Overfiskning i Malawisøen fremmer snegleoverførte sygdomme
Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?
ulf — 12. maj 2007, 19:48
http://www.sfr.cas.psu.edu/Courses/nsf/Schisto_Lake_Malawi_English.htm
Jeg har selv altid holdt opdrættede fisk (ca 95 %) og undrer mig over den herskende opfattelse på siden er, at kun vildtfangede fisk dur. Overalt når man læser indlæg, så findes der et snobberi omkring, at vildtfangne fisk er bedre end opdrættede (man kan aldrig være sikker på at de er i orden!).
Var det ikke bedre, at vi stablede noget seriøst opdræt på benene istedet for at fange de sidste fisk i søen. Akvariefangst skaber ikke dette overfiskeri, det er sikkert befolknings sult og ukontroleret industrifiskeri, måske forurening, men er det ikke uetisk, at vi for hård valuta køber de knappe fiskeresoucer, der er tilbage i søen?
sandsilden — 12. maj 2007, 20:01
KimJ — 12. maj 2007, 20:27
Om det er "finere" at have VF fisk, er nok forskelligt fra person til person. Personligt foretrækker jeg at satse på VF fisk, hvis jeg ikke kan få en meget høj grad af sikkerhed for, at de opdrættede fisk jeg bliver tilbudt, også er det de bliver solgt som. Det er overraskende tit, at der ikke foreligger en tilfredsstillende identifikation, især når det gælder Malawicichlider.
Mvh. Kim
ulf — 12. maj 2007, 20:57
Hvis landene omkring søen havde været rige, havde man sikkert som i Australien indført udførselsforbud generelt. Der kommer ikke flere fisk i søen af, at vi er villige til at betale gode penge for den indskrænkede fiskebestand.
For at tage en sammenligning, så svinder verdens koralrev, sandsynligvis på grund af klimaforandringer og forurening og kun i begrænset omfang på grund af akvariebetinget fiskeri, men jeg synes da det er betænkelig at indfange de knappe fiskeresoucer, der er tilbage til akvariebrug.
Fra Malawisøen kan man endda frit fiske til eksport i naturbeskyttelsesområder, så hårdt har de brug for vores penge!
Bo Petroimporten — 12. maj 2007, 21:23
Der er 3 ting vi skal gøre noget effektivt ved:
1: AIDS
2: Malaria
3: Koruption
Hvis vi kunne (læs, ville) fjerne det, ja så var 90 procent at Afrikas problemer væk med et penestrøg!
Men det vil vi desværre ikke!
Der er ikke rigtigt stemmer i myrdede og voldtagede mennesker i afrika! Prestigen er ikke helt den samme, som den man får ved at bygge en storebæltsbro til eks.
Så den med overfiskeri i Malawi, den tager jeg altså helt roligt!
Dette bliver mit eneste indlæg i denne tråd, da jeg ikke gider diskutere politik når jeg er på en side omhandlende min hobby!
VH Bo 🙂
sandsilden — 12. maj 2007, 21:25
ulf — 12. maj 2007, 22:27
ja, hvis man ikke fiskede til eksport ville der alt andet lige være flere fisk i søen. Det ville ikke løse søens overfisknings problematik, men det ville ikke forværre den.
Vi kan ikke løse Afrikas problemer, men vi skal vel ikke vælge og træde i det åbne sår.
ulf — 12. maj 2007, 22:27
ja, hvis man ikke fiskede til eksport ville der alt andet lige være flere fisk i søen. Det ville ikke løse søens overfisknings problematik, men det ville ikke forværre den.
Vi kan ikke løse Afrikas problemer, men vi skal vel ikke vælge og træde i det åbne sår.
KimJ — 13. maj 2007, 00:00
Mvh. Kim
Dan — 13. maj 2007, 01:22
Jeg har arbejdet med schistomiasis i flere år og mener ikke, at fangsten af levende fisk til eksport er relateret til den type fiskeri, som beskrives i artiklen, og at førstnævnte fiskeri ligefrem skulle bidrage til reduktion af de arter, som har specialiseret sig som snegleædere er nok at tillægge dette fiskeri for stor betydning. I lighed med Kims indlæg i #3 mener jeg også, at fiskeri efter levende fisk til eksport generelt medvirker til at gøre lokalebefolkningen bevidst om værdien af biodiversitet i relation til bærdygtig fiskeri osv. Dette synspunkt er der iøvrigt intet odiøst i, da flere nationale og internationale naturbevarende organisationer netop forsøger at integrere disse aspekter i deres programmer (i fx. koralrevsområder). Bemærk iøvrigt at Konings er medforfatter på denne artikel. Konings er vel een af de personer, der som bekendt gør meget for at fremme de seriøse aspekter af akvariehobbyen, og så vidt jeg ved, har han aldrig udtalt sig negativt om vildtfangne fisk i forhold til negative økologiske aspekter.
