Hvilken slags foder er det?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

cstump — 14. februar 2007, 14:00

Hej !!

Da jeg købte mine første Malawicichlider i Planteimporten købte jeg også foder derinde.

Jeg købte to poser med flagefoder, som hun sagde var det eneste jeg skulle fodre med i de første tre måneder. Den ene pose er spirulina, sagde hun, men den anden kan jeg ikke huske hvad var. Flagerne er røde med en anelse spirulina flager i. Nogen der kan gætte hvad det er?

Og kan det virkelig passe de ikke skal ha' andet. Nu har jeg jo læst en del om rejemix herinde og har fået lyst til at prøve at lave det selv, men er det for tidligt? Jeg har kun haft fiskene i ca. en måned. De fleste af mine fisk er ca. 3-4 cm., men jeg har også lidt yngel og et par stykker der er ca. 5-6 cm.

På forhånd tak for hjælpen.

Mvh. Carina

KimJ — 14. februar 2007, 14:03

Umiddelbart kan jeg ikke se nogen grund til at du ikke skulle kunne bruge noget andet, men Malawicichlider er jo meget forskellige, så det vil hjælpe hvis du oplyser om der er tale om Mbuna, fritsvømmere eller rovfisk?
Mvh. Kim

cstump — 14. februar 2007, 14:05

Jeg har tre N. Venustus og derudover er det kun Mbuna.

KimJ — 14. februar 2007, 14:22

Det er desværre ikke nogen ideel blanding, da venustus er en rovfisk, og Mbuna primært er planteædere. Der er nu ingen grund til umiddelbar panik, men i længden kommer du nok til at opleve enten at dine venustus ikke vokser tilfredsstillende, eller at dine Mbuna bliver for fede.
Bortset fra det, kan du sagtens give dine fisk andet end det udleverede tørfoder,og rejemix er et udmærket alternativ,hvis du ind imellem vil kræse lidt for dem. For at imødegå det nævnte problem, vil det være en god ide at fodre overvejende med foder der har et højt indhold af vegetabilske fødeemner, og så prøve at give dine venustus nogle bidder af foder med et højt animalsk indhold.
En god måde at få nogle mere præcise anvisninger, kunne være at tilmelde dig til dette møde: http://www.cichlids.dk/debat/vis/181022 hvor du sikkert vil møde en masse mennesker der kan give nogle mere detaljerede fif end det er muligt her.
Mvh. Kim

cstump — 14. februar 2007, 17:14

Tusind tak Kim. Lyder til at jeg roligt kan gå i gang med at lave rejemix en af de nærmeste dag.
Dog skriver du at det kan bruges hvis jeg ind imellem vil kræse lidt for dem. Jeg havde regnet med at jeg kunne fodre med det et par gange om ugen. Er det for meget?
Flagerne giver jeg dem en gang om dagen, og kun hvad de kan spise på ca. 2 min.

Desværre kan jeg ikke d. 25/2, men næste gang der er et møde på sjælland vil jeg helt klart tilmelde mig. Glæder mig til at møde andre fiskeinteresserede og forhåbentlig få en masse gode råd.

Mvh. Carina

KimJ — 14. februar 2007, 19:50

Det er absolut ikke for meget! Jeg giver mine fisk (dem der skal have grøntfoder forstås) rejemix hver dag. Jeg har delt fodringen op i to gange daglig,og giver tørfoder midt på dagen,suppleret med frostfoder om aftenen. Det virker fint!
Mvh. Kim

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.