Ormekur til magre fisk - hvilken?
Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?
AnneH — 26. marts 2016, 11:27
Jeg skifter ca. 50% vand om ugen, fodrer med Repashy Grub Pie og grøntfoder (i selskabsakvarierne, hvor der bla går grøntædere, men coryerne æder det også), der burde ikke være stressfaktorer i baljerne, gode mængder gemmesteder, ikke overfyldte baljer, osv. Nu er der IGEN en af mine haraldschultzi, der er ved at tage billetten. Den svømmer skævt, dens bug er helt indsunken, og de blev ellers fodret i morges. Dens gæller er lidt røde, men ellers er der ikke noget at se. I starten af ugen forsøgte jeg at behandle akvariet med Nematol, fordi jeg frygtede, at der måske var noget galt dernede. Hvad kan jeg mere gøre? Jeg har masser af forskelligt medicin i hytten (hamstrede for en sikkerheds skyld en masse fra udlandet, da det blev forbudt at sælge det herhjemme), men hvor skal jeg starte?
Når jeg søger på det, er der 100 forskellige tips mod "orm" (som jo er et meget bredt begreb). Nogle siger Nematol, andre Aquamor, Levaject, Furanol, Flagyl, Tremadizol, osv. Hvad skal jeg bruge til en allround-ormekur? Jeg er blevet rådet til især at spørge discus-folket, men alle erfarne råd er velkomne.
Bruger #669501 — 26. marts 2016, 11:38
Jeg er ellers overhovedet ikke tilhænger af fri hash og vindmøller og økologi. Men det lyder helt vildt smart. - og de siger at det virker:)
AnneH — 26. marts 2016, 12:45
Bruger #669501 — 26. marts 2016, 13:00
Bruger #669501 — 26. marts 2016, 13:07
Her står der en masse:)
AnneH — 26. marts 2016, 14:01
Bruger #669501 — 26. marts 2016, 14:23
Og hvor meget den menneskelige lugtesans kan klare:P
AnneH — 26. marts 2016, 14:46
Jeg tænker, at grænsen måske går der, hvor fiskene ikke gider æde det?
Bruger #669501 — 26. marts 2016, 16:27
AnneH — 26. marts 2016, 19:30
2 mellemstore fed hvidløg til 1 spsk Repashypulver og 2 spsk kogende vand.
Blandede først pulveret og det pressede hvidløg. Lod det stå og suge i måske 10 minutter før det kogende vand kom på.
Supergreen hang umiddelbart ok sammen, men smuldrede lidt lettere end ellers ved fodringen.
Grub Pie havde sværere ved at gelere helt sammenhængende, og det smuldrede ret let i akvariet.
Fiskene kastede sig glubsk over foderet, selvom andelen af hvidløg var tårnhøj, så de er ikke bange for middelhavslugt 😉
Kun den ene ancistrus veg pudsigt tilbage efter at have smagt på sagerne, mens alle andre fisk spiste med begejstring. Jeg havde ellers sat dosis lidt højt for at kunne nedjustere ved at "fortynde" blandingen med ikke-hvidløgs-beriget foder, hvis de ikke kunne lide det. Kun hos mine corydoras atropersonatus og corydoras pygmaeus har de ikke helt ryddet fadet endnu, men der arbejdes på sagen 😉
Der ligger hvidløgsfragmenter rundt om i akvarierne, men de har altså godt gidet æde foderet, som har trukket saft af det.
Så vil jeg fortsætte nogen tid med nogenlunde dette forhold, hvis de bliver ved med at gide æde det.
Bruger #669501 — 26. marts 2016, 19:38
Fantastisk:D
AnneH — 26. marts 2016, 21:33
AnneH — 30. marts 2016, 21:11
Ved første fodring med den stærke hvidløgsblanding kastede fiskene sig over foderet (nok af vane), men allerede ved de næste fodringer var de en del mere tilbageholdende. De svømmede lidt rundt som om de ikke kunne finde foderet, så jeg tænker, at hvidløget måske overdøvede lugten af mad for dem.
Næste foderblanding lavede jeg derfor lidt anderledes: 1 mellemstort fed hvidløg pr. 1 spsk Repashy-pulver. Efter at have presset hvidløget, dryppede jeg lidt vand ned i koppen til det, som skulle trække lidt saft ud, så der var mere hvidløgsvæde, når pulveret skulle i. Jeg lod det ved trække ca. 10 minutter, før jeg blandede pulveret i og lod det trække ca. 10-15 minutter mere. Derefter kom det kogende vand i.
Igen synes jeg, at Grub Pie-foderet har lidt sværere ved at gelere ordentligt med hvidløg i, men det hænger lige præcis sammen, så det går nok. Der er ingen problemer med Super Green-foderet.
Fiskene lader til bedre at kunne finde/ lide dette blandingsforhold, så det tror jeg, at jeg fortsætter med fremover. Ancistrusserne lader heller ikke til at blive helt så forskrækkede, når de smager på denne blanding ift. den stærke, jeg lagde ud med.
