Sump til ferskvand?
Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?
venustus — 31. oktober 2016, 10:45
Kimost123 — 31. oktober 2016, 18:46
McWearq — 31. oktober 2016, 19:28
http://www.krydsfinerakvarium.dk/sump/
venustus — 31. oktober 2016, 20:16
??
Helpfish — 2. november 2016, 19:24
Jeg er dog stor fan af sumpe, også til ferskvand.
KimJ — 3. november 2016, 16:54
For den som starter helt fra bunden, vil jeg mene at det er værd at overveje om man får noget ud af at have en sump, som er komplikationerne ved den værd, for uanset hvor fantastisk en sump kører, er den en komplikation i forhold til ikke at have en, og jeg har endnu til gode at se et setup som ikke ind imellem gør opmærksom på sig selv. Det er ikke nødvendigvis særlig vanskeligt at rette op på, eller specielt generende, men i mine øjne er det nok til at man kun skal vælge sumpen, hvis man virkelig har brug for den.
ThomasBallerup — 3. november 2016, 17:07
jeg havede sørme langt flere problemer med spandpumper, der bøvlede, var utætte, larmede, skulle renses hele tiden,
grimme løse dinglede slanger, står og fylder og roder.
Med sump, er det hele fast installeret, med stive PVC rør, alt er gemt væk,
køre perfekt og stabilt, larmer langt mindre, drøn let og hurtigt at rense,
samt koster tæt på gratis at bygge af gamle grimme akvarier man kan score alle steder.
Store akvarier , har også mange fisk, og skal bruge store filtre, derfor Sump :-)
KimJ — 3. november 2016, 17:36
Der er ingen der siger at det går galt, men ganske som med udvendige pumper, som jeg f.eks. aldrig har oplevet problemer med, men heller ikke ville vælge, med mindre der ikke er plads til et filter i akvariet, KAN disse problemer opstå når man har en sump. Om det er de potentielle problemer værd, er en personlig vurdering.
Der er også den lille detalje, at en sump, hvis den skal være placeret under akvariet, dikterer en minimumshøjde for akvariebordet, som i hvert fald for min smag er for høj, hvis den ikke skal kræve at man ligger på knæ når svineriet skal serviceres.
Jeg har efterhånden prøvet en del forskellige systemer, og er nået frem til, at det sikreste/letteste at have med at gøre, er indvendige filtre. Ulempen ved disse, er selvfølgelig at de optager plads og kan være svære at skjule, men hvis man planlægger dem fra starten, hvilket man jo også er nødt til med en sump, er problemerne til at overse.
Alt i alt er der nok ikke noget klart svar på hvad der er bedst, og for nogle er en sump det rigtige valg, men der er, ganske som med alle andre systemer, nogle ulemper som er værd at kende, i stedet for blindt at lytte til dem som bare synes at deres egen metode er den eneste rigtige.
shrimpmaster — 3. november 2016, 17:40
at det vand som er over overløbskanten i akvariet ikke kan være i sumpen.
Hvis udløbet fra returpumpen er under vand, skal man huske at bore et lille hul lige over vandoverfladen, på bagsiden af røret, så det suger luft og derved stopper den hævert som udløbet eller vil blive.
Hvis man holder sig de to ting for øje, så ser jeg ingen problemer med en sump overhovedet.
Har selv brugt sump til akvariet (salt) i MANGE år, og det har fungeret fint.
Hvis der er plads til det, så akn du over have et akvarie medvand til efterfyldning. Dertil skal du så bruge en osmolator.
Når du fylder akvariet så lad være med at fylde det helt op, og lad returpumpen fylde det op, med vand fra sumpen, så risikerer du ikke at få det overfyldt med vand.
Prøv at regne ud, hvor mange liter vand der vil være fra vandoverfladen til underkanten af overløbet. Den mængde vand skal der være plads i sumpen foruden den normale driftmæssige vandstand.
McWearq — 3. november 2016, 18:25
Man behøver ikke nødvendigvis at have overkapacitet i sumpen. Jeg har lavet en løsning hvor der er overløb i sumpen, men det fordrer naturligvis at man har en kloak i nærheden af hvor den står.
