Dagens spørgsmål

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

chrom — 15. december 2006, 03:30

Ok nu plejer der at være en del brok over spørgsmålene og i dag kræver det vist også at der googles en del for at finde et svar.

Men en positiv vinkel på konkurrencen er jo at man kommer godt rundt på nettet og får læst en masse cichlide stof (når spørgsmålene vel at mærke er om cichlider).
Efter flere timers læsning om denne interessante fisk adfærd, biologi og evolutionære baggrund, plus en masse spændende afstikkere der intet havede perissodus microlepis at gøre (og nej det var heller ikke sjofle pupups der afledte opmærksomheden :e ) kommer jeg pludselig i tanke om at det er svaret til konkurrencen jeg leder efter....og nej det fandt jeg aldrig.

Jeg kendte godt til fiskens mærkelige fødekilde og det er jo ret interessant i sig selv men ellers var min opfattelse at den derudover er en lidt grå og kedelig fisk. Men for søren da hvor er der mange sjove små spidsfindigheder ved denne fisk. Så jeg tænkte jeg lige ville dele et par af dem jeg faldt over.
:e
mvh
jon

chrom — 15. december 2006, 04:20

P. microlepis er så at sige højre- eller venstrehåndet. Dvs. At munddelene på den enkelte fisk er tilpasset til at tage skæl fra henholdsvis højre eller venstre side af byttefisken. Hollandske forskere undersøger i øjeblikket de biologiske faktore der ligger til grund for den enkelte fisks udvikling som højre eller venstre-orienteret. Under forsøgene bruges laksesider som foderemne...Ville nu nok være en lidt dyr løsning for privatpersoner. :e

I søen observeres 4 forskellige farvetegninger hos voksne og store ungfisk inden for den samme lokalpopulationer(ikke lokal varianter/geografisk variation). Hver farvetegning er tilpasset til forskellige habitater, jagtstrategi og arter af byttefisk.

Uden at komme ind på svaret til dagens konkurrence har p. microlepis en anden sjov ynglestrategi, det er observeret at hvis en af forældrefiskene fjernes under yngelplejen vil den tilbageværende forældre opsøge andre ynglende par og lokke dem til at overtage yngelplejen. Andre kilder rapporterer enda at P. microlepis ofte overlader deres afkom til andre arter.

Et andet interessant forsknings resultat tyder på at predation fra P. microlepis har ført til et samarbejde mellem Xenotilapia boulengeri og ynglende Lepidiolamprologus. X. boulengeri opsøger yderkanten af ynglende Lepidiolamprologus territorier for beskyttelse mod P. microlepis. I modsætning til andre arter accepteres tilstedeværelsen af X. boulengeri da den ikke er en umiddelbar trussel for afkommet. Disse opservationer har ledt en hypotese om et commensalt forhold (samarbejde) mellem de to arter. Hvor X. boulengeri modtager beskyttelse og samtidig afleder P. microlepis angreb fra Lepidiolamprologus og deres yngel.

Alt i alt en super spændende og egentligt også genske køn fisk må jeg indrømme efter at have googlet lidt billeder af den.
Bestemt en fisk jeg ville prøve af når jeg en dag har et specialakvarium tilovers og råd til at holde den men laksesider. :e

Hov det blev vist et lidt langt indlæg sorry, men der blev ved med at dukke flere finurligheder op jeg lige ville dele

mvh
jon

chrom — 15. december 2006, 04:41

Og så lige et billede af de højt specialiserede bisserne for de har sq ført til meget højtsvævende snak i videnskabelige kræse.
(ok jeg kunne kun finde et billede af mundtøjet så vi må nejes men en søsterart men det er ihvf. meget lig dem her)

Med smid evt. flere finurligheder, som dagens konkurrencesøgning har gravet frem, i tråden. Så kan vi jo håbe på at få detaljerne om deres ynglebiologi fra konkurrencearrangørene i morgen.
mvh
jon




Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.