[citat] Der er 3 ting vi skal gøre noget effektivt ved:
1: AIDS
2: Malaria
3: Koruption
Hvis vi kunne (læs, ville) fjerne det, ja så var 90 procent at Afrikas problemer væk med et penestrøg!
Men det vil vi desværre ikke! [/citat]
Det er korekt at AIDS og malaria i mange afrikanske områder udgør en væsentlig del af den totale sygdomsbyrde, og at korruption mange steder blokerer for økonomisk vækst og generel udvikling, men at antage, at 90% af problemerne i Afrika ikke ville eksisterer, hvis det ikke var for disse tre store problemer, er vist en sandhed med modifikationer. Men det kunne hurtigt blive en lang og kedelig debat, hvis vi skulle dreje dette & hint, og som du selv siger, er du her for din hobby og ikke for at diskutere politik :e
Mange hilsner
Dan
jensp — 13. maj 2007, 02:55
Jeg mener alså der er en grad af dobbelmoral i det du skriver. Du er vel selv medskyldig i den sag du fremføre!? Cichlidefolk der kun køber opdrættede fisk køber jo unger fra vildtfangede fisk, eller et par generationer tilbage. Hvis man gør sig skyldig i at overbelaste malawisøens økologi, når man køber vildtfangede fisk, så er man det alså også, når man køber opdrættede! Det er en af samme sag! Opdrættede malawicichlider af god kvalitet i et stort udvalg, ville være svære at fremskaffe, hvis ikke imoptørerne skaffede vildtfangede fisk til landet jævnligt!
Jeg ved ikke nok om hvor meget fangsterne til export af akvariefisk, belaster søen, sammenlignet med spisefisk, men du frikender alså ikke dig selv, ved at købe opdrættede fisk.
Vi akvarister frikender heller ikke os selv for at belaste naturen/miljøet, mere end andre, med et meget højt strømforbrug, medførende ekstra meget udledning af CO2, pr. person. :i
MVH. jens
ulf — 13. maj 2007, 05:49
Jeg må indrømme, at jeg har svært ved at se, at man ved at fjerne en ikke ubetydelig del af fiskene i søen til akvariebrug er med til at hjælpe på overfiskningen i søen eller mindske spredningen af snegleoverførte sygdomme. Jeg ser argumentation om at skaden ikke er så stor.
Jeg tror ikke, at befolkningerne eller regeringerne i området indser, at de må bevare fiskebestandene fordi vi øger efterspørgslen på akvariefisk.
Jeg synes, vi har et problem. Jeg har været med i denne hobby i perioder, hvor opdrættede fisk havde høj status også blandt eliten, nu ser jeg en ny holdning (selvfølgelig over åremål), hvor det eneste der dur er vildtfangne fisk, samtidig med at udviklingen i søen er gået fra ikke belastende fiskeri til overfiskeri. Hvor man i 80´erne ikke kendte til snegleoverførte sygdomme til nu, hvor den nu truer befolkningerne og svækker turismen.
ulf — 13. maj 2007, 06:19
Jeg vil gerne fremme den holdning, at opdrættede fisk kan være lige så gode/måske bedre end VF fisk, at hobbyen også tilføres VF fisk, men at det ikke er uproblematisk med en import fra en belastet sø.
Mit synspunkt er, at vi skal tage vare på de fisk, vi får op og opbygge sikre og gode stammer til akvariebrug. Vi har denne mulighed, som saltvandsakvaristerne desværre ikke har, til at være i stor grad selvforsynende med fisk.
ulf — 13. maj 2007, 07:08
vi har jo i vores danske farvande et problem med overfiskning og et kendskab til hvordan fiskere reagerer på begrænsninger i fiskeriet. Hvis man vil gøre noget ved overfiskeri i Malawisøen, så må man forklare de lokale fiskere og overbevise dem om, at der er for få fisk og hvad det fører med sig. Erfaringerne med danske fiskere er at det har de meget svært ved at indse, og de beskytter deres ernæring med, at det ikke er så galt (biologerne tager fejl) eller at andre også har skyld (lystfiskere og fritidsfiskere). Jeg tror, det vil være lige så svært, at overbevise lokale fiskere omkring Malawisøen. De vil også henvise til, at der foregår en trafik af fisk i plastikposer ud til den store verden. Hvis de må fange fisk, hvorfor må vi så ikke. Ideologisk vil det have en større betydning end den reelle fangst. Som jeg ser det, er indfangningen til akvariebrug ret synlig med fangststationer og både på vandet
Angående sammenligningen med koralrevsfisk, så har jeg ellers forstået udviklingen således, at der sker begrænsninger i handel med koralrevsfisk, men jeg tager måske fejl?