ThomasBallerup — 4. november 2016, 12:41
ipsen — 4. november 2016, 13:06
jeg har selv lavet det hele (også mit akv.)
det kører fint.
det er lavet så der ikke sker noget uanset om der kommer strøsvigt, eller overløbsrøret bliver tilstoppet.
du er velkommen til at komme og se på det, og høre mine ideer omkring mit setup
ksriv PB, hvis du vil komme og se det
mvh martin
ThomasBallerup — 4. november 2016, 13:41
ville sku ønske jeg havde læst et par bøger om emnet og besøgt et par experter inden jeg byggede min første sump..
Tror de fleste undervurdere opgaven og ender med at deres første sump setup, er lidt mindre perfekt end det let kunne være.
McWearq — 4. november 2016, 16:08
True true, jeg har lige opdaget at min sump er mindre perfekt end hidtil antaget. Den har kørt rigtigt godt, hvad jeg også påstår længere oppe i denne tråd, men da jeg kom hjem fra arbejde i dag, var vandstanden i akvariet faldet med nogle centimeter, og man kunne høre vandets rislen fra spredebommen?? Problemet er formentlig opstået fordi filtermaterialet er stoppet mere og mere til, hvorved gennemstrømningen frem til returpumpen reduceres langsomt. På et givent tidspunkt bliver der flyttet så lidt vand fra sumpen, i forhold til indløbet, at der begynder at løbe vand ud, gennem overløbet i sumpen. Af en eller anden grund, som jeg ikke kan gennemskue, bliver der ikke ved med at forsvinde vand, det har stabiliseret sig? Den skal jeg lige have tygget lidt på 🙂
ThomasBallerup — 4. november 2016, 23:57
man laver sumpens rum, se de ligner en "trappe" dvs bliver lavere og lavere over mod pumpe rummet.
på den måde sker der bare det, at når et rums materiale er delvist tilstoppet,
løber der bare lidt vand uden om, dvs alle funktioner bevares.
2 cm over normalt niveau skal hver glas kant så være, så er der plads til en del vand modstand.
antal af rum x 2 cm, og denne højre hvor vandet kommer ind, har man så sit overløb til kloak eller have,.
så mister man intet vand, når et rum, er tilstoppet.
KimJ — 5. november 2016, 00:02
Sammenlignet med f.eks. et HMF filter, som selvfølgelig har sine egne ulemper, er det vist ikke helt så enkelt.
Jeg er ikke ude på at afskrække nogen fra at bruge en sump hvis der er brug for en, eller man har fået erhvervet sig et setup som har den i forvejen, men der er grund til at spørge sig selv, om de fordele sumpen tilbyder, overhovedet er noget man har brug for, eller måske kan undvære, inden man finder glasboret frem og laver hul i bunden på baljen.
nyberg — 6. november 2016, 11:10
Min nuværende løsning er på 216 liter og fremstillet på mål. Det er oprindeligt designet til at placere en skummer i det, hvorfor vandet i det meste af sumpen kan holde en konstant vandstand. I dag har jeg placeret grove filtersvampe på tværs. Under normal drift er sumpen halvt fuld, hvorfor der er rigelig kapacitet til strømafbrydelser. I bund og grund kunne jeg nøjes med et simpelt akvarie som sump. Boblefælder og vandstandsregulerende trapper tjener ikke længere noget formål i mit setup.
Mvh Mads
felarsen — 6. november 2016, 16:37
Simuler nogen fejlsituationer og se hvad der sker. F.eks. sluk for strømmen og tilstop forskellige steder.
Når det er på plads, ja så er der kun fordele ved en sump. :
1. Det er let at skifte vand.
2. Al teknik sidder i sumpen. Varme, pumper, CO2, UV-lys, termometer.
3. Ved slamsugning af akvariet ledes det snavsede vand ned i sumpen og genbruges.
4. Pumper, transformatorer til lys og UV anlæg er nedsænket i sumpen,
så varmen herfra bruges til opvarmning af akvariet. (HVIS DE ER VANDTÆTTE)
Der må gerne ringes til mig på 52240982 for nærmere info.
M.v.h. Finn
westermann — 6. november 2016, 17:19
I lighed med sumpen kan al teknik skjules i filteret og du opnår en fin cirkulation og overfladebevægelse.
