Mest rentabel guppy race
Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?
Frederiksten — 24. oktober 2017, 22:27
Jeg havde her til aften en snak med en kammerat om hvor vidt guppy opdræt er rentabalt som privat akvarist.
Hvis man tager udgangspunkt i denne side:
https://www.ruinemans.com/en-GB/106/poecilia-reticulata.html
Hvilken guppy race vil i mene er den mest eftertragtede i det private marked?
- Det er udelukkende med fokus på opdræt af rene stammer.
scn — 25. oktober 2017, 08:17
Start lige med at overveje omkostningerne ved at starte op med sådan et fabriksopdræt:
Du skal have 6 akvarier, et til hunner, et til hanner, et til parring, et til hunnen at føde i, et til små unger og et til store unger.
Du kan drive det med HMF på luft ,det er nok det billigste, lys er ikke nødvendigt.
Men der skal foder og vandskifte til, den slags tager tid, og så skal fiskene flyttes/sorteres.
Alt sammen for at en eller anden kan komme og hente 4 guppier på et eller andet givent tidspunkt. Igen koster det tid.
Du ender sandsynligvis med en timeløn på under 1kr.
Og hvad gør du så når du står med 100 guppier men ingen købere?
MortenDAD — 25. oktober 2017, 09:15
Ikke helt enig med omfanget af produktionsakvarier som nævnt i #2
Tænker at 4 akvarier af en vis størrelse burde være nok.
1 - Fødeakvarie med voksne/parrede hunner - en masse skjul (kan evt laves med tagrendenet eller lignende) til ynglen
2 - ungfisk
3 - salgsklare fisk
4 - grund stammen voksne hanner og hunner - supleres med fisk fra 3 ved behov.
Ved intensiv fodring, 28 grader og massive vandskifte (30-40 % hver dag) burde de 3 første kunne roteres ca hver 8 uge.
Omkostninger til opvarmning og vand bliver betydelige - med lidt snilde kan fodringen gøres billig og stadig god.
Akvarierne skal godt op i størrelse - tænker 360 ltr til 20 hunner og 2/3 dele fyldt med skjul.
Hvis du vil have mange unger pr hun vil det være en fordel at tage avlshunner fra før de parres og lade dem få noget størrelse før de sættes ind i avlen.
Nogle rene stammer er betydeligt mindre kanibalistiske end andre og giver derved meget større udbytte.
Salg til tilfældige private vil nok ikke kunne svare sig; med mindre det bliver i en guppy specialbutik - så hellere finde nogle handlende der kan tage reele partier.
Jeg har nogle guppyer som er hjembragt fra England.
Startede med 3,3 i et 100 ltr (hmf-filtreret) indrettet med tagrendenet, muslingeblomst og tætte duske mos. 23 grader og 25% vandskifte ugentligt. Altså en meget mindre intensiv fremgangsmåde end beskrevet ovenfor.
Efter 5 måneder høstede jeg 30 par til min lokale handlende og kan, hvis alt går vel, gøre det igen hver 3. måned.
Får 15;-/par - Det giver en årlig indtjening på ca 2000 - så der er ikke meget tilbage når der er betalt vand, opvarmning og foder - tænker at det giver et lille plus; men det er ikke mange basseøre i timen der er tilbage.
Frederiksten — 25. oktober 2017, 09:46
Hvis man så kigger på rentabelt opdræt. Hvilke fisk er rentable ift. yngel i et almindeligt selskabsakvarie? Er det stor mænger man skal op i, eller er det enkelte special fisk man skal sælge unger af eller hvad er jeres erfaring?
Frederiksten — 25. oktober 2017, 09:46
Hvis man så kigger på rentabelt opdræt. Hvilke fisk er rentable ift. yngel i et almindeligt selskabsakvarie? Er det store mængder man skal op i, eller er det enkelte special fisk man skal sælge unger af eller hvad er jeres erfaring?
MortenDAD — 25. oktober 2017, 10:14
20-40;- pr fisk alt efter størrelsen ved salg til handlende.
Intet lys, ingen ekstra varme, et centralt luft system med rigelig kapacitet, hjemmelavet foder på ærter, spinat, brændnælder, spirulina, skalrejer og andet godt og blandet (bruges for øvrigt også til guppyerne).
