Hvilken slags skal jeg mere tilføje?
Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?
leaveminetome — 4. juli 2016, 19:57
Er pt stille og roligt i gang med at klargøre et 160 liters akvarie, som skal opgraderes mit nuværende 54 liters.
Nu da det bliver noget større er planen at jeg skal have større flokke af de fisk jeg har og så overvejer jeg om jeg skal tilføje en ny slags fisk.
Jeg har følgende fisk:
Boraras brigittae
Danio margaritatus
Otocinclus vittatus
Corydoras pygmaeus
(plus 3 amano rejer, 2 Helena snegle og 1 Zebrasnegl)
Jeg vil selvfølgelig gerne holde den kørende med de små fisk, men kan ligeså godt blive enig med mig selv om hvad der ellers skal i, inden jeg fylder i akvariet.
Nogle gode idéer?
MSV — 5. juli 2016, 23:53
Især hanner af Danio margaritatus kan være ret territoriale og har egentligt brug for godt med plads og områder med mos, hvor de etablerer deres territorie, da det er her, de kan lokke en hun hen for at lægge æg.
leaveminetome — 6. juli 2016, 14:13
Jeg har følgende:
Boraras brigittae x 9
Danio margaritatus x 5
Otocinclus vittatus x 6
Corydoras pygmaeus x 5
Der skal flere af dem alle (danio og otos fik jeg gratis) men jeg presser det lille akvarie lidt med mængden, så de må leve med de små antal noget længere endnu. holde dog øje med værdierne osv og laver lidt ekstra vandskifte.
Tænker at det kunne være fedt med større flokke af dem alle, da de alle trives bedst med det. Dog ikke flere af Otos da jeg skal være sikker på at der er mad til dem.
Er der noget bestemt mos som er godt til Danio? vil gerne indrette det nye godt til dem alle.
Sølz — 6. juli 2016, 14:29
Generelt anbefales min 6 stk., men det er efter min erfaring med pygmæer over flere år, at de trives kun ordentligt, hvis de er rigtig mange. Så vil du se dem svømme rundt i hele akvariet i større eller mindre flokke - og er SÅ smukke og søde.
Efter også egen erfaring, så trives danioerne og bedst i større flokke (er lidt dyr at etablere - men FLOT). Hannerne slås en smule uden de større problemer - de ser bare endnu flotere ud og får endnu smukkere farver.
Derfor er mit råd, at disse 2 arter anskaffer du flere af. Lav godt med gemmesteder og nogle planter. Mine Danioer er altdi holdt meget af at drøne ind i/ rundt om et stor tot flydende mos - eller flydeplanter med lange rødder. Et stor tot "guppygræs" er også velegnet.
MSV — 6. juli 2016, 14:48
Af mos kan jeg anbefale christmas mos (Taxiphyllum montagnei) - vær opmærksom på, at det undertiden bliver solgt som Vesicularia dubyana, men dette er java mos, som vokser på en helt anden måde.
En anden god mos er Taxiphyllum sp. Peacock, som også vokser tæt.
Mine danio ser også ud til at kunne lide Fontinalis antipyretica (willow mos), så det kan du også overveje.
Hvis du endelig godt kunne tænke dig endnu en art af de små fisk, så kan Microdevario kubotai være en mulighed. Disse fisk er mere fritsvømmende, meget aktive i deres adfærd og holder sig generelt i den øvre zone af akvariet. En god flok på mindst 10 stk er at anbefale, da de så vil holde deres eventuelle aggressioner til hinanden og ikke de andre fisk.
Jeg har i hvert fald god underholdning i at observere disse fisks adfærd 🙂
Hvis du mere er efter farver, kan du prøve med en flok af Sundadanio axelrodi. Dem har jeg dog ikke erfaring med, så jeg kan ikke sige, hvor godt eller dårligt de ville passe sammen med de andre fisk, du har.
Du kan selvfølgelig også bare nøjes med at anskaffe flere pygmæer og danio, da et akvarie med relativt få fisk vil fremelske en mere naturlig adfærd hos fiskene 🙂
Gnaske — 6. juli 2016, 15:24
leaveminetome — 6. juli 2016, 15:57
Hvor mange ville du anbefale at der mindst skal være af Pygmæerne og Pansermallerne? Tænker at der også skal en 10 stk mere af Brigittaerne. og havde bestemt også overvejet bare at holde mig til dem jeg har, men leger stadig lidt med det hele.
MSV Der kommer bestemt også flere af begge! Men det er tosset at gøre det før jeg har det nye med mere plads. Ser også frem til at de alle skal trives i store fine flokke.
Jeg vil bestemt kigge på noget mos til dem! Måske lave en lille vallisneria skov også?
Jeg sidder og prøver at få så meget information om det hele som muligt inden jeg begynder at komme i akvariet, for det skal jo laves for at fiskene kan stor trives deri.
Microdevario kubotai kunne bestemt godt være en mulighed! De passer også ind med resten.
havde godt kigget på Sundadanio axelrodi men de skal bruge mere sump forhold, så de ville ikke passe ind.
Har du evt billeder af dit/dine akvarie(r)? Ville elske at få lidt inspiration 😀
MSV — 6. juli 2016, 16:37
Nu er jeg ikke fan af vallisneria, da jeg synes, det er en lidt kedelig plante af udseende. Men hvis du godt kan lide den, så "go for it" 🙂
Du kan kigge på min profil. Der er mine akvarier listet med tilhørende billeder 😉
leaveminetome — 6. juli 2016, 16:47
Jeg tjekker med det samme!