Hvis du er fiks på fingrene kan du lave det selv - jeg er knap så fiks på fingrene, så mit er lavet hos Unimati og har kørt helt uden problemer i 7 år (akvarie 570 L, sump 70 L, baggrund "RockZolid Tropical Forest Tree", powerhead (1 stk):
lars8000 — 6. november 2016, 17:33
McWearq — 6. november 2016, 20:08
For det første er der da den helt store forskel at ved en sump, så hiver man vandet ud af akvariet og ned i en beholder, som typisk er under akvariet. I et indvendigt filter er filtermaterialet i en beholder inde i akvariet. Fordelen ved sumpen, i den forbindelse er, at den ikke tager plads fra fiskene, og at man kan forøge den samlede vandmængde betragteligt.
Ud over det er der også den forskel at hvor filtermaterialet jo altid vil være nedsænket i et indvendigt filter, så kan man, med en sump lave andre filtreringsmetoder, som rislefilter, moving bed filter etc.
lars8000 — 6. november 2016, 20:18
Ja, sumpfilteret har de fordele du skriver, det er også det jeg anvender, og tror det bliver sådan fremover også, ang. baggrundsfilteret så har det også stor volume, men ja som du skriver er de da forskellige, jeg giver dig helt ret.
KimJ — 7. november 2016, 07:27
Forskellene på filtre er derfor ikke så store som folk går og bilder sig ind. Faktisk er de reduceret til størrelse og måden man får vandet til at passere hen over filtermaterialet.
Det er måske også værd at nævne, at en sump ikke er et filter i sig selv, men blot et sted hvor man (evt. sammen med en masse andet teknik) kan opsætte sit filter. Dette sted kunne man jo sagtens lave uden at skulle arrangere rørføringer, bore huller i bunden på akvariet og hvad der ellers følger med.
Baggrundsfilteret er jo ofte betydeligt større end det filter der kan være i en "normalstørrelse" sump, og selv om det fylder i akvariet, har det jo også den dobbelte funktion, at det indgår i dekorationen selv og dermed bidrager til at øge akvariets gode udseende i stedet for at trække fra. Der kan endde gøres plads til den teknik man normalvis har brug for i et ferskvandsakvarium, og hele herligheden befinder sig inden for akvariets 5 stykker glas og reducerer muligheden for utætheder/overløb til et absolut minimum. Ulemperne er selvfølgelig at der BLIVER mindre svømmeplads, så akvariet skal have en god størrelse, ikke mindst i dybden og en god baggrund er ofte meget dyr i forhold til alternative filtre.
En overraskende lidt anvendt løsning, er at lave en "sump" i selve akvariet. Man behøver jo bare at lave overløbskassen (som stort set alle overløb til sumpen alligevel har) så stor, at filter/teknik kan være der, i stedet for at lede vandet ud gennem bunden af akvariet, og vupti! har man en sump helt uden at skulle tage stilling til problematikkerne der almindeligvis følger med. Der er ingen krav til akvariebordets højde, ingen rørføringer, ingen mulighed for at akvariet kan løbe over og det hele kan betjenes i almindelig ståhøjge, i stedet for at man skal stå foroverbøjet (eller ligefrem ligge på knæ) med røven i vejret. Ulempen er naturligvis den samme som med baggrundsfilteret, men man KAN jo måske tage højde for det når man indkøber akvariet, og lige bestille det 25-30 cm længere end det man ønsker at se på. Indpakningen af det hele, så det ikke ligner lort i stuen, er til gengæld ret omfattende, hvilket måske er den primære årsag til at løsningen sjældent ses og i hvert fald ikke er kommercielt tilgængelig.
lars8000 — 7. november 2016, 09:06
En overraskende lidt anvendt løsning, er at lave en "sump" i selve akvariet. Man behøver jo bare at lave overløbskassen (som stort set alle overløb til sumpen alligevel har) så stor, at filter/teknik kan være der, i stedet for at lede vandet ud gennem bunden af akvariet, og vupti! har man en sump helt uden at skulle tage stilling til problematikkerne der almindeligvis følger med. Der er ingen krav til akvariebordets højde, ingen rørføringer, ingen mulighed for at akvariet kan løbe over og det hele kan betjenes i almindelig ståhøjge, i stedet for at man skal stå foroverbøjet (eller ligefrem ligge på knæ) med røven i vejret. Ulempen er naturligvis den samme som med baggrundsfilteret, men man KAN jo måske tage højde for det når man indkøber akvariet, og lige bestille det 25-30 cm længere end det man ønsker at se på. Indpakningen af det hele, så det ikke ligner lort i stuen, er til gengæld ret omfattende, hvilket måske er den primære årsag til at løsningen sjældent ses og i hvert fald ikke er kommercielt tilgængelig.
