Spørgsmål til LED

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Nimbus — 21. oktober 2016, 08:46

Hej.

Det er ikke uden problemer at forsøge sig med armatur med LED. Derfor har jeg et par spørgsmål, som jeg håber, I kan svare på, inden jeg går i gang.

Kan man have planter i trivsel i akvarier med LED-belysning? Jeg tænker, at hver LED har et meget smalt spektrum, som kan give problemer, men jeg tager måske fejl?

Har nogen forsøgt sig med ultraviolette dioder som supplement til den øvrige belysning for at fremkalde alle de fine farver, som man ser i akvariebøger og rundt på nettet?

Jeg tænker at bruge LED-strips på en meter med 60 dioder i. Dem tænker jeg at bruge 5 baner af (måske i forskellige farver) til en 250 liters akvastabil. Er det helt skævt?

blob — 21. oktober 2016, 08:53

Du kan se denne side med led lys til akvarie
http://www.outlight.dk/shop/frontpage.html

Nimbus — 21. oktober 2016, 10:52

Tak for linket. Jeg synes desværre ikke, jeg kan finde svar på mine spørgsmål.

Holst01 — 21. oktober 2016, 11:06

[citat]Tak for linket. Jeg synes desværre ikke, jeg kan finde svar på mine spørgsmål.[/citat]

Hej Nimbus.
Hvis du skal have noget som formentlig kun egner sig til planter, så prøv og søg på noget "Vækst belysning". Der kommer formentlig nogle Skunk hjemmesider op som jeg ikke vil linke til eller gå ind på her på arbejdet 😎

Men kan se at det er meget rød og lilla farve som der benyttes.

Nimbus — 21. oktober 2016, 11:29

Ja, det er rigtigt. Planterør er også rødlige eller med violette nuancer. Jeg mindes bare, at LED ikke har et særligt bredt lysspektrum, som lysstofrør jo har. Jeg tænker, om røde LED'er bliver for "specifikke", og der ikke er variation nok i de udsendte bølgelængder.

Jeg håber, du kan følge min tankegang 🙂
Måske er det slet ikke noget problem?

Nimbus — 21. oktober 2016, 12:34

Ved at finde nogle videoer, har jeg fået svar på mit sidste spørgsmål. 5 baner med 60 stk 5050 dioder er RIGELIGT. Så kan jeg også dæmpe lidt og forhåbentlig forlænge levetiden. Det undrer mig, at det ikke er mere udbredt med de LED-strips, da det er billigt, nemt og fleksibelt ift. dæmpning og farvevalg.

Bjarne V P — 21. oktober 2016, 19:51

5050 dioder har en Ra værdi på 60-70, så det er ikke den bedste farvegengivelse du får.

Nimbus — 21. oktober 2016, 23:05

Og det har betydning for plantevækst, eller?

Bjarne V P — 21. oktober 2016, 23:22

Nej slet ikke. Det har noget at gøre med hvordan farverne gengives. Hvis det er plantelys du er ude efter, skal du bruge rødt og blåt lys, da det er disse farver planter primært bruger til fotosyntese.

USB_akvariegødning — 21. oktober 2016, 23:54

Se her...
http://akvariesiden.akvariefisk.dk/forum/thread/?ID=1671190

og der er en hel del om lys at finde her http://www.akvariegoedning.dk/index.php/om-planteakvariet-alger-godning-lys/43-lys

Nimbus — 22. oktober 2016, 08:30

Så LED kan bruges, hvis de bare har de rigtige farver (rød og blå med flest røde).
Prøv at se denne her video https://youtu.be/VgyWu_jP7AQ
Hvis I spoler frem til 6:30 viser han, hvad den kan. Her kan han tone lyset efter smag og behag, og det kan vel gavne plantevæksten?

lindgren87 — 22. oktober 2016, 09:01

Det som du ser i videoen er RGB LED strips (Red Green Blue) hvor man via styringen kan får mange forskellige farver.
5 meter RGB LED strip med 5050SMD dioder og 60 stk / meter burde være rigeligt til et 250 liters.
De koster ikke alverdens hvis man ved hvor man skal lede.

Nimbus — 22. oktober 2016, 09:11

Jeg har bestilt et sæt for ca. 75 kroner inkl. fragt. Så må jeg lege lidt med det.

Bjarne V P — 22. oktober 2016, 10:12

Hvor mange lumen ryger du op på med sættet.
En tommelfingerregel siger ca 25 lm, pr liter vand i akvariet og det er lette planter det er gældende for.

lindgren87 — 22. oktober 2016, 11:16

Lyder som en gammel tommelfingerregel som ikke rigtig kan bruges tænker jeg ?
Det afhænger vel nærmere af LUX der hvor man vil have lyset 😉
LED focuserer lyset, så selvom lumen er lav vil den stadig kunne give mere effekt på et areal (lux) kontra en pære / lysstofrør med højere lumen 👍

Nimbus — 22. oktober 2016, 13:16

Jeg har tænkt mig at forsøge med 5 meter til et 250 liters. 5 meter LED giver 4500 lumen. Ud fra videoer, jeg har set, tror jeg, det er rigeligt.

Bjarne V P — 22. oktober 2016, 16:49

Hvis man kigger lidt i Tropicas anvisninger, skal du nok op på ca 25*250=6250lm, hvis du har lette planter.
Lumen angiver hvor meget lys en lyskilde afgiver - mens lux angiver mængden af lys per areal (det samme som lumen per kvadratmeter).
Prøv at kigge på dette link. Det er yderst brugbart.

http://tropica.com/da/guide/succes-med-dit-akvarium/lys/

Nimbus — 22. oktober 2016, 17:16

Jeg er af natur skeptisk, så det kommer muligvis til at spille ind på det følgende, jeg skriver 🙂
Tommelfingerregler kan være svære at adaptere til virkeligheden. Akvastabils armaturer til 250 liters akvarier bruger 2x30w som samlet bidrager med ca. 4800 lumen. De akvarier jeg har set med denne "standardopsætning" har fungeret udmærket. Også med planter.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.