Mit akvarierum er pt omkostningsneutralt og alle indkøb fra den handlende er med 40% rabat.
Tror der kan laves mere reele penge på rejer - kender en gut i Tyskland der laver amano-rejer i stor stil. Han er blikkenslager; i perioder tjener han mere på amano end på arbejdet.
Gnaske — 27. oktober 2017, 11:12
MortenDAD — 27. oktober 2017, 12:10
I nævnte parti er det enten at køre landet tyndt eller sælge til en grossist - og så bliver stykprisen nok også derefter.
Jeg tvivler på at der er basis for at ret mange i DK kommer til at leve af at lave fisk 😎
Efter hvad jeg hører hviler opdrætsdelen af Credo i sig selv; og giver indtjening til den ene mand der står for det; men det er hear-say
Gnaske — 27. oktober 2017, 12:42
og mht til guppy spørgsmålet er det nok blue moscow, red blonde/albino og bluegrass jeg synes jeg ser mest efterspørgsel på rundt omkring i det danske marked 🙂
Frederiksten — 27. oktober 2017, 19:59
Bruger #669501 — 27. oktober 2017, 20:11
scn — 27. oktober 2017, 20:29
I malmø var der 3 poser blue moscow, de første to poser (alle poser 1.2) gik for 70-80kr mens den sidste ikke blev solgt (mindsteprisen var sat til 70,-)
5 stk endlers black bar blev ikke solgt for mindsteprisen på 30,-
Poecilia resticulata "ginga rubra" 2.2 gik for 320kr, dernæst 300,- og den sidste for 240,-
Prisen falder hurtigt, efterhånden som de "hardcore" som bare VIL have fisken har fået den, og der kun er de knap så stålsatte til at byde.
Find en fisk som DU kunne tænke dig at prøve at yngle på, se om det lykkes og så er det bare med at komme af med overskuddet på en af de efterhånden mange auktioner der er rundt om i landet. Eller sælg til en der vil tage stort parti (prisen er så derefter Jeg har hørt priser på under 4kr/stk for platy ved storkøb).
Bruger #669501 — 27. oktober 2017, 21:13
Prøv at kigge her.
Han viser nogle forskellige typer guppy.
Meng — 28. oktober 2017, 08:49
Der kom mange flotte eksemplarer af Endlers gubbyer ud af dette, ikke rene velsagtens, men absolut en fryd for øjet, og ikke på nogen måde svage, deforme eller inaktive. De var alle friske levende Gubbyer med den sædvanlige drive de nu har....
Jeg satte dem til salg en søndag aften klokken 23.45 på to Facebook akvariesider, og klokken halv tre samme nat var den sidste fisk solgt. Såååeeehh...Jeg ved ikke hvor meget renstammede har at sige, hvis man sigter efter at tjene penge på sine fisk - Ind imellem tror jeg folk mere går efter lige netop de farver de gerne vil have i akvariet, og ikke om en fisk er helt renstammet, eller opdrættet efter de foreskrevne regler. Der er nok gået lidt designfisk i hobbyen - beklager folkens, men vi må følge med tiden....😀
Bruger #669501 — 28. oktober 2017, 09:39
Bruger #448799 — 1. august 2018, 00:22
Men du skal ikke regne med at kunne kvitte dit job 😀
Det højeste vores fisk er røget for på en auktion (showwinner) var 450,- for et par, men det er penge der tilfalder den arrangerende klub.
Hvis det skal oppebære en månedsløn, skal de godt nok have mange søskende....
Meng — 5. august 2018, 19:08
Selvfølgelig er det ikke en belønning, man kan leve af, men den spæder da godt op til foder og lignende.👍
Samtidig er de suveræne til at starte nyanlagte akvarier op med, da de er ret hårdføre. Har brugt dem flere gange, hvis ét af akvarierne skulle anlægges på ny til nye arter.
Nu har jeg kun en håndfuld tilbage, som er gemt til netop opstart osv. - Men lur mig om ikke de også lige pludselig er blevet til en 500 stykker igen...😀 😀
Spørgsmål & svar
Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.
Log ind for at stille et spørgsmål.