Slørhale med enten hvide pletter - eller måske er det bare lyse/hvide skæl

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Lyø-fisk — 3. maj 2019, 19:27

:(Hej
Jeg er ny på siden - og ny ejer af 2 flotte røde slørhaler.
Jeg har købt et 112 ltr. brugt akvarie med de to flotte slørhaler. De er begge friske og livlige - også nysgerrige ser det ud til. Men - den ene har nogle hvide pletter - eller lyse skæl - jeg er i tvivl må jeg indrømme.
Men jeg har før haft Guramier som fik hvide pletter og døde, så jeg er lidt urolig for om det er det samme denne her Slørhale har. Den har et par stykker på den ene side og 3 - 4 på den anden. Den anden Slørhale har ingen af disse pletter/skæl. Jeg har bestilt noget eSHa202, da jeg har læst at det skulle kunne hjælpe mod hvide pletter.
Nogen der har andre råd - og nogen som ved om det godt kan være hvide/lyse skæl ?
Mvh - Ulla - Lyø-fisk

Alpina — 3. maj 2019, 21:20

Mod hvide pletter/fiskedræber skal du bruge Esha Exit eller Pond Team Anti-parasit.

Lyø-fisk — 3. maj 2019, 21:24

Ok - det må jeg få fat i.
Er der ingen chancer for at det "blot" kan være lyse skæl?

Alpina — 3. maj 2019, 23:06

Hvis du poster et tydeligt billede vil det forbedre mulighederne for at svare.

KasperK/Lolland — 3. maj 2019, 23:38

Det er formentlig “yngleknopper”.
Som alle ved, så udvikler hannen nogle hvide knopperpå gællelågene. Er du sikker på, at det ikke er det?

Lyø-fisk — 4. maj 2019, 13:59

Hej Alpina og KasperK/Lolland
Kan en af jer fortælle hvordan jeg poster et billede herind? Jeg har prøvet forskellige muligheder med at kopiere billedet ind, men det virker ikke - der må være en anden mulighed.

Jeg kan ikke se de der knopper på gællelågene - kun hen ad siderne, så jeg er næsten sikker på at det ikke er yngleknopper.

jacob — 4. maj 2019, 14:37

Tryk på ikon nr 4 fra venstre, så kan du nederst på siden vælge det billede du vil lægge op.

Lyø-fisk — 4. maj 2019, 14:59

Tak Jacob

Hermed så et par fotos

Lyø-fisk — 4. maj 2019, 15:03

Måske er dette lidt tydeligere - fra før jeg satte dem over i det store akvarie

Alpina — 5. maj 2019, 00:32

Du kan se eksempel på parringsknopper hos hannen på
https://www.facebook.com/717793868341425/photos/har-jeg-en-han-eller-en-hunden-nemmeste-m%C3%A5de-at-identificere-en-moden-han-p%C3%A5-er-/718685061585639/

KasperK/Lolland — 5. maj 2019, 21:29

Umiddelbart ligner det bare knubs. Skæl der er "slået lidt ud af fatning" under flytningen.

Lyø-fisk — 6. maj 2019, 13:28

Hej Alpina og KasperK/Lolland
Nu har jeg rigtig betragtet mine to slørhaler her i weekenden og kan se nu at den ene i hvert fald er en han - den har de der parrings-bumser på gellelågene - det har den anden, den med de lyse skæl, ikke.

Jeg kan også se at de "leger-parringsleg" - hannen skubber meget til hunnen både i siderne og især bagi. Præcis som på en af videoerne.

Kasper J/Lolland slår lidt på at det kan være lidt løse skæl, som måske er sket under flytningen - og, ja, det tror jeg faktisk godt kan være tilfældet.

Så tak til jer begge
mvh - Lyø-fisk

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.