Den løsning har jeg da også overvejet, har set den mange gange i Asien, her bruger de det meget, altid i den ene ende af akvariet, og det er da smart og let, og der behøves kun en lille pumpe, ulempen er at det ikke ser så pænt ud i en stue, man kan selvfølgelig blænde det af på fronten med fx sort tape, eller lave filteret lidt tilbagetrukket fra frontruden, eller på baggrunden, men man vil jo aldrig få samme store volume som en stor sump.
Jeg kan se Simon Forkel bruger det i sine akvarier ( www.skalarezucht.de )
McWearq — 7. november 2016, 10:00
KimJ — 7. november 2016, 10:05
Man kan da, lige som en sump, lave den i lige den størrelse man vil. Spørgsmålet er så, hvor stor den kan være, hvor det stadig giver en mening rent filtermæssigt?
Mine erfaringer går på, at filtersvampe på så lidt som 1-2% af akvariets volumen, i et rimelig tæt befolket akvarium, kan holde vandet perfekt rent, d.v.s. uden målbart indhold af Ammonium/ammoniak og Nitrit. Ulempen er, at svampen p.g.a. sin lille volumen, hurtigt stopper til, og må renses med 2-3 ugers mellemrum. Det kunne forbedres ved at sænke gennemløbshastigheden, men så bliver nedbrydningen forringet og der skal ikke så meget til for at det bliver for lidt.
Et større filter, som f.eks. en stor spandpumpe på 3-4% af akvariets volumen, kan på samme akvarium (efterprøvet) holde godt og vel 3 måneder. Det burde jo kunne holde længere, men spandpumper har desværre ofte en alt for høj gennemløbshastighed, fordi de også forventes at skulle klare vandbevægelsen i akvariet alene (eller også ser det bare bedre ud i reklamerne med flere l/t?).
Et HMF filter er typisk på ca. 5% af akvariets volumen og kan i princippet stå til svampen rådner op, hvilket jeg kun har oplevet et enkelt sted hos en god ven, som måtte konstatere at svampene begynder at gå i opløsning efter ca. 10 år.
Det betyder i min verden, at et godt indrettet filter på godt og vel 5% af akvariets volumen er i stand til at opretholde en perfekt vandkvalitet, uden at der skal pilles ved det overhovedet, og enhver yderligere forøgelse af filterets størrelse, er simpel spild af plads.
Det betyder, at i f.eks. et 720 liters akvarium, vil et filter på 35-40 liter være fuldt tilstrækkeligt til at kunne køre akvariet uden vedligehold af filteret. Det kan opnås ved f.eks. at lave et filterkammer på 60x40x15cm. Itilfældet med et 720L akvarium, ville det kræve en forlængelse af akvariet på 15 cm, og hvis man laver adskillelsen i hele akvariets dybde, vil der være rigelig plads til al den teknik man almindeligvis kan finde på (pumpe til at drive filteret, varmelegeme, evt. poser med aktivt kul/spagnum o.l., UV filter, CO2 tilførsel...)
Der er flere måder at få det til at se acceptabelt ud. En simpel afdækning kunne være en:
Man kan også gi`den gas og lave et kabinet, der samtidig giver mulighed for næsten ubegrænsede muligheder for at eksperimentere med belysning:
Døren i højre side af kabinettet, giver adgang til et overløb på 55x25 cm + et vandkammer til efterfyldning af fordampet vand på 75x15 cm. Resultatet er, at der er 160x75x60 (LBH) at kigge på, hvor der ikke behøver at være nogen form for teknik
lars8000 — 7. november 2016, 11:12
Ja det indvendige filter som afbilledet må være nemt også, og med en mindre pumpe end ved udvendig sump under akvariet.
Kan du beskrive nærmere hvordan du deler filteret op med fx skillevægge, materialer, og indsugning , pumpestørrelse ?
Kunne være jeg skulle lave det i min 530l.