Dan — 13. maj 2007, 08:50
Jeg tror ikke, at befolkningerne eller regeringerne i området indser, at de må bevare fiskebestandene fordi vi øger efterspørgslen på akvariefisk.[/citat]
Tja - det kan vi mene hvad vi vil om, men det er som sagt nu en gang en overordnet strategi for mange naturbevarende organisationer, at gør dem til medspillere i en bæredygtig udnyttelse af deres egne ressourcer, dvs. kontrolleret og økonomisk profitabelt fangst af fisk til levende eksport. Jeg skal ikke kunne sige, om der er sådanne strategier for Lake Malawi, men ved at det er tilfældet for for bevarelse af skov og koralrev i landene omkring Lake Malawi (Tanzania, Mozambique etc.). Hvis du finder det relevant kan jeg spørge de to danske forfattere af artiklen (mine tidligere kollegaer), om det er en sådan overordnet strategi for Lake Malawi. Om det så virker er en anden sag, men faktum er, at disse principper nu er mere reglen end undtagelsen ved naturbevarelse i områder, som ikke er udlagt som totalt fredede naturparker.
[citat]til # 10, Dan:
vi har jo i vores danske farvande et problem med overfiskning og et kendskab til hvordan fiskere reagerer på begrænsninger i fiskeriet. Hvis man vil gøre noget ved overfiskeri i Malawisøen, så må man forklare de lokale fiskere og overbevise dem om, at der er for få fisk og hvad det fører med sig. [/citat]
Ja.
[citat]
Angående sammenligningen med koralrevsfisk, så har jeg ellers forstået udviklingen således, at der sker begrænsninger i handel med koralrevsfisk, men jeg tager måske fejl?[/citat]
Du har ganske ret mht. fredning og begrænsning i handlen mht. koralrevsfisk til levende eksport. Men den omtalte indsats for at skabe en bæredygtig udnyttelse af revene for de omkringboende fiskere(istedet for i en totalt forbud mod fiskeri på revene), er nu en gang den overordnede internationale fredningsstrategi. Man har nået til den erkendelse, at hvis koralrevene skal sikres på længere sigt, kan det kun ske vha. en gradvis bevidstliggørelse af lokalbefolkningen om revenes dynamik, følsomhed og bæredygtige udnyttelsesmuligheder. At noget lignende ikke virker i DK, kommer vel i denne sammenhæng ikke sagen ved. Jeg har i 7 år fulgt en næsten 100 km kyststrækning ved det Indiske Ocean, Tanzania. Ved start var revene stært truede af lokalt dynamitfiskeri, indsamling af koraler til byggemateriale etc. I I begyndelsen af denne periode vidste de lokale beboere og fiskere ikke, at koralerne bestod af levende organismer, som levede i tæt gensidig afhængighed af de fisk, som de fangede og spiset hver dag. Ved en fælles oplysningsindsats hvor de lokale blev inddraget i processen og gjort til medspillere i en bæredygtig udnyttelse af revene, er hele skuden nu vendt, og fiskerne fører nu selv opsyn (og nogle gange ulovlig justsits med), at der ikke fiskes med dynamit og koralerne ikke smadres under dykning etc. Det var dette og andre eksempler, som jeg havde i tankerne, da jeg nævnte koralrevene.
De bedste hilsner
Dan
malawicarsten — 13. maj 2007, 08:55
I Malawi er det begrænset hvad forurening der er og industri.
I 2005 var jeg med på en kontrol af fiskenet i Chipoka for at se hvordan det foregik.
Alle net under en hvis maskestørrelse blev konfiskeret og ejerne fik store bøder.
Det er sådan i Malawi nu at de lokale høvdinge i hvert område har fået til opgave at lave fiskeforbudte tidspunkter hvor det er ulovligt at fange fisk pga den store rovdrift der har været med de fintmaskede net.
Dette påbud er kommet fra regeringen af.
Nu har jeg selv ret gode relationer til en fangsstation i Malawi så kender da en hel del til det dernede.
Lige lidt info:
Mængden af fisk der bliver fanget til eksport fra ham jeg får fisk fra er udvalgte fisk og der bestilles antal.
Dermed fanger de ikke ALT hvad de ser uanset størrelse osv.
