Beskidt og grumset vand

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

pialouisa — 1. maj 2016, 19:27

Vi har 10 slørhaler i et 450L akvarie. De er ca på længde med en pegefinger nu, så de er ikke så store endda. I akvariet er der ingen planter og et tyndt lag bundgrus.
Vi har en 8.0 filterkasse i, hvor der er styr på filtersvampe, som jævnligt bliver rengjort i en spand akvarievand, og filtervattet bliver skiftet en gang om ugen.
Vi skifter ca 70 % vand 1 gang om ugen. Det foregår ved, at vi starter med at suge vandet ud med en haveslange, og de sidste 100-150 L bliver suget med en slamsuger.
Alligevel er fiskenes vand SÅ grumset og beskidt at se på, allerede efter 3-4 dage. De bliver fodret som de skal, og der ligger aldrig foder på bunden.
Vi har snegle til at tage alger (både zebrasnegle og tylomelania) og evt restfoder.

Kan nogen forklare, hvorfor vi har så grumset vand efter så kort tid? Slørhalerne bliver jo heller ikke mindre, så jeg forestiller mig, at de sviner mere og mere...

saads — 1. maj 2016, 19:54

1. lad være med at skifte så meget vand, typisk tager man kun 20-30% procent om ugen og et stort en gang om måneden eller aldrig. (for nogen)
2. lad være med at rense jeres filter så grundigt, i dræber filterets biologi som er med til at stabilisere akvariet.
3. jeres filter er nok for småt, enten skal der opgradereres ellers skal der en ekstra spand på
4. se også på jeres cirkulation, hvis vandet er for stillestående kan det godt være skidtet ikke bliver suget op af filteret

westermann — 1. maj 2016, 20:52

Lidt vanskeligt at svare på, men umiddelbart enig med Saads.
I sær punkt 2 og 3 i Saads indlæg.

pialouisa — 1. maj 2016, 21:43

Ok, vi lader filtersvampene være. Men filtervattet skal skiftes en gang om ugen. Filterpumpen burde passe til akvariestørrelsen. Pumpen er en ny Juwel Eccoflow 1500. Der er rigeligt cirkulation i vandet.

Jeg er ret sikker på, at man anbefaler store vandskifte hos slørhaler???

saads — 2. maj 2016, 00:54

Jeg havde investeret i noget mere filter volume, det system ligner et forvokset indvendigt filter og det kan sikkert ikke hamle op med 10 slørhaler... Men jeg sku ingen ekpert på emnet.. Der sikkert nogen der meget klogere der ude end mig 👍

Meng — 2. maj 2016, 01:08

Til 450 liter akvarie med slørhaler, bør filteret trække minimum 1400 liter/time igennem, for at være tilstrækkeligt. Mine alarmklokker ringer når jeg hører, at der er filtervat i jeres filter. Er det et indvendigt filter? Eller er det en spandpumpe? Filtervat hører normalt hjemme i mindre indvendige filtre, som slet ikke er nok, med de fisk I har i denne størrelse akvarie.
Et akvarie i denne størrelse, burde køre med en spandpumpe, som allerhøjst skal rengøres én gang hvert halve år, eller et HMF filter, som ligeledes har bedst af at passe sig selv.
Krystalklart vand er en balance som man får, når éns filter er tilpas sat til med gode bakterier (også kaldet fiske-efterladenskaber og andre gode ting fra akvariet) som lader vandet opnå den naturlige balance der skal til, for at fiskene trives beds muligt.
Hvis filteret er stort nok, så er der ikke meget andet at gøre end at skifte 25-30% vand 1 gang i ugen, og lade naturen gå sin gang, så skal det klare vand nok komme med tiden. Men det kræver tålmodighed at få et godt akvarie - det kommer ikke i løbet af 1 uge, eller 1 måned for dén sags skyld og man skal være forberedt på, at det ligner lort ind imellem i opstartsperioden....😉

pialouisa — 2. maj 2016, 07:12

Vores filter er indvendigt, trækker 1500 L igennem i timen. Filtervattet er kun oppe i toppen. Ellers er der 3 blå svampe, 1 grøn, 1 kasse med aktivt kul, 1 sort filtersvamp og så filtervat øverst. Så det er, som det skal være.
Vi prøver med mindre vandskifte og så må vi se, om det kan hjælpe på vores vandkvalitet.

Alpina — 4. maj 2016, 00:09

Slørhaler kræver voldsomt meget filtrering, hvilket vil sige 3-4.000 liter i timen og ca. 20 liter filtermasse. Filtervattet stopper sikkert hurtigt til og kan derfor med fordel erstattes med en filterplade i 20 PPI eller måske en finere i 30 PPI.

Du kan jo starte med at fordoble filter og pumpe eller måske købe noget kraftigere udstyr.
Er det denne du har ? http://www.akvariebutikken.dk/product/juwel-bioflow-80-3118/

I det ene af mine 484 liters har jeg mellemstore fisk på 10-20 cm. som sviner en del og på det akvarie har jeg 3 stk. Eheim 2075 med 21 liter filtermasse og 3.750 liter i timen. Det er noget i den retning du bør investere i, inden fiskene bliver større.
Fluval FX6 kunne være et forslag.

Voldsomme vandskift er også nødvendige til slørhaler. Eventuelt kan du fordele dit vandskift på 35% to gange om ugen.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.