Apistogramma bitaeniata

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

rw — 21. april 2019, 22:02

Go aften!

-Wuhuu!!! -Min ene Apistogramma bitaenita hun har lige vist sit første kuld unger frem. Hun havde valgt at lægge æggene under filteret.
Jeg havde sku ikke helt regnet med at de vil yngle, da jeg stadigvæk synes at jeg famler lidt i blinde i forhold til at holde vandværdierne på plads. Derudover er det vildtfanget fisk, så jeg kunne forstille mig at de var lidt mere kræsende i forhold til hvad man tilbyder dem af indretning og vand.

-Men nu håber jeg bare på at jeg kan holde liv i de små dyr og at de andre fisk ikke snacker for mange af dem.

Her er et par billeder af dem, selv om at de nok godt kan være lidt svære at få øje på.


Og til sidst et par billeder af hele akvariet. Det ser lidt grumset ud, måske fordi at jeg lige havde renset forruden inden jeg tog billederne...



-r

Kilnakorr — 21. april 2019, 22:55

Stort tillykke.
Det er altid fedt når tingene lykkedes(y)

Hold os opdateret med billeder efterhånden som de små ny vokser.

sølvpil — 22. april 2019, 19:28

Fedeste akvarie til apistogrammas...lige som de vil have det tror jeg.
Bitaeniata er en med mange flotte farver på hannen .
Tillykke med ynglen..🙂

rw — 25. april 2019, 23:35

mange tak i to. jeg skal nok prøve at holde tråden opdateret så godt som muligt. pt. vokser de fint og det ser ikke ud til at der er forsvundet nogle. der er ihvert fald stadigvæk mange.

sølvpil: ja, bitaeniata'en er super flot.

ps. hvis i gerne vil have lidt frøkapsler, kokos fibre osv. til jeres akvarier, så check det her site.

https://www.soegaardens-halmbinderi.dk/

der har jeg købt en del og de har ophørs udsalg nu, så det er meget billigt. f.eks, så har jeg set kokos fibre i akvariebutikker med halvt så meget i poserne til over den dobbelte pris.
jeg plejer at kryds check med tanninaquatics. hvis de har det på deres site, så tør jeg godt købe det.
jeg har flittigt brugt deres kokosfibre, elefant ører, badam og papri cups.
"golden cup" skal i holde jer fra. -jeg havde ihvert fald ikke held med dem.

-før jeg smider det i akvariet, skrubber jeg dem lidt og koger dem i ca.20-30 min. afhængig af hvad og hvor store ting der skal i akvariet. blade plejer jeg kun at koge i 10 min.

mine apistogramma baenschi har før lagt æg i en stor papri cup.


nåh! slut med ene-tale. næste update bliver forhåbentlig med flere billeder.


-r

rw — 17. maj 2019, 10:59

som lovet.. -her er et par billeder, mest af den store alpha han.




kuldet er desværre blevet kraftigt reduceret, så nu er der kun ca. 5 hårdkogte unger tilbage.
-men den store hun har gravet hule og bevogter et eller andet. -så måske kommer der snart et nyt kuld i den anden ende af akvariet.

-r

rw — 17. august 2019, 10:38

hey igen!

-en lille update. jeg har rettet akvarie-indretningen lidt.



den lille hun har haft unger et par gange siden sidste update, dog holdt de desværre ikke længe. nu har den store hun gravet en ordentlig og jagter alt og alle væk, så jeg krydser fingre for at hun kan holde på ungerne lidt længere.

til sidst, et par billeder af "de store" unger og "teenage værelset". de størreste er ca. 3cm. -så, der går ikke lang tid før at de skal finde et nyt hjem. jeg har også et lille kuld a. baenschi unger der gerne snart skulle overtage akvariet.




-r

jacob — 17. august 2019, 11:43

Fedt med en spændende tråd om opdræt, dem måtte der dælme godt være mange flere af ! (Kunne være jeg skulle lave nogle tråde selv haha) synes dit akvarie er rigtig fedt, elsker selv den slags akvarier.