Ud fra hvad jeg kan se, er er ikke umiddelbar nogen af coryerne, der har indsunken bug nu, men det kan altså godt være lidt svært at spotte, med mindre man hiver dem ud af vandet, og det vil jeg ikke byde dem 😉
malibali — 30. marts 2016, 22:10
AnneH — 5. april 2016, 10:25
Mightypooh — 6. april 2016, 18:43
AnneH — 7. april 2016, 13:30
AnneH — 13. maj 2016, 09:31
Efter 1½ mdr. har jeg mistet en sommerfuglechiclide, en macrotocinclus affinis, en corydoras cw009, en corydoras sterbai, en aspidoras spilotus og en corydoras haraldschultzi. Tre af de nævnte indenfor de sidste 3 dage. Ingen ydre skader ud over at sommerfuglechicliden sygnede hen og haraldschultzi'en havde indsunken bug.
Nu er gode dyr rådne (som Rune T. Kidde plejede at skrive). 🙁
Hvis nogen har yderligere forslag til en god og effektiv ormekur, så lytter jeg villigt 👍
Bruger #669501 — 15. maj 2016, 09:02
AnneH — 15. maj 2016, 10:38
Kan det have været dette? http://ffshop.dk/produkter/307-oase-havedams-medicin/11862-oase-aquaactive-universal-500m/
Jeg har aldrig hørt om "stagger" før, og de opremsede symptomer passer ikke lige umiddelbart på mine døde fisk - ud over måske protozoer.
Jeg har selv overvejet noget Metronidazol, men jeg mener faktisk at have afprøvet det engang i en pyt med lignende symptomer, og da hjalp det ikke en disse 🙁
Men eftersom jeg for tiden fodrer med Repashy, kan stadset jo blandes direkte i foderet og måske virke bedre?
McWearq — 15. maj 2016, 11:33
Jeg har haft bugvattersot i mine Malawicichlider en enkelt gang for et års tid siden. Jeg er ret overbevist om at sygdommen stammede fra en ret intensiv fodring med voksne artemia, som fiskene var meget begejstrede for, og det er altid skønt at se når dyrene går fuldstændig amok i foderet. Jeg mistede 10% af min bestand fordelt på 3 akvarier, men reddede resten med to på hinanden følgende kure med Metronidazol. Har kun haft et enkelt dødsfald, som jeg tror var helt tilfældigt, siden jeg gik tilbage til en alsidig fodring med en blanding af tørt og vådt foder, med hovedvægten lagt på det tørre.
malawicarsten — 15. maj 2016, 11:41
http://www.youtube.com/watch?v=vncby-ClaYI
At nogle af fiskene bliver magre er ikke = indvoldsorm, for så skal det være galt med alle fiskene i akvarierne.
Vil mene de Corydoras får for lidt foder / uegnet foder og dermed ikke nok næring
Bruger #669501 — 15. maj 2016, 12:18
AnneH — 15. maj 2016, 14:32
Jeg skiftede ved årsskiftet til Repashy (suppleret med lidt forskelligt andet, mest tørt), da det er det nye sort blandt cory-tosser. Især Grub Pie bruges af en del af de hardcore nørder, også selv om det er produceret til krybdyr.
#22 Desværre oplever jeg, at det er ret mange forskellige fisk i næsten alle akvarierne, der er ramt, dog mest cory-familien (især cw009, atropersonatus og haraldschultzi); men det er også den slags, jeg har flest af. Der har dog ingen problemer været med fx mine smerlinger (ambastaia sidthimunki og botia kubotai), aplocheilichthys normani (normans lampeøje) og crossocheilus oblongus.
Problemet startede faktisk i det små lang tid før jeg begyndte at fodre med Repashy. Jeg kan godt begynde at fodre mere samt mere varieret, men jeg tvivler umiddelbart på, at det løser situationen.
brib — 15. maj 2016, 14:52
Universal er virksomt mod mange forskellige sygdomme, dog ikke mod gatorm. Jeg har med held brugt det til bekæmpelse af flagellater.
Hvidløg til fisk har jeg ikke haft den store succes med , men dermed ikke sagt at det ikke virker .
Sidste eksperiment fra min side er : Ormemiddel til Duer - Midlet indeholder Levamisol samt en del andre kemikalier bla. Metronidazol der holder de flyvende kræ ormefrie. Da jeg stadig eksperimenterer med doseringen , er jeg lidt usikker på virkningen på Rejer og snegle. Nogle påstår at snegle og rejer kan være mellemværter til forskellige sygdomme. Det kan de så også i nogle tilfælde. Det er lidt omstændigt at komme ind på hvilke af snylterne der bruger sneglene som værter, men en af dem er skorpiontægelarven.
Nematol virker på meget ( bla. på pengepungen ) :-) Due-medicinen koster kr. 49 for 125 ml.
I gamle dage fik tynde fisk altid diagnosen Fisketuberkulose. Det var en bredtfavnende diagnose, når man ikke lige vidste hvilken behandling der skulle sættes ind med .
Hvis det er foderet som er problemet hos coryerne, kan jeg anbefale mallepiller med højt proteinindhold . Mine corydores elsker TabiMin og det gav dem noget sul på kroppen da jeg startede med at bruge disse piller.
Spørgsmål & svar
Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.
Log ind for at stille et spørgsmål.