Hvide pletter der bare bliver ved!
Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?
Peter B — 14. maj 2007, 07:21
Jeg har fjernet pumpen med spagnum i, sænket vandstanden, hævet temperaturen til 29g,tilsat luft og behandlet efter forskrifterne med først to gange faunamor og derefter med et produkt fra Sera , også mod hvide pletter og det bliver så bare ved uden øjensynlig at svækkes.Jeg har fået anbefalet at prøve odimor istedet, det gør jeg så idag da jeg efterhånden er noget desperat.
Det er jordspiser akvariet der er ramt, jeg har slukket lyset hos dem, både for at mindske stres og fordi jeg ikke kan holde ud at se det der sker. 🙁
Er der nogen der har noget brugbart jeg kan gøre?
Vh
Peter
malawicarsten — 14. maj 2007, 07:58
Har du evt billede af de angrebne fisk?
Er der store temperatursvingninger på akvariet?
Har selv haft store problemer med træk en overgang så hvis du evt har et termometer der kan huske min/max prøv lige at måle i løbet af et døgn
Nvh Carsten
Peter B — 14. maj 2007, 08:05
Jeg kan godt forsøge at lægge et billede ind iløbet af dagen.
Jakob — 14. maj 2007, 09:19
Vh
Jakob
axis_mundi — 14. maj 2007, 10:29
Peter B — 14. maj 2007, 18:18
Jeg har idag købt og tilsat noget der hedder Protazol, dobbelt så dyrt som Faunamor og forhåbentlig også dobbelt så godt.
Ellers er det UV filter der er næste træk.
SAC — 14. maj 2007, 18:24
Sikke noget skrammel. Jeg mistede for nogle år siden en hel baljefuld fisk, fordi jeg troede, at jeg havde ichthyophthirus. Det viste sig at være Oodinium, som let kunne være kureret. Den sygdom kendte jeg bare ikke på det tidspunkt. Var det en mulighed? Dine pellegrinier må simpelthen ikke gå til....
Peter B — 14. maj 2007, 18:33
Nej det er virkelig noget l...., men det der Protazol skulle virke ret hurtigt, ellers må jeg prøve noget mod Oodinium eller simpelthen hente et UV filter imorgen.
Her kunne humøret godt være bedre. :x
Kiwa — 14. maj 2007, 20:19
Tænkte lidt på noget jeg engang læste om - der hedder noget i retning af singapore pletter (vist nogle meget sej-livede hvide pletter) - og har fundet nogle gamle debatter om det - men synes ikke det minder om det du beskriver - så vil ikke linke til dem - især for ikke at gøre dig ked af det, og måske er det slet ikke den sygdom de er ramt af - så ville det bare være mere forvirrende at blande ind i debatten.
Mvh
Yvonne
thuekay — 14. maj 2007, 22:30
Mvh Thue
ulf — 15. maj 2007, 21:40
1) varmebehandling og
2) Kemisk behandling med kobberforbindelser.
Jeg er kommet for skade og købe en bog om fiskesygdomme, da konen og mig var i Berlin , "Krankheiten der Aquarienfische", Dieter Untergasser, Kosmos Stuttgart 2006.
Han anbefaler, hvis de almindelig forekommende midler i akvarieforretninger ikke virker, at anvende en opløsning af Malakitgrønoxalat (min oversættelse af "Malachitgrünoxalat") . (side 189, C-21)
Jeg vil ikke lægge opskriften ud på nettet, da stoffet skal behandles meget varsomt med gummihandsker og maske, da det er rasende giftig, men jeg vil gerne scanne de relevante sider til dig, hvis du kan få det oversat. Hvis du er interesseret, så send mig din mailadresse.
Hr. Untergasser har åbenbart ikke meget fidus til UV-belysning, som er foreslået her i tråden. Han skriver i sine almindelig anbefalinger, at UV-belysning kan nedbryde mange af de medikamenter vi bruger mod fiskesygdomme og anbefaler generelt af slukke UV-lyset, hvis man behandler syge fisk.(side 164)
Så langt hr. Untergasser, jeg har ikke selv nogen erfaring med UV.
Han skriver i øvrigt, at der findes forskellige geografiske varianter af ovennævnte fiskedræber. Hvis man har fået fiskedræber gennemlevende foder altså fra danske fisk, så lader den sig behandle væk med varmebehandling, hvorimod tropiske fiskedræbere kan tåle varmen. (side 180, B-07)
hilsen
Ulf
Peter B — 15. maj 2007, 22:11
Vh
Peter
Peter B — 15. maj 2007, 22:15
Jeg har idag monteret et UV- filter i håb om at det skal kunne gøre det.
Vh
Peter
morsboel — 15. maj 2007, 22:19
Egentlig er det jo almindelig kendt at UV-filteret skal slås fra når der mediceneres? For det er vel netop én af pointerne med UV-filteret, at det nedbryder fremmedstoffer som medicin jo egentlig er.
Jeg mener nu helt bestemt at størstedelen af parasitterne vil dø af en tur igennem et UV-filter, som er sat rigtigt op. Men ved et hårdt parasitangeb er det ikke sikker at det slår til, da det jo ikke er alt akvarievandet som med sikkerhed ledes gennem UV-filteret
- morsboel
Jakob — 15. maj 2007, 22:35
Pøj pøj
Jakob
morsboel — 15. maj 2007, 22:43
- morsboel
ulf — 16. maj 2007, 19:49
Det er rigtigt, at behandlingen af fiskedræber er en tobenet størrelse: kemisk behandling og varme behandling og varmebehandlingen gør den kemiske behandling mere virkningsfuld. Imidlertid skriver Untergasser (side 124), at en nylig begyndt infektion af Ichthyopthirius, der er indslæbt med levende foder fra kolde vande kan behandles med en temperaturstigning over 30 grader alene, men at det selvfølgelig anbefales at kombinere med kemisk behandling.
Jeg har ikke selv erfaringer desangående, men forsøger at gengive Untergassers erfaringer.
For mig er det nyt, at der findes forskellige typer/geografiske varianter, men selvfølgelig naturlig nok når man tænker over sagen.
Der sker vel også det, at forskellige stammer af fiskedræber bliver immune overfor vores medicin, så vi skal bruge skrappere sager ( det er så min konklusion), og iøvrigt at parasitten (stammen) tilpasser sig forskellige klimatiske forhold,
hilsen
Ulf
Spørgsmål & svar
Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.
Log ind for at stille et spørgsmål.