Hej. Jeg har langt om længe fået større akvarium (240 liter) og skal nu have fisk og rejer osv. flyttet fra det gamle(54 liter). Jeg har kigget lidt i tidligere tråde, og kan læse mig frem til, at det er vigtigt, at det gamle filtersnask skal over i det nye. Hvordan, sådan helt praktisk, for fiskene skal jo være i det lille indtil det store er klar? Jeg kan jo ikke flytte filter derfra? Inden jeg læste i de gamle tråde, ville jeg bare have flyttet så meget af det gamle vand over i det nye akvarium, men kan jo godt se, at der så er langt op til 240 liter. Jeg er lidt i tvivl om, hvad jeg skal gøre. Kan I hjælpe med nogle gode råd?
Alpina — 13. juni 2020, 00:58
Der er ingen grund til at flytte vandet med over.
Har du mulighed for at flytte både fisk og filter til det nye akvarie på samme tid? Så virker det gamle filter indtil det nye er indkørt i løbet af 2-4 uger.
Pisch — 13. juni 2020, 09:13
Alpina- jeg starter det store akvarium op idag, så alle muligheder er i spil 😀
Hvis jeg må flytte både fisk og filter på en gang, vil det jo være fedt. Jeg troede bare, at det gamle filter skulle have kørt noget tid i det nye.
Svend Erik — 13. juni 2020, 09:39
Jeg ville tage det gamle vand med, og tror stadig det er det bedste, men selvfølgelig filteret med
KasperK/Lolland — 13. juni 2020, 10:41
Som Alpina ganske rigtigt nævner, er vandet af mindre betydning. Filteret har selvfølgelig den største betydning, men også bundlaget har en bakterieophobning der er værd at tænke på. Er der tale om samme type bundlag, ville jeg tage det op, skylle det rent for de værste affaldsstoffer, og så blande det med i det nye akvarie.
Pisch — 13. juni 2020, 13:41
Umiddelbart havde jeg ikke tænkt mig at bruge bundlaget igen, men kunne selvfølgelig ligge det under det nye, men det bliver vel noget rod, når det gamle akvarium skal køre indtil det nye er klar?
Alpina — 13. juni 2020, 16:01
Når jeg starter et nyt akvarie, så fylder jeg 100% nyt vand på, tilslutter en indkørt spandpumpe og sætter nogle fisk i.
Fiskene danner så affaldsstoffer, som straks omdannes af den indkørte filtermasse i spandpumpen.
Man skal ikke sætte et indkørt filter igang i 100% nyt vand uden fisk, da de nyttige bakterier i filteret så mangler "mad"
Som nævnt i #5 er der også massevis af nyttige bakterier i et indkørt bundlag, som jo har en stor overflade.
KimJ — 13. juni 2020, 16:55
#6 Når det gamle akvarium kan køre sideløbende med det nye, er der ingen problemer overhovedet.
Start det nye op, som hvis du ikke havde det gamle, vrid evt. noget snask fra det gamle filter ned i det nye for at få startet det hele lidt hurtigere, vent 1-2 uger.
Presto! Du har nu 2 fuldt fuktionsdygtige akvarier kørende, og kan frit flytte din fiskebesætning rundt som du ønsker.
Pisch — 15. juni 2020, 18:37
Mange tak for Jeres hjælp. Har bare et sidste spørgsmål (forhåbentlig 😀 ). Hvor længe kan et akvarium med fisk køre uden filter/pumpe?
KasperK/Lolland — 15. juni 2020, 18:56
Den er svær. Det kommer an på så meget. Akvariets størrelse, antal og størrelse på fisk, temperaturen i vandet,,,,,,,,,
Pisch — 15. juni 2020, 21:22
54 liter, 5 fisk (2 molly og 3 platy) + malle og rejer. temp 24.
KasperK/Lolland — 15. juni 2020, 23:11
Når der ikke er flere fisk i, burde det kunne køre “længe”, du skal dog være opmærksom på, om fiskene hænger i overfladen og “gæller”. En ugentlig vandskift på omkring 30% er et must.
Pisch — 16. juni 2020, 06:55
Ok tak 🙂
Spørgsmål & svar
Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.
Vi bruger cookies til det, der er nødvendigt for at sitet virker.
Med dit samtykke bruger vi også cookies til statistik (Google
Analytics) og annoncer (Google AdSense), som er med til at
finansiere driften. Du kan altid ændre dit valg via
"Cookieindstillinger" nederst på siden.
Cookieindstillinger
Kræves for at sitet grundlæggende kan fungere (session, sikkerhed, husker dit cookievalg). Kan ikke fravælges.
Google Analytics — anonymiseret trafikstatistik, så vi kan se hvad der bruges (og ikke bruges) på sitet.
Google AdSense — viser annoncer på sitet, som er med til at finansiere driften.