Neolamprologus multifasciatus

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Hotlips — 7. maj 2007, 10:52

Jeg har en stor koloni sneglehuslegere i et 144L akvarium.
De har efterhånden snart begravet alle sneglehusene,som de ikke bruger.
Og jeg tænker så !!! De små unger bliver jo store,og skal have deres eget lille hus.
Men vil ungerne overleve hvis jeg roder rundt i alle sneglehusene??? Og vil der blive kamp mellem de voksne om nye territorier ???
Nu er det så jeg gerne vil høre om der er nogen der har nogle erfaringer,de vil dele ud af :e
Mvh Mette / Hotlips

Leif — 7. maj 2007, 11:03

Hej Mette!
Min erfaring er, at man uvægerligt vil komme til at genere yngelen, hvis man flytter omkring på husene. Det gør knap så meget (synes jeg), eftersom de jo yngler flittigt.
Og ja, hvis du møblerer om på akvariet, skal de jo til at reetablere territorier, så der bliver kamp om pladserne igen. Jeg har dog aldrig observeret, at det fører til skader på fiskene.
Mvh Leif

Hotlips — 7. maj 2007, 19:04

Tak for svaret :-) jeg prøver at se hvad der sker.Og som du siger yngler de jo konstant :-)
Mvh Mette / Hotlips

Rasmus — 7. maj 2007, 19:24

Du kan jo lige skrive hvad der sker når du har prøvet, jeg skal nemlig selv til at have en flok multi'er..


MVH Rasmus

Hotlips — 7. maj 2007, 19:27

# 4 Det skal jeg da gøre :e
Det bliver nok først i weekenden,jeg flytter rundt.
Mvh Mette / Hotlips

Dan — 7. maj 2007, 19:53

Jeg har netop i dag flyttet lidt rundt på en lille koloni med yngel. Der var ca. 10-15 unger, som alle var 2-3 uger gamle. Husene forlod ikke akvariet, og jeg sikrede mig, at alle huse kom til at ligge med åbningen fri af sandet. Dog kunne jeg ikke selvfølgelig ikke placere husene, således at man sikrede en reetablering af territorierne. Efter et par timer kom ungerne frem, og det virkede som om, at de alle havde overlevet. Hvis der er tale om en koloni med mindre unger kan vel godt forestille sig, at flere ikke kan klare en sådan flytning. Og om denne flytning på længere sigt påvirker ynglen i forbindelse med kuk i territorierne, kan jeg ikke sige noget om.

Det har iøvrigt altid undret mig, at N. multifasciatus graver sine ynglingshuse helt fri af sandet. I mit kontorakvarium har dette resulteret i, at koloniens halvdel nu næsten er tom for sand, og husene ligger og ruller frit på bunden. Jeg ved, at flere af andre sneglehuslegerne graver deres huse ned, så kun åbningen stikker op af sandet. I deres naturlige habitat er det for mig lidt svært at forestille sig, at der skulle være en fordel forbundet med at eksponere sine huse helt. Ved ændringerne i strømforhold etc. kan man forestille sig, at husene nemt blive rullet rundt eller ligefrem taget af strømmen. Men jeg kender ikke så meget til deres naturlige biotoper, så det er ren spekulation fra min side. Er der nogen her, som har et bud?

Mange hilsner
Dan

Chris2500DK — 7. maj 2007, 20:12

Multiernes naturlige omgivelser er kæmpe dynger af sneglehuse, mange lag, måske endda mange meter dybe. Der er ikke noget sand der, min teori er at multierne forsøger at fjerne fremmedlegemerne fra deres sneglehusdynge.

Ocellatus f.eks. lever steder hvor der er ret få sneglehuse og der giver det mere mening at skjule sneglehuset i sandet, hvilket også ses på deres adfærd.

Dan — 7. maj 2007, 23:52

Hej Christian,

Ja - så giver det da mening. Foruden sandet har jeg desuden flere gang set multier fjerne en lille død sugemalle, som blev ved med at rulle ned til kolonien. Dine fine Lamprologus caudopunctatus, som nu bor hos mig, udviser den samme adfærd. En død eller syg unge får kun lov til at ligge få sekunder i nærheden af hulen, før een af forældrefiskene fjerner den. Det er fascinerende at kigge på.

Mange hilsner
Dan

Skovhugger — 8. maj 2007, 09:11

Jeg mener også det præcis er det de gør, nemlig holder kolonien fri for fremmedlegemer! Man kunne forestille sig, at i naturen er det slam og andre udefra kommende ting de flytter rundt på!?
Kunne være interessant at opstille et akvarie udelukkende med sneglehuse og masser af dem, for at se hva' de så gør mht opretholdelse af territorier? I akvariet er det jo typisk at disse befinder sig i en sandgrav 😐

Anders

Chris2500DK — 8. maj 2007, 09:33

Hvis man nu lavede bunker af sneglehuse ville det jo også kunne gøre det ud for territoriegrænser.
Jeg har altid synes at det var sjovt at selv akvarister der går utroligt højt op i biotopkorrekthed alligevel har anbefalet at man holdt multier med masser af sand "fordi de graver så meget".

Rasmus — 8. maj 2007, 09:46

I nærmeste framtid laver jeg mit mbuna akvarie til et Neolamprologus multifasciatus akvarie, men jeg har en sugmalle på ca.10-12 cm. Er den for stor ti et sådan akvarie,, hvis ja, hvad skal jeg så have i stedet??

Chris2500DK — 8. maj 2007, 09:59

Der er ikke rigtig nogle algeædere der passer ind, så ville jeg hellere have noget hornblad eller andet i overfladen der kunne tage sig af overskydende næring i vandet.

Rasmus — 8. maj 2007, 11:00

undskyld jeg spørger, men jeg er ikke så erfaren.. hvad er hornblade, og hvor kan de købes??

Steffen kbh — 8. maj 2007, 11:06

Hornblad er en meget hurtigvoksende plante.
Få noget hos en anden akvarist, det vokser så hurtigt at man ender med at smide portioner ud med jævne mellemrum.
Najas kan også bruges, har en lidt anden struktur, men vokser også gelvaldigt hurtigt.

Dan — 8. maj 2007, 11:46

[citat] Kunne være interessant at opstille et akvarie udelukkende med sneglehuse og masser af dem, for at se hva' de så gør mht opretholdelse af territorier? I akvariet er det jo typisk at disse befinder sig i en sandgrav 😐

Anders[/citat]
På baggrund af jeres udsagn og mine egne erfaringer overvejer jeg i min næste multi-opsætning at lave en klippebund (fx af bornholmsk skifer), hvorpå multierne kan boltre med deres huse uden sand. Den anden del af akvariet kunne evt. rumme en stenopsætning med sand og lidt hulelegere. Biotopmæssigt ville det således kommer nærmere deres naturlige habitater. Alternativet ville være (som omtalt i #9 og #10) at lægge et bundlag med flere lag af huse direkte på glasbunden.

[citat] Jeg har altid synes at det var sjovt at selv akvarister der går utroligt højt op i biotopkorrekthed alligevel har anbefalet at man holdt multier med masser af sand "fordi de graver så meget".[/citat]
Jeg er nu - klog af viden og skade - helt enig!

Mange hilsner
Dan

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.