Godt filter til 54 liter med rejer og andet

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Andersine — 8. februar 2017, 21:09

Jeg søger et godt filter til et 54 l akvarie med rcs rejer som faste beboere og ind i mellem nogle fisk (yngel eller andet).

Akvariet har det seneste år kørt med en Storm P løsning med et dobbelt svampefilter drevet af en Eheim powerhead 650 i stedet for luft. Det fungerer fint og larmer ikke, men..... Akvariet har hidtil kørt uden bundlag og med planter i potter og masser af mos. Nu har jeg i weekenden fået stylet baljen med bundlag og hele svineriet, og min filterløsning ser rigtig træls og klumpet ud.

Med akvariet fulgte i sin tid en Eheim Pickup, som ligger i skuffen, da jeg er bange for, at det er en dræbermaskine for reje- og fiskeyngel.

Jeg har søgt et par mulige filtre frem som mulige kandidater:
Eheim aquacorner 60 http://www.akvariebutikken.dk/product/eheim-aquacorner-60-2942/ og Eheim Aquaball 60 http://www.akvariebutikken.dk/product/eheim-aquaball-60-101/.

Hvad er jeres erfaringer? Gode råd søges.

Mvh
Tove

Mvh

scn — 8. februar 2017, 21:19

Jeg tror ikke du skal bekymre dig. Fælles for motorfiltre er at der er en eller anden filtersvamp inden rotoren, så rejerne kommer til svampen og ikke længere. Hvis de kommer længere, så er det kun yngel, og om du har 200 unger eller 199 unger, det opdater du nok ikke.

Jeg har et akvarie med rejer, og der er et Eheim biopower. Der dukker da en sjælden gang en reje op i baljen med bio-kugler, men ofte er det kun i den grove filtermåtte, hvor de græsser at jeg finder dem.

I et andet akvarium har jeg et HMF filter, og der har jeg fundet rejer omme i filteret, om det er yngel der er smuttet igennem en mellemgrov måtte, eller om de er smuttet over, det aner jeg ikke. Men de ser ud til at trives, for de når en pæn størrelse før de er så store at jeg kan se dem, og får dem fanget.

MortenDAD — 9. februar 2017, 08:20

Sæt eventuelt en nylonstrømpe over indsugningen, så er det kun ekstremt små dyr der kan komme ind i filtret.
Jeg oplever jævnligt at der sidder rejer i de filtre jeg renser, så der er ingen tvivl om at de kan komme ind i filtret; men som #2 skriver, så er der for det meste en ladning filter materiale der skal forceres før de kommer til hakkemaskinen.

KevinR — 9. februar 2017, 20:44

HMF hjørnefilter powerhead eller luft

Fiskerne — 9. februar 2017, 21:13

Jeg har klart bedst erfaring med skumfilter af den ene eller anden art til rejer. Hjørnefilter er nok det optimale, men vil man ikke tømme, eller ofre det som det der fancy hjørnefiltre bygget ind i en plexi-løsning koster, så ville jeg nok ty til elefantfod eller patronfiltre.


Den Aquaball du linker til, har jeg egentlig også gode erfaringer med, ville dog nok smide en 20ér mere og få 130 modellen istedet. Den ekstra beholder kan du jo bare klikke af, men har så muligheden for at bruge den i et større eller mere belastet akvarie 🙂

Andersine — 9. februar 2017, 22:22

Mange tak for jeres svar. Ja, jeg behøver nok ikke være så nervøs for om der smutter lidt rejeyngel i ny og næ, men vil da ærgre mig hvis bestanden skrumper for meget pga et dumt filter. Pickup'en synes jeg ser ud til at have en uheldig konstruktion, så den lader jeg ligge i skuffen indtil videre ?? En nylonstrømpe på indsugningen kan måske hjælpe, men helst ikke som en permanent løsning. Luftfilter larmer for meget efter min smag, og den løsning, jeg har med powerhead fylder for meget....

#5 Den fancy hjørne filter i plexi-løsning, du nævner, hvad er det? Noget man kan købe? Hvor?

Ellers hælder jeg nok mest til aquaball'en. Passer modulerne også sammen med Biopower? Pumpen ser ud til at være den samme.

Fiskerne — 9. februar 2017, 22:26

[citat]#5 Den fancy hjørne filter i plexi-løsning, du nævner, hvad er det? Noget man kan købe? Hvor?

Ellers hælder jeg nok mest til aquaball'en. Passer modulerne også sammen med Biopower? Pumpen ser ud til at være den samme.

[/citat]

http://akvarieroden.dk/hmf-hjornefilter-emp54.html er et bud. Husk powerhead til, men der passer det måske allerede det du har 🙂

Jeg ved faktisk ikke om aquaball/biopower passer sammen, tror egentlig kun at der er farven og filtermaterialer til forskel.

Andersine — 9. februar 2017, 22:39

Jamen det hjørnefilter ser jo fint ud. Desværre har jeg lige lagt bundlagt i akvariet, så der er ikke plads nok i højden 🙁 Ellers ville jeg seriøst overveje det.

scn — 12. februar 2017, 12:57

#8
Hvilket bundlag er det? Hvis det bare er sand/grus, så kan du flytte rundt på det uden problemer, og så få sat filteret ned.

Jeg mindes at have set sådan et HMF hjørnefilter med en lille fodplade. Det vil nok stå mere stabilt, da bundlaget ligger hen over fodpladen. Kan selvf. ikke huske hvor jeg så det...

Falkenlund — 12. februar 2017, 13:51

Jeg har en elefantfod som jeg driver med luft. Det fungerer upåklageligt. Har aldrig renset det og rejerne elsker at "græsse" på det.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.