Det er nemlig for at undgå der ikke er fisk tilbage i fremtiden - fangst under kontrollerede forhold.
Pt. er der ansat 25 mand - reelt behov er ca 8-10stk.
Grunden til der er ansat det flere personer er at så bliver lokalsamfundet hjulpet med valuta og en person kan faktisk brødføde ca 10 personer på en månedsløn.
Dermed kan de f.eks købe oksekød og høns osv som er luksusmad dernede.
I Chipoka er der en skole som jeg støtter med bla penge til bøger og diverse.
Jeg vil (desværre) langt hellere selv støtte dem i Malawi end f.eks børnefonden herhjemme da der er flere giver til dem og vores system fungerer langt bedre end det i Malawi - de har nemlig intet...
#4
Mht fangst i naturbeskyttede områder/nationalparker i Malawi så er det forbudt dernede.
Der er en fiskefri zone målt 400 meter fra hvor vand møder land.
At der så kommer fisk op på "mystisk" vis inde fra de områder er vel mere et spørgsmål om morale og etik.
Der kan fåes licens til det og der betaler man et X antal $ pr fisk der går til parkernes forvaltning - hvilket jeg syntes er meget mere fornuftigt.
Mvh Carsten
Darkforce — 13. maj 2007, 09:17
ulf — 13. maj 2007, 09:31
Min kone og mig var i efteråret i Vietnam og jeg havde glædet mig til seafood. Det viste sig, at man indenfor de sidste 10-20 år har overfisket det sydkinesiske hav og solgt fiskene på det kinesiske marked, så det var vanskeligt at opdrive VF fisk til spisebrug. Man har opfisket næsten alle fisk i konsumstørrelse så det ikke længere er bæredygtigt. Nu fanger man så de mindre fisk og fodrer med dem i fiskefarme, så næsten alt hvad de serverede af fisk og rejer på restauranter var dambrugsfisk. Jeg synes det er et skræmmeeksempel på, hvad ukontrolleret overfiskeri fører til.
Med billige nylonnet og en sulten befolkning, så er det nok en udviklingen a la Vietnam, vi vil se i Malawisøen.
Jeg synes, det er vigtig at påpege, at tingene med overfiskning sker hurtigt.
Jeg synes, vi har et ansvar her. Min tråd er et forsøg på at råbe eliten og storforhandlere op. Brug dog kræfterne på at skabe et ordentlig dansk baseret opdræt af Malawicichlider. Skab fisk udfra forskellige stammer og stop med at sige de ikke er ligeså gode som VF.
Jeg har lige et billede af en vietnamesisk fiskefarm med.
jensp — 13. maj 2007, 09:54
Det der med at VF-fisk skulle være "bedre end opdrættet" kender jeg ingen der påstår og jeg kender MANGE!
Det som nogle folk går op i er fiskens kvalitet mht, indavl og nogle er facineret af at fisken kommer fra naturen og den udfrodring det er at få VF-fisk til at trives i et akvarie! Nogle går op i at den yngel man selv producere, er en direkte generation fra søen. Det er jo fordi man er facineret af naturen og har intet med snobberi at gøre!
MVH. Jens
jensp — 13. maj 2007, 09:56
For mig at se er der ingen der ser ned på folk der har opdrættet fisk, men derimod nogle der ser ned på folk der har VF-fisk! 😉
Dan — 13. maj 2007, 10:21
[citat]#10.. der et et meget vigtigt punkt mere... fødselskontrol... ellers render de os helt over ende en dag, så nogel gange kan man godt have den tanke, at når nu Vorherre søsætter en ny pandemi, hvorfor mon den så altid har udgangspunkt i overbefolkede områder... eller for europa, hvad med pesten.. hvorfor mon den hovedsageligt altid ramte den del af befolkningen, som havde en lav standart for hygiejne, og ikke gjorde noget, selvom de blev adviseret..?? jeg tror naturen selv "holder øje" .. [/citat]
Et mere politisk korrekt ord for fødselskontrol er familieplanlægning. "Fødselskontrol" er primært noget som styres og pålægges af en magstruktur, hvorimod familieplanlægning involverer informerede (ofte frivillige) beslutninger og handlinger foretaget af den ene eller begge forældre. Der er globalt ikke noget fald i fødselstal, som ikke følger et fald i generel dødlighed. Når færre mennesker (både voksne og børn) dør i en befolkning, vil den samme befolkning begynde at producere færre børn. Dette kaldes demografisk transition og har være kendt siden begyndelsen af 1900. Der er mange forskellige årsager til denne interaktion mellem dødlighed og fertilitet, men at den findes overalt i verdenen er et entydigt faktum. Kort sagt - ved at reducere sygdom og dødlighed vil man på længere sigt skabe vedvarende fald i fertilitet. Endnu et argument for at støtte og udvikle sundhedssystemer i udviklingslande med henblik på at forbedre folkesundhedheden og reducere befolkningstilvæksten.
