Døde fisk

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Ny-fisk — 24. maj 2017, 11:47

Jeg er helt i vildrede. For en uge siden fandt jeg min ene guppyhan suget fast på filterindgangen død, uden hale og farveløs. I dag fandt jeg min ene guppyhun på samme måde - hun havde dog noget af halen tilbage.

Hannen i sidste uge havde jeg gået og holdt lidt øje med, da han ikke rigtig spiste, men ellers ikke noget at bemærke. Guppyhunnen har derimod haft helt normal opførsel her op til at den pludselig er død.

Jeg har en guppyhan mere, som er ret ivrig. Han dominerede den nu døde han og han kurtiserer/jagter hele tiden damerne. Kan de to fisk være døde af stress pga. denne han???

Udover guppyerne har jeg 10 hvidfinnet rosentetra, 2 sugemaller + en del rejer (rcs, amano og goldspot).
Jeg skifter ca. 30% vand en gang om ugen, hvor jeg også renser bunden og glasset. Jeg fordrer med alm. flagefoder, rejepiller, mallechips 1-2 gange dagligt og levende hvide myggelarver ca. en gang om ugen. Jeg har testet vandet, intet nitrit. Jeg har en hel del planter og mange gode skjulesteder i akvariet på 110 L.

DPedersen — 24. maj 2017, 11:54

Fodres der for meget? Lyder det lidt som om, hvis du foder alt det du skriver 1-2 gange om dagen 🙂

Ellers kan guppy i handlen være gamle og du kan sagtens have fået en "dårlig/gammel" sending hjem. Kan ofte ses med de hænger med halen.

Hvor meget strøm er der i akvariet? Guppyer skal ikke have ret meget strøm når de er voksne. Tror ikke det er stress med de fisk du har, og fisk bliver hurtigt opløst når de dør, så halen osv. kan være forsvundet efter, hvor sugemallerne måske har nydt lidt af?

Ny-fisk — 24. maj 2017, 12:01

Hej DPedersen

Jeg kan godt prøve at holde igen med fodringen, hvis det kan være det.

Guppyhannerne har eg købt i en butik og de var ikke udvokset. Guppyhunnerne har jeg fået privat, jeg ved ikke hvor gamle de er, men når nu det startede med en af de unge hannner, så tror jeg ikke det er alderdom hunnen er død af - der er heller ikke nogen af dem der hænger med halen.

Jeg ved ikke helt hvad du mener med hvor meget strøm der er? Mener du bevægelse i overfladen fra pumpen?

DPedersen — 24. maj 2017, 13:18

Med strøm mener jeg hvor meget vand din pumpe skubber ud i akvariet. Guppy har ikke godt af at blive blæst væk af vandtrykket 🙂

Jeg har, eller min mor var det, har haft guppy der døde af overfodring. Hun syntes det var syndt at de altid var sultne (de kunne jo spise alt der bliv fodret med og tikkede efter mere), så hun overfodrede dem til sådan en grad, at de døde... Hendes fisk i dag ser også tykke ud, og jeg "skælder" hende ud hver gang jeg besøger mine forældre, for hun bliver ved med at skrue op for fodringen igen...

Med dem du har, ville jeg under normal fodring, give hvad der kan være mellem 2 fingre (tommelfingren og langefingren) 1 gang om dagen. 2 gange om ugen ville jeg supplere med 1 mallepille. Giver du levende eller frossen foder, erstatter det alt andet den dag. Fisk kræver mindre end man lige tror

MortenDAD — 24. maj 2017, 13:19

Strøm = cirkulation i vandet - (og ikke kun i overfladen)

En storhalet guppyhan skal knokle for at holde positionen i vandet hvis det bevæger sig kraftigt. Generelt er guppyer ikke de store fans af meget bevægelse i vandet.

En del guppyer i forretningerne er presset frem til salgsklar størrelse med intensiv fodring, høj temperatur, uv-belyst vand og i værste fald også med forebyggende medicinering.
Guppyer der er presset frem på den måde vil ofte have en udfordring med at tilvænne sig "normale" akvarieforhold. De vil ligeledes have en kortere levetid, samt en kortere periode hvor de kan reproducere.

Hvis ikke der er noget synligt på fiskene eller måleligt i vandet er det vanvittigt svært at sige hvad dødsfaldene skyldes, nogle gange kan forklaringen dog findes i foderplanen. For meget eller forkert sammensætning.

Giv gerne dine fisk en fastedag hver uge (dog ikke yngel og fisk der skal sætte rogn)

Guppyer bør have en ret stor andel grønt i fodret, for meget animalsk protein kan slå dem ud af kurs (dine rejer vil også sætte pris på en gang grøntbuffet)
Lav evt selv en portion grøntfoder til dem:
For eksempel:
200 g ærter
150 g blancherede brændnældeblade (helst spæde eller topskud)
150 g blancherede skvalderkålsblade (helst spæde eller topskud)
Smid det i blenderen med lidt vand, hvis det bliver for flydende, så et par håndfulde havregryn med.
Frys ind i plader og knæk et stykke af ved fodring.
Opskriften kan varieres i det uendelige med andre mængder og andet grønt, du kan også tilsætte spirulina, rejer, fiskekød, regnorme, snegle og andet godt du vil forkøle dine dyr med.

Alpina — 24. maj 2017, 18:03

#1 kan du give mere præcise oplysninger om de 2 "sugemaller" ?

Jeg tænker at det måske er nogle aggressive fisk/art

Ny-fisk — 25. maj 2017, 00:09

#4: Det er et starter akvarium fra Juwel 110 L og i beskrivelsen af pumpen står der "Cirkulationspumpe Eccoflow 500: meget effektiv og meget stille, 500 l/h, 5,5 Watt".
Jeg vil prøve det med at fodre mindre - selvom rejepillerne jo er tænkt til rejerne og chips tænkt til mallerne, så spiser fisk og rejer jo af det hele kan jeg se.

#5: Det er ikke storhalede hanner - den der døde havde faktisk en ganske lille hale og var ikke ret stor i det hele taget. Den tilbageværende han har en lidt større hale, men er heller ikke særlig stor (endnu i hvert fald) så tror ikke nogen af dem har været presset frem til salg. Hunnerne er fra en privat og hun har helt sikkert heller ikke presset dem frem på nogen måde. Tak for råd med fodringen 👍

#6: Det er to helt almindelige ancitrus sugemaller. Jeg har nogle enkelte gange set dem jage efter en anden fisk MEGET kortvarigt hvis de kommer for tæt på, men jeg tror ikke det er dem.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.