Lige et link til en spændende artikel om blade
http://www.seriouslyfish.com/all-the-leaves-are-brown/

rw — 18. august 2019, 21:57

hey jacob!

mange tak for de fine ord og for linket. jeg synes også at det er super spændende at rode med mere naturlige setups. -selvom at det langt fra ligner deres naturlige biotop, så er det da et lille skidt i den rigtige retning.

jeg tog de her billeder i dag af den store hun og hendes unger. -den lille hun har vidst også æg/unger dømt ud fra hendes farvedragt og adfærd.






-r

rw — 19. marts 2020, 20:39

Hey alle!

Nu er det vidst på tide at komme med en lille update. Mit nuværende bitaeniata par er rykket over i et 75liters akvarie. Jeg har flere hunner, men besluttede at prøve med kun et par til at starte med, da hunnerne godt kan være ret aggresive overfor artsfæller i yngletiden.
Jeg startede akvariet op lige imellem jul og nytår. 3 uger senere havde jeg første kuld unger.
Nu er næste kuld lige begyndt at svømme frit og de første unger er lidt over 1 cm. store.
Her er et par billeder fra lige efter opstarten..(-det er desværre, ikke de bedste billeder) De fleste af bladene er ved at formulde, så nu skal de snart have en ny omgang.



Apisto'erne går sammen med en lille håndfuld amadae tetra og det samme af nannostromus marginatus.
Platerne er vallisneria, acorus, sagritteria, gruppygræs og nogle flyde planter.

-r

-r

TheMoose — 19. marts 2020, 20:53

Ser fedt ud! Hvor stort et akvarie gik de i før de kom over i 75 liter?

rw — 19. marts 2020, 22:11

Takker! De gik sammen med en del af de andre unger fra første kuld i et lille 54 liters (-ikke ideelt, i det lange løb, men det går).
De startede dog med at gå sammen med deres forældre i mit 120 liter (-nu A. Atahualpa)...

-r

hofer — 20. marts 2020, 23:47

Hvilken PH værdi ligger du på for at få dem til T lykkes med at yngle?

rw — 21. marts 2020, 12:45

hey hofer!

jeg skal være ærlig at sige at jeg faktisk ikke ved det. jeg har aldrig fået kalibreret min ph måler ordentligt (-måske jeg skulle få kigget på det, i disse hjemme dage).
men jeg går ud fra at den ligger på 5,5-6..
det passer ihvertfald meget godt til de værdier både bitaeniata og baenschi står til, hvis du kigger på "ynglekravene".

-r

Kilnakorr — 21. marts 2020, 16:39

Takker for opdatering:D
Har fulgt med i det skjulte (her på forum, ikke udenfor dit vindue:P)

rw — 21. marts 2020, 18:57

Hahaha... trods alt ikke uden for vinduet.
Der går forhåbentlig ikke meget mere end en måned, måske to, så kan jeg begynde at sælge ud af ungerne.

-r

hofer — 21. marts 2020, 20:21

Spændende. Og det opnår du ved at bruge regnvand? Behandler du regnvandet på nogen måde, eller ryger det direkte fra regntønden og op i akvariet?

rw — 21. marts 2020, 23:21

Jeg bruger regnvand da det har en lav hårdhedsgrad. Surheden af vandet (pH) kommer fra de blade osv. Jeg putter i. Derudover prøver jeg mig også lidt frem med en ekstra bajle udenfor med ugødet spagnum i. Hvis jeg skal have mine a. Atahualpa til at yngle, så tror jeg klart at det er vejen frem.
Jeg har også brugt eheim’s peat/torf, i en filterpose nær filteret. Det bliver normalt brugt til spandpumper, men jeg har kun små indvendige filtre, så det var den eneste løsning jeg kunne finde på.

-r

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.