 Dværdcichlide
10 Rød neon
1 Ancistrus (vil ikke få lov at yngle meget med cichlider selv om man selfølgelig har 2)

Ringsted — 31. oktober 2007, 21:15

Hmm altså rejerne vil gerne have lidt gemmesteder lige som mallen (rødder er godt! der er også noget med at mallerne gnaver lidt af rødderne til deres fordøjelse)...

Og hvis du gerne vil have noget af dit yngle til at overleve så er Javemos:

En rigtig god plante! den vokser sig fast på sten, rødder og alt muligt andet (men er nem at fjerne igen)
når du køber den står den for det meste i sådan nogle små plastik inpakninger og ikke nede ved de andre planter 😛

ellers er sådan nogle gode tætte planter også godt til yngel

Ellers køber du bare dem du synes er flotte (men overvej lige at de ikke alle skal være høje eller lave men at man skal have lidt af hvert så de lave står forrest og højest bagerst 😉)

Er glad for jeg kunne hjælpe sig til hvis du har andre spørgsmål! 😀

Bruger #687873 — 31. oktober 2007, 23:28

Jeg vil kraftigt anbefale dig at holde dig til den grove tommelfingerregel med 1 cm fisk (målt i udvokset størrelse) pr. liter vand - så kan du altid eksperimentere mere senere ....

Apistogrammaerne er spændende fisk med en underholdende adfærd, dem tror jeg, du vil blive glad for, men som Casper siger, kun ét par 🙂 Hvis du synes, du absolut skal have en sugemalle, kan jeg anbefale en art af de meget søde og effektive dværgsugemaller - der findes en hel del arter, de er flokfisk og trives bedst ved en ca. 5 stykker eller mere. Det kan sagtens lade sig gøre at have et akvarie uden en ancistrus eller andre algeædende sugemaller 😉 Er du ikke varm på ideen med dværgsugemallerne, kan du evt. vælge nogle pansermaller - kig i artsbeskrivelserne, hvilke der kan trives med de samme forhold som den evt. apistogramma, du vælger. Pansermaller er også flokfisk - igen min. 5 styk. Der findes et utal af arter - og de er virkelig søde og underholdende også. Kræver et bundlag af afrundet grus/sand, så deres føletråde ikke bliver ødelagt 🙂

Forslaget om rejer er rigtig god - amanorejerne får du nok ikke til at yngle - de kræver så vidt jeg husker salt, men ellers er der jo cherry-rejerne! De yngler helt af sig selv, og nipper en masse småt foder op fra bundlag, revner og sprækker hist og pist. En god tot javamos - så overlever der altid noget rejeyngel. Resten går som ekstra fodertilskud til apistogrammaerne 😉

Jeg vil bestemt ikke anbefale, at "du bare køber de planter, du synes er flotte"! Jo - hvis du er ligeglad med måske at skulle smide penge ud på planter, der alligevel ikke vil trives, fordi de ikke får de forhold, de kræver .... men det er vel de færreste, der har lyst til det .... Jeg gætter på, at dit 54L akvarie har noget, der ligner standardlys? 15W? Hvis det er tilfældet, kan du "kun" have de planter, der kan trives ved meget lavt lys. Men det er nu heller ikke så tosset endda - der findes mange pæne og flotte planter, du kan have 🙂 Prøv at kigge lidt på www.tropica.com .... under avanceret søgning kan du plotte ind de betingelser, du kan give planterne - og straks får du en liste over alle mulighederne.

Hav held med det - og fortæl gerne, hvad du beslutter dig for 🙂

fisken9000 — 1. november 2007, 00:28

Kan man have forskellige slags neonfisk i samme akvarium?

Har set akvarier med forskellige slags gubbi'er, men kan neonfisk også gå sammen - selvom de er blandede?

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.