voldsomt algeproblem

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

nani4000 — 9. oktober 2016, 16:15

Dagens quiz.

Er der et klogt hoved der kan fortælle mig hvad dette fænomen opstår på baggrund af.
Der bliver ved med at komme en masse alger i min balje både på glas, bundlag og sten. Derudover opstår der sådan nogle små bobler på stenene som ligner små iltbobler.
Der bliver ikke fodret særligt meget, der er heller ikke lys på i særligt lang tid.
Temperaturen er 25 grader.
Fisk og planter trives fint.
på forhånd tak

Bruger #937779 — 9. oktober 2016, 16:42

Det ligner cyanobakterier eller blågrønnealger, hvilket iøvrigt er de samme. Du kan fjerne det mekanisk med øget cirkulation, fjerne det ved daglige vandskift, op imod 50% dagligt, eller ved en uges mørklægnkng uden foder til fiskene. Det kan også fjernes med Easy Carbo.

nani4000 — 9. oktober 2016, 16:44

Hvordan forhindrer jeg at det kommer igen?

Bruger #669501 — 9. oktober 2016, 16:45

Det med TOTALT mørke virker fint.
4-5 dage er egntligt nok..

Bruger #937779 — 9. oktober 2016, 17:12

Cyanobakterien er overalt så du kan ikke garantere, at det ikke kommer igen. Medmindre du kan sikre sterile omgivelser:)

westermann — 9. oktober 2016, 17:57

Hej Nikolaj,
Først og fremmest: Cyano/blågrønalger er (trods navnet) IKKE en alge, men derimod en bakterie og af samme årsag har mørkelægning ikke nogen nævneværdig effekt. Min 570 liters balje fik for et par år siden et voldsomt angreb, men det blev kureret med Happy-Life Algin Extra kombineret med Happy-Life Algin Regular- se http://www.akvarieforretningen.dk/product.asp?product=4129.
Jeg har aldrig haft cyano siden. De kan identificeres på deres blå/grønne farve, som skifter til sort, når de dør. Man oplever ofte at akvarievandet lugter lidt "mose-agtigt". Når de dør og bliver sorte, er du nødt til at fjerne dem manuelt - også af hensyn til dine fisk, da forrådnelsesprocessen bruger en masse ilt.

Jeg tror imidlertid ikke, at du har cyano da de beskrevne luftbobler ikke stemmer overens med et bakterieangreb.
Dine billeder er lidt svære at tyde, men prøv at checke Jørn Ullitz hjemmeside:
http://www.ullits.org/alger/
Han ved hvad han snakker om.

Bruger #669501 — 9. oktober 2016, 18:54

Jeg forveksler måske cyano med brunalger?

Jubel-Bille — 9. oktober 2016, 19:18

Jeg har haft cyano i en balje med ringe cirkulation.
Der var også små bobler i væksten.

Bruger #937779 — 9. oktober 2016, 19:47

Cyanobakteroer får deres energi fra fotosyntese og det er derfor, at det virker at mørklægge akvarier, der er angrebet. Af samme grund kan der også komme små luftbobler i "algerne". Jeg kan selvsagt ikke være sikker på, at det er cyano du har i dit akvarie, men det er mit bedste bud. Skulle Ullits have et bud så er han den store alge/plante mester:-)
Så jeg er helt enig med Westermann i at du med fordel kan besøge ullits hjemmeside. Du kan dog med fordel vælge den opdaterede hjemmeside akvariegoedning.dk

westermann — 9. oktober 2016, 20:30

Kristian har ret - de "lever" af fotosyntese, så mørklægning burde fungere.
Mørklægning virkede desværre ikke hos mig og så må man jo tage mere voldsomme virkemidler i brug. Den tidligere nævnte "kombinationsmetode" slog al cyano ihjel i mit akvarie og desuden undgik jeg at belaste planter og fisk mere end højst nødvendigt.

Mitoha — 9. oktober 2016, 21:30

Hvis mørkelægningen virker mod blågrønne alger, så kan Egeria Densa planter virke forebyggende mod denne alge/bakterie(y)

Bruger #937779 — 9. oktober 2016, 21:54

Mørklægning skal forstås som mørklægning. Så helt sort! Tæppe, stof eller lignende over akvariet og alle huller skal dækkes også de små til ledninger og fodring.

