Grønt vand

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Ny-fisk — 10. maj 2017, 23:35

Hej med jer,

Jeg bliver ved med at have lysegrønt vand i mit 110L akvarie - vandet er klart nok, men lysegrønt skær har det altså - jeg kan ikke se det grønne skær når jeg skifter vand - dvs. 10 L. vand i en spand ser ikke grønt ud, men det ser grønt ud i akvariet med de 110 L. Jeg har ikke oplevet nogen (andre) former for alger. Mit akvarie har kørt i en måneds tid. Jeg tænker det er grønalger og at det skyldes jeg nok har givet det for meget lys i starten? Jeg har testet vandet og der er lidt nitrat i, men ingen nitrit. Det skulle alt sammen være fint på dét punkt og fiskene ser ud til at trives - deres farver skinner og de leger og spiser som de skal.
Jeg skifter ca. 30% vand en gang om ugen og har en del amanorejer og rsc rejer samt 2 sugemaller. Derudover bor der 10 hvidfinnet rosentetra og 6 guppyer(+3 unger) og 5 goldspot rejer.

Vandet blev lysegrønt ret hurtigt efter opstart og er det altså stadig. Det bliver dog tilsyneladende ikke værre, det er stabilt lige lysegrønt. Er det grønalger eller kan det være noget helt andet? Kan det være glasset der giver skæret? Jeg renser glasset indvendigt med en svamp og nogen gange med en skraber, hvis jeg kan se noget hvidt på ruden.

Jeg ved godt man kan prøve at mørklægge, men har læst det kun hjælper kortvarigt.

Jeg har overvejet det der hedder Algexit som skulle være helt fint for fisk og planter at bruge, men der står at man så skal tage kulsvampen op af filteret i de 3-4 uger man behandler. Hvad kan man mon så risikere det sker? Kulsvampen er vel ikke så god at undvære tænker jeg.

Ny-fisk — 11. maj 2017, 00:03

Okay vildt! Har lige opdaget at min ene Goldspot tenuipedium palaemonoides reje er med rogn! Det skulle ellers ikke være sådan lige at få dem til at yngle, så måske skal jeg lade mit lysegrønne vand være 😀

Bruger #669501 — 11. maj 2017, 04:23

Det nemmeste er at behandle med uv.
Sådan et lille indvendig filter med indbygget uv fra din lokale dyrehandel.
Bare en uges tid.

scn — 11. maj 2017, 06:55

#2
rogn er ikke problemet, problemet er at få ungerne til at overleve.

MortenDAD — 11. maj 2017, 08:40

Solbeskinnet vand bliver ofte grønt når det får lov at passe sig selv - i hvert fald i min have; så mon ikke det også sker i troperne? 😎

Tvivler på at der er ret mange fisk der tænder for uv-filtret hvis solen har været for skarp på deres vandløb 😛

Fisk tager ikke skade af grønt vand - faktisk er det genialt foder til småt yngel; så hvis du får nok guppyunger skal de nok få renset dit vand 👍

#2 Super; hvis du knækker koden med saltkoncentrationen til nauplierne vil det være fint; det er vist der de fleste går galt i byen - grønt vand er for øvrigt forrygende foder til nauplier af amanorejer; så mon ikke også dine goldspot vil sætte pris på det 🙂

Ny-fisk — 11. maj 2017, 11:02

Hej MortenDAD.
Okay, guppyunger tror jeg der kommer nok af med tiden for et par af damerne er gravide 🙂 Så længe det ikke bliver værre og så længe fiskene har det fint, så lader jeg det være så. Tak for hjælpen 👍

Hej scn.
Okay, ja så må jeg jo se hvad der sker med goldspotungerne. De bliver jo sikkert også spist kunne jeg forestille mig.

Ny-fisk — 13. maj 2017, 18:49

Uhh jeg har lige set en lille goldspotunge på ca. 1 cm - ved godt den nok ikke overlever, men sjovt er det da at følge med 👍 Hvor store skal de være for at man kan gøre sig forhåbninger om overlevelse mon?

scn — 13. maj 2017, 19:33

#7
Så tror jeg ikke du har det korrekte navn på rejen. Det jeg kan finde er at ynglen kræver saltvand for at overleve. Den har sikkert samme stadier som eks. Armano rejen, hvor der er et larvestadie som ikke kan overleve i ferskvand. At du skulle være den første til at opdrætte lige netop den art virker ikke pokkers sandsynligt, beklager men det er nok en af de mange andre langarmsrejer der finde i handlen (mange sælges under forkerte navne, da de kan være svære at se forskel på)

Ny-fisk — 14. maj 2017, 14:40

Hej scn,

Rejearten er der ikke tvivl om - jeg har 5 goldspot - men jeg skal ikke kunne ligge hovedet på blokken for om det kunne have været en lille amano-unge jeg så - den er jo så lille, men synes bare jeg kunne se guldstregen hele vejen rundt. Hvis det er umuligt at det er en goldspotunge, så må det vel så have været en amanounge. Jeg har både amano og rcs rejer også.
Hvis jeg ser den igen prøver jeg at tage et billede.

Ny-fisk — 14. maj 2017, 14:56

Jeg kan ikke se den lige nu, men her er billeder af goldspot - jeg kan ikke se hvad det skulle være for nogen rejer, hvis det ikke er goldspot. Har set en youtube video med dem også og det er den samme reje. De to sidste billeder er af den der er med rogn 🙂

scn — 14. maj 2017, 22:32

#9
Det er helt sikkert ikke en Amano reje unge, for den vil aldrig nå over larve stadiet et et almindeligt akvarium.

Hvis du er ude og gå i skoven og du hører "klip klop", så skal du ikke tænke "zebra", så skal du tænke "hest". I dette tilfælde skal du tænke RCS, de yngler som rotter.

Igen: Du er nok ikke den første i hele verdenen som på mirakuløs vis formår at få en rejeart som kræver saltvand for at ynglen KAN overleve der får dem til at yngle i ferskvand.

Ny-fisk — 14. maj 2017, 23:04

"Hvis du er ude og gå i skoven og du hører "klip klop", så skal du ikke tænke "zebra", så skal du tænke "hest". 😀:D

Jeg har forstået at det ikke kunne være en goldspotreje, men det lignede det og jeg vidste jo ikke at det var helt udelukket. Vidste heller ikke at amanounger er udelukket. Du skal nok nærmere sammenligne det med at jeg troede jeg så en zebra med striberne og det hele og var uvidende om at det ikke kunne være en zebra 🙂

Jeg forstod det til at starte med, som om at de ikke ville overleve, ikke at de ikke kunne forekomme. I stand corrected 😉

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.