Status på pludseligt opstået algeproblem tilbage i starten af februar 2018!
Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?
Fdmar65 — 11. marts 2018, 15:32
TAK for alle gode råd og vejledning til hvad I mente der skulle gøres...
Nu er det vel tid til at gøre status:
Sådan ser mit akvarie ud i dag 👍
4-6 ugers kamp mod staghorn og andet "godt-folk" er så småt begyndt at hjælpe 😛
Jeg har fastholdt ikke at smide kemikalier i baljen (ud over alt det gødning jeg putter i dagligt *rødmer*). Men altså ikke alge-exit eller noget i den stil.
Lyset blev fastholdt og jeg valgte i stedet at fjerne alle blade med angreb (manuelt = kæmpe arbejde) og løbende holde øje med nye angreb. Kostede vel godt og vel 50-60% af mine planter - nogle måtte helt væk og andre blev reduceret til stort set ingenting...
Efter gode råd fra Utils, begyndte jeg at ØGE mængden af gødning - og da jeg bruge Tropica's produkter, valgte jeg at kontakte deres kundeservice - hvor jeg fik en udsøgt og mega flot behandling (Nej er ikke sponsoret af dem og får ej heller procenter på deres produkter.) Ikke desto mindre fik jeg en god service og vejledning i en forsøgs dosering. Selvfølgelig er ingen akvarier ens og derfor kan de jo kun komme med et kvalificeret gæt ud fra min plantesammensætning.
Gødningen er på den baggrund øget gradvist (og er ikke i mål endnu) - og der begynde nu at vise bedring 😀
Staghorn er stort set væk og mine planter er begyndt at vokse igen. Jeg døjer lidt med nogle små kolonier af grønagler - men de er mere dekorative en staghorn 😉 og de forsvinder forhåbentlig stille og roligt hen ad vejen.
Så nu lysner det (forhåbentlig)
Tusind tak til alle Jer som, trods til tider dumme og gentagne spørgsmål, valgte at give gode råd med på vejen.
De bedste hilsner
René
Jubel-Bille — 12. marts 2018, 11:44
Jeg har også et algeproblem i en af baljerne.
Havde først tænkt at gøde mindre og skifte mere vand.
Men nu prøver jeg nok at gi lidt ekstra gødning...
Spørgsmål & svar
Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.
Log ind for at stille et spørgsmål.