Er der nogen der kender denne Hemichromis ?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Partydan — 25. februar 2007, 02:28

Jeg kan se fra andre debatter, at det er svært at kende de forskellige Hemichomis fra hinanden. Jeg vil alligevel spørge om nogen kender denne. Det bedste bud jeg selv har er en variant af stellifer (beskrevet af Per Larsen i Cichilden 2/1986).
Det særlige kendetegn er, at den kun har en enkelt sort plet, nemlig gællelågspletten. Hunnen er knaldrød - hannen noget mørkere.
Jeg forsøger at vedhæfte billede af mit ene avslpar, men kvaliteten er ikke verdens bedste.
Jeg er faktisk interesseret i om andre har "frisk blod" til at avle videre, for at undgå indavl af mine. Men skal jeg finde dem, skal jeg ligesom vide hvad de hedder. Har nogen her et godt bud? 🙂

Partydan — 25. februar 2007, 02:57

Jeg troede faktisk jeg havde vedhæftet billedet, men jeg prøver igen. Det fyldte åbenbart for meget. Håber det går bedre denne gang.



Partydan — 25. februar 2007, 03:07

Her er endnu et billede - måske det hjælper....



Steffen kbh — 25. februar 2007, 12:15

Jeg tror nu mere på H. guttatus grundet
De iriserende pletter er blå/grønne ikke gule.
De iriserende pletter på H. stellifer optrøder på kroppen kun i skældkanten.
Den manglende plet på siden.

Men som du selv er inde på, kan det være meget svært at kende de enkelte arter fra hinanden.

Partydan — 25. februar 2007, 15:49

Hej Steffen
Tak for svaret. Jeg er enig i at de ligner H. guttatus rigtigt meget. Men på alle billeder jeg finder på nettet at H. Guttatus har de 3 pletter, en på gællelåget, en på siden og en ved haleroden. Mine fisk har kun plet på gællelåget. Men ellers er farverne fyldstændig ens, og fiskene ligner meget hinanden.
Jeg har læst en artikel af Per Larsen (se link) der beskriver Hemichromis familien, og af den artikel fremgår at guttatus altid har 3 pletter. Det er samme artikel der nævner en slægtning til H. Stellifer, men han angiver ikke navn eller billede på denne slægtning, og derfor ved jeg ikke om oplysningen er valid.
Jeg kan jo også være ramt ind i noget kunstigt krydset blanding, men det håber jeg sandelig ikke.
http://www.danskcichlideselskab.dk/artikler/andet/Hemichromis_sp.htm



Esben — 25. februar 2007, 16:59

Det er meget svært at kende forskel på fiskene i den slægt. De fleste ligner hinanden og er blevet fejlagtig importeret under andre navne.

Vi har fået lov til at bruge Anton Lombojs billeder fra hans bog, så jeg håber at det kan komme til at hjælpe, når at artsbeskrivelser kommer online om netop disse arter 🙂

mvh
ESben

Steffen kbh — 25. februar 2007, 19:59

I situationer som denne må jeg bedrøve dig med at 99% af billederne på Google (og andre søgemaskiner) er ubrugelige. Måske er det det rigtige navn, måske er det ikke.

Folk navngiver simpelthand deres billeder forkert.
Billedet (thumpnaile) er en del af en artikel om X, med også med billeder af y, z, æ, ø og å, men alle billeder bliver indexseret som X.
Salgsilster hvor det samme billede (juvelcichlide) bliver brugt til alle de røde Hemichromis.
+ mange flere årsager til ikke, at bruge det store internet til billede-verificering.

Dermed ikke sagt at det er den ene eller den anden, men en billedsøgning på en søgemaskine er ikke godt nok til dette fårmål.

Vh
Steffen Kbh

Partydan — 25. februar 2007, 21:09

Tak for hjælpen Steffen og Esben.
Jeg må konstatere, at det er en svær opgave at typebestemme hemichromis. Derfor vil jeg blot glæde mig over mine smukke fisk, og håber jeg kan få afsat ungerne efterhånden.




Steffen kbh — 25. februar 2007, 21:13

Det syntes jeg da også du skal, det er i hvertfald et flot par du har.
Unger kan man jo altid glæde sig over, så pøj pøj.

Vh
Steffen kbh

Partydan — 1. marts 2007, 01:33

Jeg har faktisk ikke kun et par, men 2 par + 4 ekstra hanner. et kuld på ca. 1 måned under opfodring, og nu har det ene par lagt æg igen, så der er gang i sagerne her.



Bjarne — 1. marts 2007, 02:27

Hej
Så vidt jeg ved er der kun en Hemichromis-art der kun har den ene plet på gællelåget og det er Hemichromis sp. Guinea. Der er der fanget en 3-4 forskellige stykker med den ene prik på gælle låget. De har foreløbig fået navnet Guinea I og Guinea II. Ingen af de 3 typer jeg har set har dog dine kropsfarver, hovedet ja men ikke kroppen.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.