Går ud fra du bruger 6 mm. glas, man kan evt. få det lavet i sort glas, det er pænere (min mening)
KimJ — 7. november 2016, 19:51
Filteret bag den simple afdækning er faktisk ikke et overløbsfilter, men derimod et HMF filter.
Filteret i kabinettet er et overløbsfilter, som kun har et enkelt stort rum. Filtermaterialet er Bio-skum i forskellig tæthed. Jeg vil prøve at finde et par billeder i løbet af i morgen.
KimJ — 8. november 2016, 11:51
Som det fremgår, har jeg anvendt to forskellige grovheder af Bioskum, nemlig Grov (10PPI) og mellemfin (20PPI).
Tanken er at den lodretstående 20PPI måtte vil lade vandet passere meget langsomt, da der er rigelig gennemstrømningsmulighed i de store 10PPI måtter. Med lidt held kunne det give mulighed for en anaerob nedbrydning her?. Den øverste mellemfine måtte, tjener bare som en garant for, at HVIS det nogensinde bliver nødvendigt at rense i filteret, er det uopløste snavs koncentreret her, og jeg kan slippe med at tage denne måtte op til rensning.
Røret på billede 3 er forsøgsvis stukket ned hvor det let kan ses, for at checke om den skrå afskæring i bunden giver den maksimale åbning uden at gå op i svampen.
Sidste billede viser pumpen og udløbet, som er skjult bag døren i kabinettet. Pumpen er en SKIMZ DC3000 som kan flytte op til 3000 l/t, men som indledningsvis kommer til at køre med ca. 2000 l/t.
Michael B — 8. november 2016, 14:10
Tak for billederne, og inspirationen. Hvilken pumpe er det vi kan se på billederne? Jeg bruger selv baggrundsfiltre i flere af mine baljer, og er glad for det, men en af de udfordringer jeg ind i mellem støder på er snegle i pumpen, som derved får nedsat kapacitet.
ThomasBallerup — 8. november 2016, 14:16
ligger jeg en lille stak plast dimser spredt ud i mellem hvert lag,
så er der 1 cm afstand mellem hver måtte, På den måde fordeles vand i gennem alle lag,
Og de bliver lige snavsede over alle flader
KimJ — 8. november 2016, 21:54
Pumpen er egentlig beregnet som returpumpe fra en sump, og må betegnes som rent overkill til denne anvendelse, men nu havde jeg den til overs, og den har i hvert fald den fordel, at den kan justeres via Direct Control, hvilket vil sige at man regulerer flowet ved at reducere omdrejningerne i motoren, og ikke bare ved at blokere for udløbet, som på f.eks. de ellers glimrende Aquaclear pumper. Det er jo smart i en eksperimentel opstilling hvor man ikke fra starten kender det optimale flow.
Der er også en mulighed for at stoppe pumpen i 10 minutter, med automatisk genstart, hvilket især er en god ting, når man fodrer med flagefoder og har overløb, men også generelt er en god måde at sørge for at det er fiskene der får foderet og ikke filteret.
Nielslp — 8. november 2016, 23:05
KimJ — 9. november 2016, 09:59
Jeg kan godt se din pointe, at man på den måde får "startet forfra" i hvert lag. Det er dog ikke intentionen i det jeg afprøver her. Mit håb er, at der vil opstå områder med meget lidt flow, så der også kan være en anaerob nedbrydning i filteret. De områder der opstår, vil sikkert flytte sig rundt i filteret, og være ret tilfældige, men håbet er, at det vil være med til at holde Nitrat nede og dermed mindske (eller måske helt eliminere?) behovet for vandskifte.
For at øge sandsynligheden for at det sker, kommer akvariet til at være ret tyndt besat, hvilket passer fint med at det skal være et forsøg på lave et "rigtigt" planteakvarium.
KimJ — 9. november 2016, 10:02
Snedigt! Hvor har du fået fat på den "flyder". Jeg kunne da godt tænke mig at lave en transportabel version, som man kunne sætte på kanten af akvariet ved vandskifte/påfyldning af reservoir, så den kunne gøre opmærksom på at akvariet/reservoiret er ved at løbe over.
