Adopterer fisk andres unger?

hey har 3 Cyrtocara moorii med skuffe, den ene spyttede da jeg skulle flytte hende og ungerne blev så opvokset i en flaske med iltsten. og så igår puttede jeg så ungerne fra flasken ned (i et enormt hule spækket) akvarie hvor mine 2 andre hunner også går... og her til morgen ser jeg at den ene huns skuffe er blevet ENORMT!! stor i løbet af natten og der er ikke ret meget af ynglet fra flasken, tilbage løst i akvariet!


har i oplevet noget lignende?

Med Venlig Hilsen
Jesper Mortensen

Hej Jesper...
Lige præsis det samme kan jeg ikke sige, men noget lignende... når mine mbunaer går med skuffe, ryger de også bare ned i et yngel akvarie... og hvis der er meget små unger i forvejen, prøver de (hunnerne) at samle ynglen op.. også selvom det er en helt anden art... om det er lykkedes for dem har jeg ikke opserveret endnu... men vil da lige prøve at tilbringe lidt længere foran ruden næste gang jeg ser det...

Mvh. nikolai dahl hansen

Jeg har hørt om apistogramma der adopterer dafnier og lignende 🙂

Har observeret det med 3 Lethr. cf. albus - Itungi hunner som var klar til at spytte med en dags mellemrum.

1 Hun spyttede i opholdsakvariet under fangst - fik reddet ca. 25 unger. De blev flyttet til yngel-akvariet.

De 2 andre hunner som var ca. 1 dag bagud - blev flyttet over til den nyspyttede yngel i løbet af samme dag.

Kort tid efter de var sat sammen med de små unger svandt det gevaldigt i flokken - og den ene hun blev simpelthen enorm. Ynglen søgte simpelthen mod hendes mund - da de først havde opdaget at hun var i akvariet. Var heldigvis i telefonisk kontakt med en erfaren akvarist under forløbet som beroligede mig med - at hun ikke var i gang med at holde ædegilde :e

I løbet af de næste par timer begyndte hun at spytte selv - og samlede lynhurtigt op igen - alt hvad hun kunne rumme - hvis hun følte at der var fare på færde. Det var der jo - i kraft af min bevægelse foran akvariet - samt den sidste hun som endnu ikke havde spyttet sine. Hvis hun kom for tæt ynglen - blev den jaget væk - og alt hvad der kunne samles op blev samlet op.

Men det var kun den ene hun som udviste adfærden. Efter nogle timer blev hunnen med opsamlingsmanien flyttet tilbage til opholds akvariet - så den sidste hun kunne få fred til at spytte sine unger. Hun blev jaget mere og mere af både yngel og hunnen som havde spyttet.

Den sidste hun spyttede i løbet af natten - og havde på intet tidspunkt udvist adfærden med at samle nogle af de nu ca. 60 unger der svømmede rundt om hende op. De forsøgte ellers ihærdigt at få hende til det. Hver gang de fik "øje" på hende var der et stormløb omkring hendes krop og mund - det var spændende at observere - men hun næmest flygtede når horden af unger kom imod hende. Det skal siges at den hun var den - der havde den største skuffe af de 3 hunner - så hun mente måske at hun havde munden fyldt nok i forvejen.

Eller også er hun bare en mere erfaren dame på det område (det er VF'ere - kender ikke deres alder) så hun "tænker" måske mest på sit eget afkoms muligheder - og ønsker ikke at hendes ungers overlevelseschance skal forringes - ved at hun adopterer andres yngel i hendes trygge mund.

Aner det ikke - men måske kan det tænkes at den hun som udviste adfærden er en yngre hun - uden de store erfaringer og bare reagerer på - at der er yngel som forsøger at komme ind i den beskyttende mund - og at hun derfor vælger at samle dem op.

Den sidste hun blev flyttet næste morgen - hun viste ikke den store interesse for de nu ca. 80-90 plagende unger - hvilket jeg egentlig har fuld forståelse for 😉

Det var vores første forsøg på at redde/opfostre et kuld unger - og oplevelsen var nervepirrende og rigtig spændende - især fordi vi havde besluttet simpelthen at tømme hunnerne - hvilket ikke var en succes - jeg var en kylling - holdt forsigtigt hver af de 2 hunner i laaaang tid (5. sek) over et net haha - derefter synes jeg det var nok - og de blev sat til at spytte selv.

Ved den beslutning fik vi en adfærd at se - som jeg i dag er glad for at have observeret - og jeg er forhåbentlig bedre rustet (ikke så nervøs) hvis vi fremover har fisk - som det er vigtigt for os at få en større portion yngel ud af. De 3 hunner har ihvertilfald opført sig eksemplarisk i forbindelse med spytningen - mine bange anelser om at de ville æde hinandens yngel er gjort til skamme.

Vi har en skuffe igen som er klar til at spytte om et par dage - men hun bliver hvor hun er - har kun mulighed for at sætte hende sammen med ynglen fra tidligere - og det mener jeg ikke er en optimal løsning. Men hun kan så forhåbentlig i opholdsakvariet udvise noget yngelpleje i de få timer der går inden faderen eller de andre hunner kaster sig over ungerne 🙁

Men det kunne nu være sjovt når det nu kun er 1 hun - at sætte hende i et akvarie for sig selv - og dermed se hvor længe hun ville pleje/beskytte de små - har ladet mig fortælle at der kan gå op til 1 uge før de bliver trætte af at passe ungerne - og at man tydeligt kan se på hunnen når hun er ved at være træt af dem. Det kunne være sjovt selv at opleve det. Men det må blive en anden gang.

Det var en lang redegørelse - men adfærd er i mine øjne meget interessant - om det så bare er vores 3 fisk der har været eksemplariske - eller vi den ene gang var heldige - ved jeg ikke. Men synes det skal afprøves en anden gang. Måske især fordi jeg er en kylling - og nok aldrig lærer selv at tømme en fisk for unger. Så hellere få andre til at komme og gøre det haha.

Held og lykke med ynglen - håber der er nogle som klarer den.
Mvh
Yvonne

Spændende læsning 🙂 ,jeg kan bidrage med en rivulatus hun der fik blå acara unger ned til sit yngel af samme alder, og det gik fint, hun tog sig af hele flokken.
Vh
Peter