Permanent "svæv" i vandet.
Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?
SteenB — 21. november 2017, 12:58
Gode råd og ideer til hvad der kan gøres i forhold til overskriften søges!
Et kort rids af situationen:
Mit akvarie er et 530 liters, indrettet med sydamerikanske fisk - primært vinkeltetra og rød neon samt nogle pandamaller. Desuden er der en efterhånden rimelig stor bestand af RCS (Red Cherry Shrimps) som er sat i for at fungere som "alge-gnaskere". 🙂
Filter: AM-Top med ca. 1.200 l/t.
Mit problem er at jeg har konstant svæv i vandet, og det har efterhånden stået på gennem længere tid. Vi snakker om små partikler med en størrelse fra 1/10 til ca. 1/2 mm. Filteret ER renset og efterset - senest i sidste weekend, hvor det sammen med en erfaren akvarist fik den "helt store tur", så det skulle virke tip-top. Alligevel må jeg konstatere, at det IKKE er i stand til at fjerne svævet i vandet, som gør vandet uklart.🙁
Jeg spekulerer over HVAD der er årsag til dette, og er kommet frem til en mistanke, som jeg godt vil høre om nogen evt. kan be- eller afkræfte: Som nævnt er der RET mange RCS i baljen, og de er gode til algerne, men jeg må også erkende at de laver nogle huller i bladene på mine sværdplanter. Og det er her min mistanke kommer, idet jeg tænker om det kan være rejerne der gnaver så meget i planterne, at det er partikler fra ødelagte blade der svæver rundt?
Og nu vil nogen måske sige, at det burde mit filter kunne klare. Ja måske - men som sagt er der temmelig mange rejer, og de arbejder jo stort set i døgndrift, sååå.....
Mvh
Steen
Meng — 21. november 2017, 14:19
Jeg vil sige en god spandpumpe med kapacitet på mindst 3 gange akvariets liter, så er problemet væk.
SteenB — 22. november 2017, 09:27
Du kan sagtens have ret; et nyt (og måske kraftigere) filter vil måske kunne afhjælpe problemet.
Dog vil det ikke fjerne selve problemet, nemlig hvor kommer det dersens svæv egentlig fra? *uhh* Et kraftigere/nyt filter vil "kun" være "symptom-behandling" - det fjerner ikke årsagen til problemet. Men OK - måske må jeg "nøjes" med det. 🙂
MEN: Efter at have læst dit indlæg, gik jeg hjem og fandt et ekstra spandfilter frem, som aktuelt ikke var i brug - et Eheim Professionel 3, Type 2073. Det skulle jfr. specifikationerne give 1050 l/t. Dette suppleret med det eksisterende filter burde kunne klare det tænkte jeg.
Her til morgen kiggede jeg så på vandet, og må konstatere at efter ca. 12 timer "dobbelt-filtrering" er der fortsat svæv i vandet. Indrømmet - det ER blevet en anelse klarere, men der er fortsat svæv i vandet. Nu må jeg se, når jeg kommer hjem efter arbejde, om min balje tager imod mig med krystalklart vand. 👍*blink*
Mvh
Steen
SteenB — 22. november 2017, 09:27
Alpina — 22. november 2017, 18:31
Jeg synes generelt det hjælper på svævet når man kommer op på mindst 6 gange 530 liter = 3.180 liter/t med stor filtermasse.
Svævet kommer fra foder, fiskeafføring og plantedele, så der kommer hele tiden nyt svæv.
Jeg synes det virker bedst hvis både udsugning og indløb fra spandpumper placeres i den ene gavl, så vandet sendes ud i toppen og trækkes hjem i bunden. Det får sendt svævet hen til udsugningerne.
SteenB — 23. november 2017, 17:19
Det sidste først; indsugning og udmunding ER placeret i samme ende - helt som du foreslår.
Svævet kan sagtens komme som resultat af det du beskriver. Blot undrer det mig at det pludselig kommer - jeg har tidligere haft 98% krystalklart vand, selv da akvariet var befolket med ca. 45 Tropheus som VIRKELIG spiser igennem. Så jeg er igen ved tanken om hvorvidt det er de dersens søøøøøøde små røde rejer, som kan være medvirke til svævet - ved f.eks. at gnave ikke bare alger, men også i bladene. Som jeg skriver ovenfor, så er der en del huller i mine amazon-blade efter at rejerne er kommet i baljen.
Omkring filter-/gennemstrømningskapacitet så er jeg som udgangspunkt enig med dig, at man (NÆSTEN) ikke kan få for meget gennemstrømning. Men omvendt; som beskrevet ovenfor - svævet er kommet, tidligere var vandet klart.
Mvh
Steen
Spørgsmål & svar
Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.
Log ind for at stille et spørgsmål.