MSV — 6. juli 2016, 16:54
Og hvis du anskaffer et godt bredspektret lys, bundlagsgødning og gøder jævnt med flydende gødning, så kan du nærmest vælge og vrage blandt planter - hold dig dog fra de mest røde planter, da de er VIRKELIG krævende. Især Alternanthera af diverse slags. Den har jeg ikke haft held med selv i et akvarie med sindssygt godt lys, daglig gødning, næringsberiget bundlag og Co2..
Og Myriophyllum er bare en plage.. Den tiltrækker ALT støv og fine partikler, og får man skubbet lidt til den, så er vandet helt grumset. Så den kan jeg heller ikke anbefale.
Men så er der stadig hundredevis af andre arter, du kan vælge 😛
leaveminetome — 6. juli 2016, 17:09
Planen er også at jeg vil putte noget bundlags gødning under mit og så genbruge nogle af planterne fra det lille. som ser sådan her ud lige nu:
http://i.imgur.com/n7m0mQb.jpg
Vil helst bare holde mig til de nemme planter, har nemlig ikke helt styr på hvad der er med til det nye. Men har en lille rod jeg kan pakke ind i noget mos. for har ikke 3d baggrund jeg ville kunne sætte det på.
Sølz — 6. juli 2016, 17:10
leaveminetome — 6. juli 2016, 17:15
Der er en Eheim 2213 classic med til akvariet. Ved ikke hvor god/dårlig den er.
westermann — 6. juli 2016, 17:38
Jeg synes bedst om akvarier med et relativt enkelt "design" og er derfor MEGET glad for mine vallisneria (gigantea) - de er lette at have med at gøre - vokser som ind i hel...., til trods for at de kun får flydende gødning (ugentligt) og gødningskugler en gang om året (ingen Co2 og ingen decideret bundlagsgødning).
Hvad angår pansermaller, ville jeg lytte til Sølz - han har godt styr på disse arter.
leaveminetome — 6. juli 2016, 17:57
Dog er jeg desværre ikke rig, så tingene må også godt være økonomisk forsvarligt også haha
hvordan beskærer man vallisneria når den bliver for stor?
Jeg har bestemt også tænkt mig at lytte til det, idéen er jo at mine fisk skal trives, det er bare ret begrænset i det lille, så nu skal de have lov til at nyde livet i noget større. Tror også jeg efterhånden er kommet frem til at jeg nok bare holder mig til dem jeg har, men bare gør det bedre for dem. Skal helst sikkert også have flere af Brigittaerne, da de er en fantastisk lille fisk. Elsker så meget som de opsøger en, så snart man er i nærheden. Det kan man ikke ligefrem blære sig med at de andre jeg har gør. Slet ikke pansermallerne og otos, dem kalder jeg i sjov 'fuck dig fisk' for det er sådan ca det de siger når de ser en.
westermann — 6. juli 2016, 20:16
Personligt synes jeg at dit kranie (i akvariet 😀) er rædselsfuldt og helt unaturligt, men som tidligere nævnt: smag og behag er jo foskellig 👍
MSV — 6. juli 2016, 20:36
Hahaha! 😀
Den kan jeg sgu godt følge, når jeg tænker på flere af mine arter - især mine Corydoras aeneus 'Green Stripe/Green Laser' 😛
Men hvis du vil have nemme planter, kan du jo tage et kig på Tropica's hjemmeside og deres Easy planter. Det er langt fra alle arter, de har på listen, men det giver et bedre overblik.
Mht. din pumpe/filter, så er den okay, men det vil på sigt kunne svare sig at købe et nummer større - i hvert fald volumen-mæssigt, da 3,5 liter ikke er så fandens meget. Men du skal selvfølgelig også lige tjekke, at flowet ikke bliver så kraftigt, at det blæser alle fiskene rundt i akvariet 😀
Du kan også overveje at lave HMF filter i akvariet - dette tager dog noget af pladsen, da det er indvendigt. Men det giver god filtrering (både mekanisk og biologisk), og flowet er stille og roligt. Du kan bruge enten et lille powerhead/cirkulationspumpe eller tjekkisk lufthævert med luftpumpe til at drive HMF filteret.
leaveminetome — 6. juli 2016, 21:34
MSV Det er bestemt ikke nogle fisk man lige kan gå hen og kigge på, så skal man godt nok sidde stille længe foran og ikke rykke sig en millimeter. De andre fisk kan heller ikke være med når det gælder farten, damn de er hurtige!
Jeg må prøve at kigge lidt mere hos Tropica, der går alligevel lidt tid før jeg har fået det helt rent + fået købt det jeg skal bruge til akvariet.
Er åben overfor forslag mht det, lige nu er jeg jo kun vant til min lille pumpe i det lille akvarie som jeg er lidt træt af at have sok på, da jeg også har Heterandria formosa, som jeg lidt endte med som en hovsa fisk og som ikke kommer med i det nye, men istedet til et nyt hjem. De skider jo unger ud hele tiden *doh*
Må lige prøve at se hvor meget gang i pumpen der er, når jeg får det op og køre, hvis der ikke er så meget vender jeg måske lige tilbage med spørgsmål.
westermann — 6. juli 2016, 23:42
Glem alt om halve kokosnødder med hul i - de er sikkert glimrende til formålet, men det er vist MEGET begrænset hvad der findes af den slags i en naturlig biotop.
Køb i stedet nogle rigtige trærødder og/eller byg nogle stensætninger op, som danner naturlige huler til fiskene.
Fiskene er nok ligeglade, men det giver (i min optik) en meget mere naturtro oplevelse af dit akvarie.
Meng — 7. juli 2016, 00:52
Jeg har haft utallige succeser med halve kokosskaller, og anbefaler dem gerne, hvis man vil have yngel af sine mindre cichlider, uanset om man har et biotop eller ej.😉😉
Spørgsmål & svar
Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.
Log ind for at stille et spørgsmål.