CO2 - Er det svært, besværligt og dyrt?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Simon85 — 13. september 2018, 19:12

Jeg har pt. et akvarie på 200 liter. Jeg overvejer at tilføje et CO2 anlæg, da jeg gerne vil have nogle
Lidt mere specielle planter. Jeg har googlet - men er ikke blevet klogere. Er det svært at indstille, dyrt at holde kørende og er der meget besvær?

På forhånd tak.

/Simon

smiley 74 — 13. september 2018, 20:34

Jeg har for ikke så lang tid side købt Co2 anlæg, og jeg kom af med omkring 3000 kr. Mit består af en regulator sat på en 6 kg flaske. Jeg er meget tilfreds med mit udstyr. Nu venter jeg på at købe noget ordentligt lys.

Bruger #937779 — 13. september 2018, 22:35

Alt efter hvad du køber så kan det være meget nemt eller kun lidt nemt. Prisen afhænger af hvad du køber og hvor automatisk det skal være. Jeg har lige købt en CO2 6 liters flaske til 600 og den var ny og fuld.

Snogen72 — 28. oktober 2018, 14:39

Hop på sodastreambølgen.
https://www.co2supermarket.co.uk/

btech — 1. november 2018, 15:26

For at svare dit spørgsmål: Nej til at det er svært at indstille, nej til dyrt at holde det kørende, ja til der er meget besvær.

Nu kommer forklaringen. Selve indstillingen af CO2 anlægget er piece of cake. Du smækker bare et vist antal bobler pr. minut og afventer farveændring i CO2 indikatoren (væskebaseret). Nogle justeringer i løbet af de første par dage og så er det på plads.
Vil du gerne gå "full retard" kan du sætte automatisk co2 dosering til, via en controller og en elektrode.

Med den rigtige løsning (for mig var det mest økonomiske en co2 slukker) koster det ca. 150 kr. pr. genopfyldning af en 6kg flaske. Sådan en flaske vil holde et lille års tid i et 200l akvarie, vil jeg gætte.

Dog kommer besværlighederne... specielle planter og co2 dosering kræver for det første at man får styr på balancen mellem lys og gødning - her er der mange der står af, da plantesammensætning også er kritisk. Så kommer justering af planteplacering og flow i akvariet - det skal man også få styr på.

Et højenergiakvarie kræver også hyppigere vandskift, væsentligt oftere trimning af planterne og dermed mere tid brugt på vedligeholdelse.

Så summa summarum, det er ikke selve co2 anlægget der er dyrt og besværligt men det der oftest følger efter sådan et indkøb - et højt ambitionsniveau i form af krævende planter, mere automatik, nyt lys osv. osv. 😀

Simon85 — 1. november 2018, 18:20

Jeg takker for smdet fine svar. Jeg overvejer lige CO2 eventyret en ekstra gang ??

Simon85 — 1. november 2018, 18:20

?? = :-)

SteenB — 1. november 2018, 19:09

Hej Simon

Du kan også overveje den "primitive" løsning, som jeg selv bruger i mit 530 L's. Der er sikkert mange "teknik-nørder" der vil overfalde mig for det jeg skriver nu, men til dem vil jeg sige, at det fungerer for mig! (Jeg skal se om jeg kan få vedhæftet et foto eller to, så du kan se at jeg ikke bilder dig noget ind.)

Nå, men nu til beskrivelsen af mit CO2-"anlæg" i al sin enkelthed:
En 2 liters sodavandsflaske.
Ca. 2 meter alm. grøn luftslange.
En standard luftudstrømmer-sten.

Hvad jeg gør er flg.:
Bor et hul i plastik-kapslen, og træk slangen gennem dette, så der rager 1 - 2 cm. ned i flasken.
Lim på indersiden af kapslen med alm. hvid snedkerlim. Dels for at holde på slangen, og dels for at tætne.
Når limen er helt tør, hælder du ca. 1 1/2 L. lunkent vand i flasken, tilsæt ca. 1/2 kg. alm. sukker, og ca. 1/4 pakke alm. bagegær.
Dette rystes godt, så sukker og gær går i opløsning, og så vandet antager en ret grim, grå farve.
Så er det ind til akvariet; luftstenen ned i vandet, sæt flasken et lunt sted, og så venter du ca 1/2 time - og hokus-pokus; der bobler CO2 ud i akvariet!
En sådan blanding holder 1-2 uger, og når der ikke kommer flere bobler, så hælder du blandingen ud - hælder nyt vand på - tilsætter sukker og gær - og VOILA; du kører igen! Denne "udskiftnings-operation" tager 5 - 10 minutter.

Som jeg skrev ovenfor så er det enkelt/primitivt/"dogmeagtigt"......men det VIRKER!

Og så er der sikkert en masse der ryster på hovedet, men dertil kan jeg kun sige, at i mit akvarie, der gror Vallisneria, Stor Amazonsværdplante, div. Cryptocoryner og Anubias Nana som "ukrudt".🙂

Simon85 — 3. november 2018, 17:36

Hej Steen.

Hvor er det fedt! Det var værd at overveje. Jeg takker.

/Simon

scn — 3. november 2018, 18:39

En glas diffuser koster ca. 20,- på eBay og virker fint på et gæranlæg

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.