Gødningsplan

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Bjarne V P — 15. april 2016, 12:43

Hej alle
Jeg har i længere tid haft problemer med, at planter ikke trives vildt godt og det modsatte med alger.
Jeg gøder med USB universal gødning og tilsætter CO2. Der er 9 timers lys.
Er der nogen der ud fra nedenstående link fra vandværket, kan vurdere om jeg skal tilsætte yderligere næringsstoffer eller mineraler?

http://www.vestforsyning.dk/produkter/vand/vandkvalitet/vandanalyser/nibsbjerg-vandcenter.aspx

MSV — 15. april 2016, 16:09

Du har tjekket, at dit lys er optimalt til planter?
For det spiller en stor rolle i deres trivsel.

Hvad med cirkulationen?
Døde områder giver algerne en fordel i at nemmere kunne sætte sig.

Ifølge tallene fra vandværket, så kan du vist roligt følge den anbefalede dosering af USB gødningen.
Jeg har selv omkring 10 GH i mit selskabsakvarie, hvor jeg bruger USB gødning, og det er virkelig minimalt med alger, jeg har. Mine planter stortrives og ser flotte ud (og har gjort det i over et år siden, at jeg skiftede til USB gødning).
Dog går jeg ikke op i de andre stoffer, da jeg tænker, at indholdet alligevel er så lavt, at det ikke går ud over planternes trivsel - og planterne får alligevel tilført de nødvendige næringsstoffer via gødningen.

Bjarne V P — 15. april 2016, 19:17

Jeg har LED der leverer ca 3000 lumen til 128 liter.
Cirkulationen er det jeg vil kalde fornuftigt(intet vand der står stille)

Bruger #937779 — 15. april 2016, 20:17

Godaften
Om 3000 lumen er nok til 128 liter afhænger jo også hvilke planter det drejer sig om. Hvis det kun er "nemme" planter burde det være nok, men hvis det også er medium svære eller mere vanskelige typer så er de der ca 23 lumen/liter vand ikke meget.
Jeg ville også godt turde regne med at USB gødningen kan dækker dine planters gødningsbehov. I mit akvarie bruger jeg dog noget mere end det der forslås på flaskerne. Jeg bruger ikke ret meget hanevand i mit men mest RO-vand.
Hvad med bundlaget er det godt nok?

Bjarne V P — 15. april 2016, 21:12

Hej Kristian
Bundlaget kunne måske være problemet. Det er alm grus, med nogle gødningskugler fra USB. Men om jeg har været god nok til at få lagt nye kugler ned til rødderne, kan jeg godt være i tvivl om.
Overvejer om man skulle lægge akvariet om, og i stedet anvende Tropica Soil.

MSV — 16. april 2016, 15:25

Nu siger lumen jo kun noget om lysstyrken, men planterne har jo brug for et bredt spektrum af lys.
Det er her kelvingraderne kommer ind. En god kombination af lys til planter vil være 3000K, 6500K og 10000-18000K, når det kommer til LED. Sagt med andre ord: Gult, hvidt og lilla lys. Eller købe LED lamper lavet specifikt til planter.

Kuglerne burde være fine nok. Når de er fra Jørn, så burde de holde i flere år. Men der skal selvfølgelig ikke spares på mængden af dem.

Du kan prøve at øge doseringen af den flydende gødning med 25-50% i en måneds tid og se, om det har nogen gavnlig effekt. Der skulle i hvert fald ikke komme flere alger af den grund.
Jeg har også måttet justere doseringen af gødningen i et af mine akvarier, hvor jeg bruger Co2, da planterne synes at have brug for mere dér end i de andre akvarier. Men der har jeg så også en kraftig LED lampe på (5500K, 2100 lumen til 30 liter). Det er pga., at det er røde planter, som har brug for meget af alting for virkelig at trives 😛

Bjarne V P — 16. april 2016, 21:52

Jeg har en led som denne: http://t.zooplus.dk/shop/fisk/belysning/led_akvarielys/410607
Og en 6000 kelvin led liste på ca 800 lumen.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.