Spangaard — 9. november 2016, 11:27
De her virker fint:
http://www.ebay.com/itm/Liquid-Water-Level-Sensor-Horizontal-Float-Switch-Aquariums-Fish-Tank-Pool-/172323047339?hash=item281f4107ab:g:nTQAAOSw9IpXxGLS
http://www.ebay.com/itm/New-Hot-Sale-Small-Liquid-Water-Level-Sensor-Horizontal-Float-Switch-WB-/301886450361?hash=item4649d5aab9:g:vdAAAOSwRLZT6wpm
Der er mange andre muligheder for materialer og montering - søg evt. på "water level sensor".
Denne her, der kan placeres uden for tanken, har jeg bestilt men ikke modtaget, så jeg har ingen erfaringer med den.
Elektronik-delen kan også købes færdig (men den har jeg heller ikke prøvet selv):
http://www.ebay.com/itm/Liquid-Level-Controller-Sensor-Module-Water-Level-Detection-Sensor-Components-/122016033962?hash=item1c68b8ecaa:g:Xd4AAOSw3YNXYMkp
Jeg har også eksperimenteret med forskellige sensor-typer, der måler afstanden til vandoverfladen. Men med meget dårlige resultater pga. bio-film, behov for kalibrering etc. ex. http://www.ebay.com/itm/Optical-infrared-water-liquid-level-sensor-high-sensibility-liquid-level-control-/400934780805?hash=item5d59933f85:g:S0QAAOSwrklVdo2E
Sådan en https://www.sparkfun.com/products/10221 placeret i et rør med en masse huller, er mit næste forsøg. Den kan så blot (håber jeg) placeres lodret hvor som helst og en MCU (Arduino eller tilsvarende), kan reagere på aflæsninger og starte/stoppe pumper, afgive alarmer, afbryde solonoid ventiler eller andet. Det er desværre en dyr løsning.
~Michael
nyberg — 9. november 2016, 13:29
For mig ser det umiddelbart ud til at kunne være svært at styre, såfremt der opstår anaerobe zoner. Men der er måske noget i dit setup, jeg ikke har gennemskuet.
Mvh Mads
passatb5 — 9. november 2016, 15:42
KimJ — 9. november 2016, 16:52
For mig ser det umiddelbart ud til at kunne være svært at styre, såfremt der opstår anaerobe zoner. Men der er måske noget i dit setup, jeg ikke har gennemskuet.
Mvh Mads[/citat]
Jeg tror ikke på at den anaerobe nedbrydning vil kunne overhale den aerobe (hvis det overhovedet lykkes at opnå det), så selv hvis der slipper nitrit/ammonium (der vil ikke være meget Ammoniak, da vandet vil have en PH på under 7) tilbage i akvariet, vil det næppe være i målbare mængder, og det vil blive taget næste gang det ryger gennem filteret.
Det er selvfølgelig noget der skal holdes øje med, og der kommer til at være en del eksperimenteren med hvor hurtigt vandet skal løbe gennem filteret. Jeg starter med 2000 l/t og kan gå op på max. 3000 l/t eller så langt ned som 200 l/t med den pumpe der er monteret, så der skulle være gode chancer for at finde et passende flow.
scn — 9. november 2016, 18:51
Hvorfor har du lavet et design der kræver elektronisk overvågning? Jeg kan kun se det dårlige i løsningen: En fejlkilde der kan resultere i vandskade...
McWearq — 9. november 2016, 19:48
Ja, det sad jeg også og tænkte på. Halvdelen af de sikkerhedssystemer vi normalt bygger ind i en sump, går jo ud på at forhindre skader hvis strømmen går, så at lave et sikkerhedssystem der er afhængigt af strøm er egentlig ikke særligt hensigtsmæssigt.
Nielslp — 9. november 2016, 19:49
Men ja - min løsning er ulogisk, da årsagen til valget var, at Konen ville ikke have en sump på gulvet. ;-)
Her er et link til den: (29kr + moms)
https://arduinotech.dk/shop/float-switch-vaeske-niveau-sensor-vandret-sort/
scn — 9. november 2016, 20:02
Ikke hvis designet er lavet korrekt. Overløbet i akvariet skal stå, så hvis pumpen i sumpen stopper, så skal der være plads i sumpen til det vand der vil løbe af, til vandstanden synker til overløbets niveau.
