L144 yngel, hvilket foder?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

McWearq — 4. marts 2018, 08:33

Mine L144 maller er åbenbart blevet kønsmodne, og to store hanner sidder i åbningen på hver deres mallehule og vogter. Ungerne er fritsvømmende, men det er svært at afgøre om de har blommesæk stadigvæk. Hvad gør jeg nu? Begge mallehuler er flyttet til et 54 liter akvarium, men skal jeg fjerne hannerne, og med hvad og hvordan skal jeg fodre?

Alpina — 4. marts 2018, 10:06

De voksne gør ikke ungerne noget.

Ungerne dør hvis de ikke får rigeligt med foder.
Du kan fodre varieret med agurk, andre grøntsager og forskellige grønne mallepiller.

Det er godt med et kraftigt filter og vandskifte, som står mål med den kraftige fodring.

McWearq — 4. marts 2018, 10:34

Når jeg overvejer at fjerne hannerne, så er det fordi det ser ud som om de nærmest forhindrer ungerne i at komme ud af hulerne. Der er sluppet nogle ganske få stykker forbi "vagten" men de hænger lidt formålsløst på glasset nær overfladen, og jeg har svært ved at se hvordan jeg skal kunne lokke dem ned mod bunden. Det kommer måske helt automatisk når blommesækken er opbrugt og de bliver sultne?

Helpfish — 4. marts 2018, 12:28

Det kommer helt automatisk. Der kan godt gå op til lige 1 døgns tid fra, at blommesækken er væk og til de begynder at spise. Det er jo svært at dosere foder i starten og det kan påvirke vandkvaliteten. Derfor starter jeg gerne med at smide et stykke agurk ned og skifter det en gang i døgnet. Så er jeg sikker på at der er føde uden at det giver dårligt vand. Jeg supplerer så med lidt grønne piller løbende.

I forhold til hannerne, så plejer det at være fint bare at lade dem være og give dem mest mulig ro. Ungerne skal nok komme ud. Jo mere uro, jo længere tid tager det. Jeg har aldrig oplevet, at ungerne dør af sult, fordi de ikke kunne komme ud og der har været mange kuld i mine akvarier. Bare sørg for at der er føde udenfor.

McWearq — 4. marts 2018, 13:49

Fino, tak for det. Jeg har lavet masser af fiskeunger i min tid som akvarist, men det er mine første malleunger af denne type, og jeg ville være lidt ærgerlig hvis jeg fik kvajet mig fra starten.

moggeb — 4. marts 2018, 14:06

Bare fodre dem med lidt af hvert, havde på et tidspunkt 500+

Mallefar kan sagtens fjernes når de er klækkelig, specielt hvis der ikke er fisk som spiser ynglen.

men husk at have nogle trærødder, ellers går deres maver i stå.

Plus du kan forvente at når mallerne når 3 cm så er der en del der bliver hvide og der dør en en del sådan er gamet bare med L144

Men igen hvis du har en del hunner og et par hanner så kan du hurtig henere flere hundrede unger.

God fornøjelse med ynglen.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.