Klisterhale ?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

RT — 30. oktober 2016, 06:16

Har lige et spørgsmål igen. Det drejer sig om et nyopstartet akvarie. Kørt ca 1,5 måned , med fisk i en måned. Har startet det op efter alle kunstens regler. Har luret en uges tid på min ene guppy som har virket sløj. Stået meget i overfladen, og holdt sig for sig selv. Har dog gerne ville spise. Men ikke de to sidste dage. I går havde den en meget smal hale, ikke spids men bare meget smallere end normalt. Aflivede den til morgen. Ellers har jeg ikke kunne se noget på den, ingen pletter, sår, striber, belægninger e.l.
Nu er der så 6 guppyer , 5 pansermaller og 4 plattyer, en en lille platty unge tilbage. De virker alle friske, og har gjort det hele tiden..
Tænker i det er klisterhale, og hvad gør jeg så?
Jeg skifter 25% en gang om ugen hvor jeg tilsætter 1stk. Groft mineralsalt og lidt Aqua life.. Min temp er konstant 26 grader.
Har tre store planter og en stor rod samt en plastikplante i akvariet. Jeg renser filtret i noget akvarievand ca hver 10 dag, men ved ikke helt hvor ofte man bør gøre det?
Er der nogle der har et råde til mig.?
Tak for hjælpen
RT

Alpina — 30. oktober 2016, 07:14

Hvor stort er akvariet og hvilket filter/pumpe har du ?

Hvis du foretager meget grundig rensning af alt filtermateriale hver 10. dag så har du ikke tilstrækkelig bakteriekultur til at omdanne nitrit og ammonium.

Hvis der er filtersten i pumpen, så skal de blot forsigtigt skylles rene for store snavspartikler.
Filtersvampe er man nødt til at rense mere grundigt, og så forsvinder de gode bakterier og det tager 2-4 uger at genetablere bakterierne. Det tyder på at du har for lille filter og du renser det for ofte.

Du kan teste ammonium, nitrit og nitrat med et dråbetestsæt, som ikke koster ret meget.

Alpina — 30. oktober 2016, 07:29

Jeg kan se af dit spørgsmål fra 3/10 2016 at det er et 54 liters med Eheim filter (eller måske nu 125 liter).
Det er generelt vanskeligere at fastholde god bakteriebalance i små akvarier og med 15 fisk bliver det endnu vanskeligere.

Hvilket typenr. har dit Eheim filter ?

Eheim biopower 160/200/240 (eller større) kunne være et forslag til bedre filter, som bedre kan klare affald fra 15 fisk
https://www.eheim.com/en_GB/products/technology/internal-filters/biopower

Der skal ikke spares på filteret hvis du ønsker at have mange fisk

RT — 30. oktober 2016, 07:59

Hej Alpina.
Har bare det filter som fulgte med. Eheim Pick-up 60. Og et 54 L akvarie. 😉 Ved godt at jeg nok har for mange fisk. Kan ikke helt finde ud af om jeg bare skal lave hyppigere men mindre vandskifte? Fx 10% hver 3 dag?
Ellers skal jeg jo nok overveje et større filter som du anbefaler. Og måske give nogle fisk væk.

Alpina — 30. oktober 2016, 08:08

Eheim Pick-up 60 indeholder kun en svamp og hvis du renser den hver 10. dag så har du ikke den nødvendige aktive bakteriekultur.

Man kan godt have mange fredelige fisk, hvis filteret er rigeligt stort og der skiftes meget vand.

Især Guppy-hunner bliver syge af dårlig vandkvalitet. Jeg synes du skal skifte 50% vand hver uge når akvariet nu er hårdt belastet og et bedre filter end Eheim Pick-up 60.

Den bedste løsning er selvfølgelig større akvarie med stort filter. Akvarier er altid 5 cm. for smalle og 30 cm. for korte.

RT — 4. november 2016, 18:52

Tak for de gode svar. Prøvede sidst med det 50% vandskifte i søndags, og alle fiskene har haft det super godt siden. Tænker at 50 % om ugen er godt for mig. Prøver at forsætte med mit alm eheim Pick-up 60 filter. Men er stadig i tvivl om hvor ofte jeg skal rense filter. Hver 14 dag?? Eller hvad tænker i? Hilsen hende med det bette akvarium med 15 fisk:)

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.