Omvendt skal vandstanden i akvariet være så lav, at hvis overløbet stopper og pumpen fortsætter, så er der plads til den mængde vand der er i sumpens sidste rum, hvor pumpen sidder.
Med de to krav, så vil man aldrig opleve vand på gulvet (hvis rørføringen er tæt)
scn — 9. november 2016, 20:24
Helt ærligt, så turde jeg ikke have dit setup stående i stuen.
lars8000 — 9. november 2016, 20:37
Nemlig 😎
Det er sådan en sump skal laves, der er bare at regne ud hvor meget vand.
KimJ — 10. november 2016, 10:34
Det er selvfølgelig ikke meningen at man skal kunne se direkte ind på de "flotte blå" svampe, når man sidder foran baljen. To sorte akryl-plader anbragt på indersiden af overløbet forhindrer dette.
Nielslp — 11. november 2016, 16:38
Der er regnet på, hvor meget vand der vil løbe ud, hvis alt svigter. Derfor står pumpen på en lille forhøjning (mad kasse) bag HMF filter måtten det ene akvarium.
God weekend
ThomasBallerup — 13. november 2016, 00:28
når og hvis pumpen stopper pga strømafbrydelse, det er da logik for ALLE,
husk også lige alle de enkelte uforudsete fejl, det er der
hvor alarm systemet skal virke, og brugeren kommer stormende og fikse det.
Siger ham der trode han var pisse smart, og har ligget og tørret op hele dagen :-(
mine alarm systemer er baseret på emails via mobilen, dvs den laver jo en lyd og overskriften er ALARM,
men når man ønsker at sove længe, og derfor ikke gider alle mulige tosser ringer og forstyrre,
laver så tlf lydløs, og samtidig kommer det en ALARM, æv hvor lort er det så lige..
tror nok at alarm systemet bliver lavet lidt om i morgen, inden jeg tør starte det automatiske vand skift igen, nu er det anden gang det "driller" mig.
McWearq — 13. november 2016, 08:21
ThomasBallerup — 13. november 2016, 17:18
strømafbrydelser : gør plads til vandet,
genstart efter afbrydelse : hav vand nok i pumpe rummet,
tilstoppede overløb : reserve overløb,
Samt uforudsete ting :
utætte sager, revner, limninger,
Jeg kan godt lide ideen med at tilføre lidt måle grej, og få alarm, både når jeg er hjemme,
samt når jeg ikke er hjemme, uanset hvad, jo mere man ved, jo hurtige kan man gøre noget,
og en evt skade bliver altid mindre, jo hurtigere der bliver kikket forbi.
ThomasBallerup — 15. november 2016, 19:02
fik lige lavet en stak afstands dimser til filter pladerne
ThomasBallerup — 21. november 2016, 08:46
her er de omtalte plast afstands dimser installeret, jeg har lavet 2 størrelser,
Dem til bunden er jo større pga rillen til næste rum skal være helt fri,
ellers tilstoppes denne filter del alt for hurtigt.
man kan super let suge bund slam mens man bare lader dimserne ligge, de synker da de er lavet af acryl.
når der er frit vand i mellem plader, er der samme flow i gennem hver plade,
og det er samtidig meget lettere at kikke ind og se om der er slam lag, så er det på tide at rense.
venustus — 22. november 2016, 07:59
Men jeg syntes ikke jeg kan finde konkrete svar på hvad for noget filtermateriale der skal bruges
Jeg har i min sump 4 eller 5 rum kan ikke lige huske det men hvad ville i sige der skulle bruges af filtermateriale udover det sædvanlige filter vat og blå grove filter måtter?
på forhånd tak 😀
KimJ — 22. november 2016, 08:35
Det væsentlige er egentlig, hvilken rækkefølge du lægger materialet. Der er, groft sagt" 2 "filosofier";
1) Man lægger ud med det groveste materiale, og gør det mere og mere fint efterhånden som vandet løber gennem filteret. Det er en god måde at få fordelt uopløst materiale gennem hele filteret, og tillader meget lange (op til uendelige) standtider*. Af samme grund er metoden næsten altid anvendt i baggrundsfiltre eller andre filtre der er vanskelige at rengøre. Ulempen er, at materiale der først er kommet ind i filteret, bliver derinde til det er nedbrudt, med de rester der nu kommer som følge heraf (primært NO3).