USB_akvariegødning — 9. oktober 2016, 22:26

Ja, når i henviser til min side, så undlad venligst de gamle links, for der opdateres ikke længere...
Så brug dette link for at komme til alge-artiklen http://www.akvariegoedning.dk/index.php/om-planteakvariet-alger-godning-lys/46-alger/55-alger

Ja, Cyano har fotosyntese så længe den er i den form der udligger det klamme slimede tæppe, dette tæppe kan iøvrigt have en del forskellige farver, så den har nemt ved at camouflere sig blandt f.eks. biobelægninger der ofte er sorte eller blandt diatomalger hvor den kan være brunlig... de to altså diatomerne og Cyano har iøvrigt et symbiose forhold, ligeledes kan den gå i symbiose med vandpest og hornblad og formentlig også andre planter...

Det som det drejer sig om, er at begrænse sit virke og forringe de forhold den har, hvilket gøres ved en Total mørkelægning i 4 døgn samtidig med en tilførsel af brintoverilte, så angriber man den nemlig på to måder samtidig... opskriften på mørkelægning samt dosering af brintoverilte er angivet i sidste afsnit af algeartiklen...
Man kan sådan set ikke slå Cyano ihjel og blive den helt kvit i akvariet, den vil komme af sig selv igen, da den i princippet er overalt.... men man kan via mørkelægningen og brintoverilten få den til at overgå til sit andet stadie, hvor den eksisterer på lige fod med øvrige bakterier i bundlaget og lykkes man med det, så kan den være væk rigtigt længe uden at være et problem, men den kan også komme igen...
Fjern først det man kan manuelt og sug cyanoen ud af akvariet i forbindelse med at der laves et vandskift inden man påbegynder mørkelægningen.... er den ikke væk efter 4 døgn så giv akvariet een dags lys af hensyn til planterne og mørklæg yderligere i 4 døgn straks efter... det plejer at kunne gøre det og fortsæt gerne brintoverilte behandlingen efterfølgende, men den del fremgår af artiklen... ligesom der er flere oplysninger om Cyano i afsnittet der omhandler den...

Falkenlund — 9. oktober 2016, 22:34

Jeg købte zebrasnegle (1 or 25 liter). De gik i gang. Efter 2 dage var der ikke en kvcm med synlige brunalger tilbage.

USB_akvariegødning — 9. oktober 2016, 23:00

Der findes ikke brunalger i ferskvand, de såkaldte brunalger er en marine alge og den der er bedst kendt er den der kan findes på stranden om sommeren i form af blæretang...

Falkenlund — 9. oktober 2016, 23:05

Ok sorry. Ikke brunalger, men brune alger.

lars8000 — 9. oktober 2016, 23:40

@ USB / Jørn Ullits,

Dejligt at se du er på banen igen...🙂

USB_akvariegødning — 13. oktober 2016, 11:45

#16 Ligegyldigt hvordan der staves til Brunalger, så er de ikke at træffe i ferskvand, de alger der er brunlige er diatom-alger...

#17 Det er sådan lidt lala, Lars... men jeg er på pinden ind imellem de andre gøremål, som jeg er blevet tildelt 😎

Falkenlund — 13. oktober 2016, 12:35

Alger der er brune i farven er vel brune alger ligegyldig hvad arten hedder? Derfor ændrede jeg stavemåde. Aner ikke hvad mine alger hed, men det var brune alger. Og sneglene var enormt effektive. Dejlig snegl ??

MortenDAD — 13. oktober 2016, 12:47

#19 Zebrasnegle er dejlige og effektive, lige indtil de begynder at lægge æg - så er de ikke så sjove længere. 2 mm hvide prikker OVERALT og de forsvinder ikke lige med det samme - de bliver faktisk siddende i adskillige måneder.
Jeg er ikke fan af zebra'erne!!! ;(

Falkenlund — 13. oktober 2016, 13:02

Jeg har dem kun i et sandakvarie med hvide sten og sneglehuse. En multibalje. Der ses de ikke. Kan godt forestille mig det ikke ser godt ud på fx rødder.

MortenDAD — 13. oktober 2016, 14:06

Eller ruder

USB_akvariegødning — 13. oktober 2016, 22:55

Netop derfor betegnelsen brun-(alge) bør undgås, da arten sådan benævnt ikke er tilstede i ferskvand og let kan give anledning til noget forvirring og bare acceptere at brunalger hører saltvand til... og der er vel ikke andet i det, end man bare skal vænne sig til at den slags alger er Diatom-alger eller på dansk Kisel-alge når der er tale om ferskvand...

Bruger #669501 — 14. oktober 2016, 06:16

Ferskvands brun-Alger. Så er alle med;)

nyberg — 14. oktober 2016, 13:46

#6 Jeg er ret overbevist om, at algebegrebet dækker så bredt, at blågrønalger/cyanobakterier falder ind under det og derfor pr. definition ER alger.

ginge — 19. oktober 2016, 19:51

Slidte rør kan også have noget at sige.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.