Igen vil jeg mene, at hvis I koger alle Afrika's problemer ned til kun at handle om HIV/AIDS, malaria, fertilitet og korruption overser i en masse andre og ligeså vigtige aspekter, som hænger sammen med og interagere med de problemer, som I har opremset.
Lidt brainstorming vedr. aspekter som hænger sammen med Afrika's problemer:
Generel dårlig uddannelse, mangel på demokratiske processer, elendige regeringsledere, barrierer for samhandel med Europa & US, elendig vand & sanitet, elendig infrastruktur, vestlige tobaksfirmaers frie spil på de afrikanske markeder, elendige sundhedssystemer, brain-drain (der er flere sygeplejesker fra Malawi i UK end i Malawi), vestlige interesser i og rov på regnskovstræ, diamanter, ædelmetaller osv. osv,
Men på trods af det sort-hvide billede, som vi ofte tegner eller får påduttet af medierne og på trods af HIV/AIDS epidemien, går det faktisk ret godt i mange afrikanske lande. Vi taler om årlige økonomiske vækstrater på 3-5% eller mere, faldende børnedødlighed, stigende middellevealder, fx. Tanzania, hvor dødligheden for børn under 5 år siden 1988 er faldet 15-20%! Et mønster som også ses i mange andre afrikanske samfund. Afrika er på vej frem og især i byerne går det sindsygt stærkt! Hep!
Mange hilsner
Dan
Kiwa — 13. maj 2007, 10:46
I vores tilfælde - har vi når vi taler Malawi - købt en gruppe VF Lethrinops. Det er en fisk jeg fik øjnene op for - ved et besøg hos en anden akvarist. Hans er også VF. Disse fisk har gået hos ham siden 2005 - og desværre har det ikke været muligt endnu - at få et opdræt igang. Fisken er ikke en der umiddelbart hænger på "træerne" her i DK - og da chancen bød sig i en ny sending - valgte vi at købe alt hvad forhandleren havde fået hjem. Hvorfor? Ja af rent egoistiske grunde - med det formål på sigt at kunne eje denne smukke fisk - og måske få noget opdræt igang.
Det har bestemt ikke været uproblematisk. Flokken er nu reduceret til under halvdelen MEN det er heldigvis for små 2 måneder siden - lykkes at få yngel fra 3 af hunnerne. Ynglen bliver snart opdelt så halvdelen kommer ud til førnævnte akavrist - med henblik på senere - at kunne tilføre hans stamme af VF'ere nye individer. Derudover har vi diskuteret for og imod at blande vores VF'ere, for at se om det kunne hjælpe hans egne igang med at yngle.
I mine øjne er det et årelangt projekt - som især kommer til at koste akvarie plads hos 2 akvarister. Det er ikke alle der er villige - eller har mulighed for den slags når vi kun taler 1 enkelt art - og man er almindelig akvarist - og når det reelt kun er en selv der er interesseret i lige den art.
Havde der været opdrættede individer tilgængeligt havde vi ikke købt VF af mange årsager. Det er ikke for at komme med en god/dårlig undskyldning for - at have været med til at formindske den naturlige bestand i søen - men mere for at oplyse om - at det ikke er ALLE som køber VF'ere - udelukkende pga. snobberi.
Derudover mener jeg at med al avl - så er det indimellem nødvendigt med tilførsel af nye gener - og taler vi om små niche fisk (læs en ikke populærfisk) som dem vi har valgt - så er det ikke altid nemt at få nye gener i form af opdrættede individer. Skal man kigge på det store billede - så tror jeg ikke at min interesse for denne fisk gør den store forskel - mht at afhjælpe fiskeriet af arten i søen. Bare fordi jeg synes om den - er det bestemt ikke sikkert at andre synes det samme - og er interesseret i at medvirke til et godt og solidt opdræt fremover. Hvis der ikke er efterspørgsel på en bestemt type fisk - tror jeg simpelthen ikke på - at der er ret mange som vil investere den tid og det arbejde der skal til for - at lave de solide opdrættede stammer der efterlyses som løsningen på søens problem.
