Hvilken Powerhead

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

RosaK — 6. januar 2021, 22:27

Hej derude
Har besluttet at købe en powerhead til mit 450 ltr Juwel akvarie, men er i tvivl om hvilket jeg skal vælge. Slås med fedtede mørke overflader/planter osv, tænker det er Cyano bakterier. Synes jeg gør det meste rigtigt og har derfor en mistanke om, at jeg har for lidt flow i bunden af akvariet, men udvalget er stort og svært at gennemskue. Er der nogen, som kan anbefale et eller to gode produkter, som er fleksible i indstilling og frem for alt støjsvage. Vil det genere mine Scalarer for meget med den ekstra cirkulation?
Mvh RosaK

hofer — 6. januar 2021, 22:42

Hvis det er for at skabe ekstra cirkulation ville jeg nok vælge en cirkulationspumpe, der i højere grad er skabt til kun at lave flow, frem for et decideret powerhead.

I forhold til cirkulationspumper har jeg hørt godt Oase StreamMax og Hydor Koralia. De skulle være meget lydløse. Jeg har selv haft en Tunze Turbelle, den var bestemt ikke lydløs.

Hvis du hellere vil gå med et powerhead som cirkulation, så ville jeg vælge et Hydor Pico 1150, da det både bruge lidt strøm og er lydløst.

Principia — 7. januar 2021, 10:42

Hvis du har den originale filterkasse i er der ikke så meget at gøre. Jeg kunne forestille mig at det er en Eccoflow 1500, som sidder på filteret. Det er så vidt jeg ved den største Juwel laver.
Hvis det er utilstrækkeligt, vil jeg nok vælge en lille streampumpe, eller cirkulationspumpe. jeg er enig med #2 om at Hydor er et godt bud. Men jeg ville nok gå lidt ned og "nøjes" med et Hydor 600. Den kan så sidde helt neddykket, så larmer den ikke så meget. Husk at placere den så den skubber vandet over bunden, hen mod dit filter.

RosaK — 7. januar 2021, 16:17

Takker for forslagene
Og ja, jeg kører med det originale indv filter og pumpe, 1000 ltr/t. Har faktisk en 1500 ltr/t pumpe liggende, som jeg startede op med, men den gav så meget bølgegang/cirkulation, at jeg tror mine Scalarer vil blive ret kede af det. Har dog overvejet om jeg kan fordele/dæmpe strømmen hvis jeg borer huller i udstrømningsrøret, således at noget af det udstrømmende vand får retning mod bunden af Akvariet og på den måde skaber mere cirkulation. Kan jo altid fjernes igen, hvis det ikke virker. Tænker dog at det er vigtigt, at fiskene ikke bliver blæst rundt i akvariet. Hvad tænker I?

scn — 7. januar 2021, 18:26

Jeg ville ikke bruge hydor Pico til den opgave. Jeg er vild med Hydor Pico til at drive et HMF filter, men til at skabe cirkulation ville jeg snuppe en Eheim StreamON. Eheim da jeg ikke har erfaring med de andres stream pumper. Magnetophæng med gummi gør at den er støjsvag.
Den skulle være ca. 20,- billigere i drift om året, ikke at den hjælper det store med den prisforskel der er. Men stream pumper laver ikke en lille koncentreret stråle, men et noget større og lidt "blødere" flow.

I de akvarier hvor jeg har stream pumper er det HMF med Hydor Pico og en Eheim StreamON for bevægelse.

Principia — 7. januar 2021, 18:57

som tommelfingerregel, skal pumpen cirkulere akvariet i gennem 3-4 gange pr time. Du kan prøve om du kan få sådan en her som passer på det store powerhead, til at fordele udstrømningen, og sende noget af vandet ned.

https://www.akvariebutikken.dk/shop/111-slangerroerfittings/749-t-styk-oe20-45-grader/

RosaK — 7. januar 2021, 19:34

Kunne godt være en go løsning, hvor jeg samtidig får filtreret lidt mere. Men hvad mener I om den stærkere strøm ifht at de fisk, som lever i akvariet jo anbefales at ha det bedst i roligt vand? (Scalarer, Nøglehul cichlider, rød Neon og Andinocare Pulcher)

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.