Hjææælp...min ene Metriaclima estherae hun er blevet til en han!

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Peeweeshot — 22. november 2006, 21:57

Den er god nok...jeg fik 3 unge fisk i den tro at jeg havde en fin lille trio, men nu hvor de er blevet store har jeg en flot lyseblå han (han har hele tiden været farvet) en orange hun og TADAAA en orange hun der er blevet til en lyserød han. Eller det vil sige, det tror jeg for jeg har ikke kunnet fange den endnu men på sin opførsel virker den som en han og den har fuldstændig trynet den lyseblå han i knæ.

Så er spørgsmålet, hvad gør jeg? Skifter den ene lyserøde han ud med en hun og så er alle glade eller vil det give kaos? Det skal lige siges at jeg har baljen rigelig fuld af fisk så det er ikke nogen løsning at dumpe et par hunner mere derned.

Er der nogen der har lyst til at bytte en wannabe-hun fisk til en rigtig af slagsen? Det er en flot lyserød han, men den lyseblå kom først og så fortjener han at blive...tøse logik på HØJT plan 🙂

Forslag modtages gerne og hvis nogle vil have ham den lyserøde han må de også gerne det, jeg vil bare så nødig skylle ham ud i lokummet...

Mvh

Anne

C.Lotte — 22. november 2006, 22:00

Kan desværre ikke hjælpe, men troede at hannerne i den blå/røde version af estherae allerede fra starten var en anden farve end den røde. Jeg har også hunner der engang imellem fiser efter hannerne, især hvis de er større. Men det lyder godt nok lidt underligt.

Peeweeshot — 22. november 2006, 22:03

Den havde også så småt lidt lyserødt, men sælgeren overbeviste mig om at den var god nok, men det var jo selvfølgelig også ungfisk dengang. Det er desværre mere end bare en matrone af en dominerende hun. Han...the-fish-formerly-known-as-her...fristes man til at sige, har skabt sig et territorium, graver på livet løs og jagter hunnen men parringsbevægelser...medmindre han selvfølgelig bare vil danse, det kan ikke helt udelukkes 🙂

Isdal — 22. november 2006, 22:08

Jeg er bange for at du har fået dig to slags esthearae... Den ene slags har røde hunner og lyserøde hanner, hos anden slags er hunner OGSÅ røde, hannerne er derimod lyseblå. Det er vist umuligt at skelne hunnerne fra disse to slags fra hinanden, så man kan kun råde til at købe dem fra et sted, som har STYR på netop dette. Det er ikke meningen at disse to varianter skal krydse hinanden, ynglen er derfor intet værd, desværre - medmindre du vil beholde dem og LOVER ikke at sælge dem og deres evt. unger videre.
😉 :00| :e

Mvh. Kim Isdal

martincc — 22. november 2006, 22:20

#4

Det er ikke korrekt, Der er både O hanner og alm. blå hanner inden for de estherea som er i handlen i dag og som stammer fra minos reef, så at man har en O han og ganske alm. orange hunner er meget normalt.

Isdal — 23. november 2006, 00:13

Wow. Tak Martincc...

Jeg har altid forstået det sådan at det er to forskellige varianter med henholdvis en lyserød og en lyseblå han, begge fra Minos Reef, og at der var risiko for kryds. Tager jeg fejl - er det i virkeligheden een og samme art M. estherae med både lyserøde (O) og blå hanner...?

Dette har været oppe at vende før, men der kom ikke noget konkret ud af det. Så hvis vi kan få klarklagt dette her og nu og een gang for alle, ville det være super... :e

Mvh. Kim Isdal

martincc — 23. november 2006, 06:42

det er den samme, andet er der ikke i det.

Peeweeshot — 23. november 2006, 11:49

Fantastisk og tak for de fine svar, så blev vi alle vist lidt klogere på de kære kræ. Men men men...hvad gør jeg så med den overskydende lyserøde (O) han...kan man afleverer den i en butik eller hvorledes. Jeg havde en bekendt som jeg udvekslede fisk med engang, men han har imidletid lagt fiskene på hylden så der er ingen hjælp at hente...what to do???

KimJ — 23. november 2006, 12:04

Det skulle ikke være vanskeligt at komme af med den, men du skal nok ikke regne med at den er noget værd 😐 Overskydende hanner, er som regel ikke lige det folk står og mangler, men mon ikke der skulle være en forretning som vil tage den gratis? Jeg kan iøvrigt godt forstå at du foretrækker den blå han 🙂
Mvh. Kim

Isdal — 23. november 2006, 15:10

Ja, det var også rart for mig at få dette her på plads. Undskyld hvis jeg har forvirret nogen med mit postulat, som ovenikøbet viste sig at være helt forkert.

Håber du får afsat din fejlfarvede han. :e

Mvh. Kim Isdal

Peeweeshot — 23. november 2006, 16:11

Så har jeg snakket med planteimporten som gerne vil tage imod min snyderhun og tilmed vil sælge mig en rigtig én af slagsen...det er jo fornemt 🙂 Mange tak for svarene, det hjalp og jeg blev tilmed lidt klogere...det er da ikke tosset på en regnvåd torsdag 🙂

Tak og fortsat god uge, jeg vender tilbage næste gang de små kravl driller...

tsp — 23. november 2006, 17:43

jeg har lige et spørgsmål til eksperterne jeg har to estrea der er næsten sorte hvad skyldes det
MVH. Thomas

KimJ — 23. november 2006, 17:49

#12
Det er blå hanner, der ikke er farvet ud endnu.
Mvh. Kim

tsp — 23. november 2006, 19:17

de er ca 10 cm store nu kan det være fordi den ene han holder dem nede?
Hilsen Thomas

KimJ — 23. november 2006, 20:16

Det er sansynligvis derfor, men jeg synes at der kan være stor forskel på hvornår de farver ud.
Mvh. Kim

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.