Eheim luftpumpe

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Fiskeburger — 26. marts 2016, 23:38

Jeg skal købe luftpumpe til mit lille akvarie og vil gerne købe en god kvalitet, der ikke skal skiftes ud ved opgradering af akvarie. Øjnene er faldet på Eheim luftpumperne, der fåes til 100, 200 og 400 l/timen.

Kan jeg bruge f.eks. en Eheim 400 pumpe til helt små akvarier på 20-70l eller vil det blæse fiskene ud på gulvet? Prisen er ikke så meget ekstra for 400 i forhold til 100, men jeg er usikker på hvordan 400 performer når den er skruet ned på laveste ydelse. Nogen erfaringer?

Kimost123 — 26. marts 2016, 23:47

Jeg har den på 400. Umiddelbart lydløs pumpe, men kan selvfølgelig hører boblerne, min kører også på max hvor den yder godt

Fiskeburger — 27. marts 2016, 00:09

Kimost123, hvor stor er dit akvarie? Når man skruer 400 ned på laveste ydelse, hvor meget luft skubber den i forhold til max?

scn — 27. marts 2016, 01:09

#3
En ting er at du kan justere på pumpen, men du kan jo altid reducere luftmængden yderligere ved at give systemet lidt modstand:
http://www.akvarieforretningen.dk/product.asp?product=860

Så kan du komme ned på 0 bobler i timen, selv hvis pumpen køre på fuld drøn.

Kimost123 — 27. marts 2016, 10:19

Den kører på et 325l. Det er svært lige at bedømme, mine 2 udgange ender i de store kugler for at genererer så meget ilt som muligt

brevis — 27. marts 2016, 10:41

Det er en god lydløs pumpe. Jeg har selv haft alle 3 modeller.
Lige pt kører jeg med en 200. Forskellen fra min til max er altså ikke alverden i tryk men det kan jo være forskel mellem nok og for meget i din tank.
Jeg har dog haft problemer med deres dobbelte model, 400. Den begyndte at skramle og larme. Fik byttet den 3 gange uden problemer men da den gjorde det for 4 gang røg den simpelthen bare ud. Forhandler nævnte at de så mange med det problem. Det er dog nogle år siden så måske den er blevet bedre. Det tog ca 1 måned så larmede den, noget indvendig hamrede mod kabinettet.

skuuny — 27. marts 2016, 11:00

køb en 400 også en metal regulator med evt.3 haner så kan du uafhængigt af pumpen indstille millimeterpræcist tryk/luft for hver enkelt udgang.

Fiskeburger — 28. marts 2016, 20:03

Tusind tak for jeres input. Mit valg er faldet på en Eheim 400 med haner, så krydser jeg fingre for at jeg ikke får Brevis' returnerede modeller fra forhandleren. 🙂

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.