Mvh
Yvonne
KimJ — 13. maj 2007, 11:08
Der er helt sikkert mange problemer der skal ryddes af vejen, før man kan opnå den ønskede effekt, men at stoppe for eksporten af akvariefisk, er det samme som at tvinge de mennesker der nu er beskæftiget med fangsten, til at finde noget andet at lave, hvilket mest nærliggende vil være slå sig på fiskeri, blot med den forskel, at de nu er nødt til at fange mange flere, og kan bruge nogle mere hensynsløse metoder.
Jeg så da gerne, at seriøse opdrættere kunne få mulighed for at skabe nogle flotte akvariestammer som var i så høj kurs, at folk var villige til at betale de priser der skulle til, for at gøre det umagen værd,af andre end rent hobbyistiske grunde, men det har ikke rigtig noget med etik i forhold til udnyttelse af naturresourcer at gøre.
Problemet med især Malawicichlider, er groft sagt, at de yngler som rotter, hvilket betyder at enhver som ikke har talent for med det samme at slå dem ihjel, får en masse mere eller mindre heldige unger, som skal afsættes, simpelthen fordi man ikke kan få sig selv til at aflive dem! Det betyder til gengæld, at priserne på disse fisk kommer ned på et niveau, hvor det er en ren tabsforretning at opdrætte dem. Samtidig er fiskene af en så blandet kvalitet, at man som køber ofte bliver i tvivl om det er en hybrid man har foran sig, eller den bare er forkert opfodret 😐
Det er nok ikke "eliten" du skal have fat i, men snarere "Brian akvarienørd", hvis du skal have vendt den udvikling, og efter mange af indlæggene her på c.dk at dømme, ligger en løsning ikke lige for 8) :e
Mvh. Kim
ulf — 13. maj 2007, 11:55
Jeg synes, at jeg i debatten har fået en fin information om emnet og holdninger til det.
Fint at høre hvordan tingene praktisk håndteres i Malawi (Malawicarsten), det kunne være spændende at følge, hvad der rent faktisk foregår for at beskytte fiskebestanden.
Ang. nationalpark, så var jeg inde på en hjemmeside, hvor det umiddelbart ikke så ud til at fiskeri var forbudt, kun trawl. Jeg synes, det kunne være fint, at vide noget mere om fiskeriet i søen. Foregår der et decideret industrifiskeri i søen? Er overfiskeriet et resultat af lokales fiskeri eller er der en fiskeindustri, der trawler i søen?
Jeg synes, det er vigtig når man har en hobby, at man har naturbeskyttelseshensyn med i sine overvejelser. Ørredfiskeri i den vestlige verden er spækket med fangstbegrænsninger, mindstemål, fredninger for at bevare fiskebestanden. Min fætter i USA fortæller mig, at de stort set aldrig må tage deres fisk med hjem, men alt skal genudsættes. At man har en hobby fritager ikke en for at tage stilling og have holdninger. Jeg synes, det var fint og få testet sidens overvejelser desangående.
og lige til Dan: Malawi (landet) er så et eksempel på et sted hvor det går rigtig skidt, hvad man hører.
hilsen
Ulf
Arthur — 13. maj 2007, 12:19
Egentlig er det pussigt at jeg føler trag til at forsvare mine køb af vildtfangne, men af en eller anden grund føler jeg mig ramt. Så her får du mine ergumenter.
Det letteste ville jo være at sige:
Skaf mig opdrættede Petrochromis og jeg vil være villig til at købe. Hvis jeg er MEGET heldig vil jeg kunne opstøve en søskendeflok på 7 individer af trewavasae typen. Hvis jeg vil vente længe nok kan jeg muligvis få fat i 5-6 famule og så er det løb ellers kørt.
Hvis jeg gerne vil have lidt af det mere specielle må jeg nøjes med at savle over billederne fra afrika hvor jeg kan se 'mine' fisk ligge i 10.000 hvis i en lokal fiskers net, eller se billeder af selvsammefisk sat på spid i bundter af 10, og det vel og mærke fisk jeg gladeligt betaler 3-600 kr for pr stk.
Jeg ved selvfølgelig godt at der IKKE er tale om 600 kroners ulandsbistand, men mindre kan også gøre det.
Jeg lefler ikke for WF, men jeg fremturer heller ikke mod. Jeg har et forfængelig håb om at netop min interesse samt mine indkøb netop kan gøre en lille forskel. Derudover er jeg ret overbevist om at jeg ikke udgør en trussel for søens bestand, men tværtimod er med til at udbrede interessen for søen og derigennem være medvirkende til at også de omkringboende får lyst til at passe på den.