2) Man lægger ud med et meget fint materiale. Efter dette, er rækkefølgen af resten af filtermaterialerne ligegyldig, men det vil være logisk at bruge samme materiale hele vejen, måske med nogle områder af NO3 nedbrydende (anaerob) filtrering. Det fine materiale man lægger ud med, SKAL kunne renses, da ideen er at alt uopløst skidt fastholdes her, og vil tilstoppe folteret, hvis det ikke fjernes mekanisk, altså ved udskiftning eller rensning. Fordelen er, at man fjerner en masse skidt som så ikke indgår i den biologiske nedbrydning, og filteret behøver ikke at være så stort som ved metode 1. Ulempen er selvfølgelig, at man ikke bare kan glemme filteret når det er sat op.
Uanset hvad, vil det være smart at lade et rum være ledigt, så der er plads til midlertidige ekstra indlæg, f.eks. aktivt kul, spagnum eller lignende, hvis der skulle opstå behov for det.
scn — 22. november 2016, 08:44
Hvis ikke man kan forklare hvorfor materiale A er anderledes end materiale B, så er det nok at bruge A eller B, der er ingen grund til at bruge begge to. Det hænder man ser folk der vil bruge +5 forskellige filtermaterialer, uden at kunne forklare hvorfor, og det er egentligt lidt tåbeligt.
ThomasBallerup — 22. november 2016, 09:34
jeg gør som 1)
ganske enkelt fordi det er mest logisk i mit hoved :-)
det fordeler faktisk skidt i alle rum sådan ca lige godt. at det netop bliver finere og finere. så det kan man sagtens forklare teorien i.
rum 1
de runde lette store kugler, ca halvdelen flyder og den anden næsten synker,
dvs de fylder det hele og bevæger sig lidt rundt.
(overløb til have fra sump til auto vand skift)
rum 2
i bunden et tyndt lag hvide keramik rør, pga deres vægt skal man endeligt kun have meget lille lag
for ellers er det umuligt at suge rent med slangen da de jo pakker tæt og tungt,
resten af pladsen de plast cylendere der synker, de er lidt finere i huller end de runde kugler
rum 3
grove filter plader
3-4 lag 5cm tykke husk lille mellemrum mellem hver plade og fri bund rille.
rum 4
i bunden et par varmelegmer og håndfuld af de store runde kugler,
på den måde er bund rille fri, og vandet fordeles og varme,
så er resten fyldet op med vat
rum 5
pumpe, thermometer, vandpåfyldning via automatik, CO2 atomizer lige ved pumpens sug, gødning, vand niveau måling
jeg slutter af med det klassiske vat, det er det fineste materiale jeg kender til, men til større sump sager
er det bare super træls at hive op og vaske og lægge korrekt ind igen uden at spilde flere liter vand eller rive vat fra hinanden,
jeg drømmer om at finde en type filter plade der er næsten lige så fint som vat, gerne i 5 cm tykkelser,
så jeg kan stavle 3-4 stk oven på hinanden i mit vat rum. for filter plader er bare ultra hurtige at tage op og skylle,
de går aldrig i stykker og der er ikke vand og møj ud over det hele på samme trælse måde som vat.
ThomasBallerup — 22. november 2016, 09:49
så behøver man slet ikke købe "rigtige" filter meterialer, i akvarie butikker opfattes sådan noget som det pureste guld,
prisen er i hvertfald derefter.
ALT der ikke er lavet af forgængelige materialer og har stor overflade kan faktisk bruges,
det mest geniale til store sump systemer er kartoffel sække, de er lavet af flettede plast strimler, de koster tæt på intet,
det må være ufatteligt let at hive sådan en op og vride i en spand.
Angående at pakke en sump :
gør sådan at alle filter materialer er UNDER vandet,
grunden er simpel, sumpen køre jo i flere md, nogle endda halve eller hele år i mellem service,
hvis filter plader eller vat stikker op af vandet, vil der gro klamme sager i dette område, det undgår man helt ved at holde det under vandet.
jeg har set hele regnbuens farver af klamme stinkene alge sager på nogle af mine filter sager der ikke var sat korrekt helt ned under vandet :-)
filteret køre fint uanset hvad, men det er bare for ulækkert at rode rundt med.
Spørgsmål & svar
Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.
Log ind for at stille et spørgsmål.