/Arthur
chrom — 13. maj 2007, 15:51
Med hensyn til artiklen synes jeg det er lidt sjovt at man nævner overfiskeri på grund af øget befolkning som en grund til den øgede infektionsrate, uden at nævne den øgede befolkning i sig selv som primær årsag. Øger man antallet af den primære vært er det da klart at men får en større parasitpopulation. Groft sagt, er der flere der skider og pisser i vandet og dermed bedre overførselsmuligheder for parasitten.
Både infektionsraten og fiskepopulationen vil være korreleret med den lokale befolkningstæthed, uden at der nødvendigvis er en direkte sammenhæng mellem de to.
Det kan være at du, Dan, kan svare på det, men er der ikke en risiko for at man i artiklen har overfortolket statistikken.
Sammenligner man fødselsraten i danmark igennem de sidste 100 år med antallet af storke i samme periode, vil man se en klar korrelation mellem antallet af storke og fødselsraten, ergo må det være storken der kommer med børnene :e
mvh
Jon
Dan — 13. maj 2007, 16:38
[/citat]
Det er korrekt, at Malawi pt ikke klare sig særligt godt. Hvis du lægger mærke til det, er mine kommentarer mht udvikling også primært et bidrag til diskussionen vedr. den generelle udvikling i Afrika (#5 og #17).
[citat] Med hensyn til artiklen synes jeg det er lidt sjovt at man nævner overfiskeri på grund af øget befolkning som en grund til den øgede infektionsrate, uden at nævne den øgede befolkning i sig selv som primær årsag. Øger man antallet af den primære vært er det da klart at men får en større parasitpopulation. Groft sagt, er der flere der skider og pisser i vandet og dermed bedre overførselsmuligheder for parasitten.
Både infektionsraten og fiskepopulationen vil være korreleret med den lokale befolkningstæthed, uden at der nødvendigvis er en direkte sammenhæng mellem de to.
Det kan være at du, Dan, kan svare på det, men er der ikke en risiko for at man i artiklen har overfortolket statistikken.
Sammenligner man fødselsraten i danmark igennem de sidste 100 år med antallet af storke i samme periode, vil man se en klar korrelation mellem antallet af storke og fødselsraten, ergo må det være storken der kommer med børnene :e
mvh
Jon
[/citat]
Du er en kritisk læser og har check på din epidemiologiske kausalitet ! :e Jeg har for nyeligt talt med Henry Madsen og Paul Bloch (medforfattere på artiklen), og Henry meldte klart ud, at der er tale om en såkaldt økologisk analyse, som ikke nødvendigvis kan påvise en mulig reel årsagssammenhæng, og der sagtens kunne være andre årsager til øget smittespredning af schistosomiasis end fiskeriet efter snegleædende fisk. Han sagde også, at de ville arbejder videre med emnet.
Hvis Madsen og Bloch ellers vil spille med, kan vi måske arrangere en aften senere på året, hvor vi kan høre mere om deres observationer og evt. diskutere forskellige aspekter af fiskeri efter fisk til levende eksport (VF).
Mange hilsner
Dan
Principia — 26. marts 2008, 21:19
Mørup — 27. marts 2008, 00:26
For min skyld må de gerne overfiske efter alle Nilaborrer.
Da de gør et stort indhug i cichliderne.*blink*
Bruger #510468 — 27. marts 2008, 09:35
Jeg synes, at det er et MEGET flot tiltag Malawicarsten har, og jeg kan ud fra egen erfaring inden for vildtforvaltning kun bekræfte, at ved at de lokale ser den lokale fauna som en resource, passer de bedre på den.
malawicarsten — 27. marts 2008, 10:00
#18 & #24
Der er ikke overfiskeri i Malawi pga akvariefolket - det er simpelthen lokalbefolkningen der er skyld i det!
De bruger ulovlige "beachnet" med alt for små masker der tager alle fisk - men den udvikling er regeringen med at få stoppet
(se #16)
Erhm Dan tror denne her er lige noget for dig:
http://www.whale.to/a/hivfraud.html
Dvs efter hvad jeg lige kan se påstår de HIV og AIDS ikke hænger sammen*blink*
Noget der generelt er meget større problem i f.eks Malawi er mængden af vand der er kommet i år og måden de har fået det på.
Samt at regeringen ikke helt har styr på deres majslagre igen...
Mvh Carsten
Ulf — 27. marts 2008, 21:30
# 31
min hovedtese i denne tråd er at der åbenbart finder et overfiskeri sted i Malawisøen (det kunne nu være fremmende for debatten, hvis der fandtes mere præcise undersøgelser af emnet), og at dette må give akvarister stof til eftertanke.
Umiddelbart kunne det tyde på at overfiskeriet skyldes den lokale befolkning omkring søen,( jeg efterlyser i tråden en vurdering af industrifiskeri contra lokalfiskeri til konsum på stedet).
Nyt i debatten er vel at akvaristernes fiskeri kan ses på særlige geografisk bestemte arter:
"Jeg har i den tidligere debat, problematiseret omkring overfiskning i søen. Et emne som jeg godt kunne tænke mig mere belyst. Jeg har foreksempel noteret mig ved gennemlæsning af Ad Konnings nye bog (Malawi Cichlids in their natural habitat 4th Edition), at forfatteren har bemærket at den populære art Pseudotropheus saulosi ikke længere findes i samme omfang på grund af overfiskning ( se side 101 øverst tv). "
Dette er ikke en fisk til konsum, måske findes der andre eksempler.
Jeg mener uanset grunden til det tilsyneladende overfiskeri, så må det vel give akvarister stof til eftertanke. For at gentage et af mine tidligere argumenter,
"For at tage en sammenligning, så svinder verdens koralrev, sandsynligvis på grund af klimaforandringer og forurening og kun i begrænset omfang på grund af akvariebetinget fiskeri, men jeg synes da det er betænkelig at indfange de knappe fiskeresoucer, der er tilbage til akvariebrug."
venlig hilsen
Ulf
Bruger #510468 — 28. marts 2008, 10:05
Jeg har pt ikke tid til at gå i dybden med det, men jeg læste om det i et gammelt nummer af cichlidebladet (1996), hvor ham der havde fangstationen ligefrem var stolt af resultatet.
Dan — 28. marts 2008, 10:35
Hej Carsten,
OT - men mht
Eksternt link http://www.whale.to/a/hivfraud.html kender jeg godt synspunkterne og har ogsaa vaeret i kontakt med dem. Jeg synes, at de har mange gode pointer, men i lighed med f.eks. fedmebenaegterne og andre fundamentalister er det naermest umuligt at diskutere med dem. Mange af os finder en sag at kaempe for her i livet. HIV-benaegterne kaemper med alle midler for dokumentere, at HIV ikke resulterer i AIDS, og der derfor ikke er nogen grund til at lade sig teste eller behandle med anti-retroviral medicin, hvis man er HIV-positiv. Jeg kan personligt ikke bruge det til noget, men det er der maaske andre, som kan. *uhh*
De bedste hilsner
Dan (pt Hanoi)
Skovhugger — 28. marts 2008, 10:42
Det sætter debatterne om VF vs. OP i et helt andet lys *doh*
Anders
malawicarsten — 28. marts 2008, 11:13
Hej Dan - ja ved det var "lidt" Ot men dog stadig lidt relervant mht HIV/AIDS problematikken i Malawi
Men er egentligt underligt folk kan have så meget skyklapper på øjnene og mene HIVAIDS ikke er et problem*skeptisk*
#32
Der er lavet undersøgelser af hvor meget "fiskepres" der er i søen..
http://web.mit.edu/africantech/www/articles/Lake_Malawi.html#top
Der er mange flere artikler samlet her:
http://malawicichlids.com/mw15000.htm#5
Mvh Carsten
Ulf — 21. september 2008, 17:41
http://test.wildcichlids.com/pages/News/StuartG_Conservation_Fund.aspx
Jeg vil nok sige at beskrivelsen af hvor omfattende overfiskeriet er i søen er chokerende læsning for en mangeårig malawiakvarist. Jeg kom til at tænke på debatten i denne tråd og jeg synes stadig emnet burde vække til mere diskussion blandt akvarister.
Hvad gør vi for at bevare disse herlige fisk ?
hilsen
Ulf
Akvarie West — 21. september 2008, 18:48
Som jeg ser det, så gør vi alt for at medvirke til overfiskning. Kun VF er godt nok til de danske akvarister.
Man kan jo også se sådan på det, at om 50.000 år, findes søerne ikke længere, idet det østlige Afrika har revet sig løs. Det er ikke sikkert at de højtspecialiserede cichlider klarer en omvæltning til saltvand, så vi kan lige så godt fange den nu, de uddør alligevel, og det gør vi formodenlig også en dag. 🙁
THORLEIFDK — 21. september 2008, 18:54
THORLEIFDK — 21. september 2008, 19:54
og når man så fisker med et fin-masket net så tager man ALT der er af fisk i et sådanne område
men man kan jo IKKE bebrejde dem da de skal have noget at spise
malawi-maker — 21. september 2008, 23:08
Spørgsmål & svar
Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.
Log ind for at stille et spørgsmål.