cichlider i naturen

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

westermann — 17. marts 2016, 15:19

Jeg har længe undret mig over, at krydsning mellem cichlider i akvariet er et problem, når det (øjensynligt) ikke er et problem i naturen. Findes der en cichlide eksepert her i forummet, som kan forklare mig det?
Hvis spørgsmålet hører under kategorien "logik for dværghøns", beklager jeg på forhånd.
Udover et par scalarer, har Jeg har aldrig haft cichlider og dermed intet dybere kendskab til disse fantastiske fisk.

malibali — 17. marts 2016, 15:27

Nu er jeg ikke en ekspert på nogen måde. Jeg finder dit spørgsmål interessant, men er ikke sikker på, at jeg forstår det. Kan du komme med et eksempel eller forklare, hvad du mener med problem?

jacob — 17. marts 2016, 15:29

Jeg er ikke cichlide expert ! Men jeg hader hybrider, fisk med lange finner, deforme fisk, kultur varianter osv osv. Jeg synes det er synd at man ødelægger naturlige arter ved at krydse dem med hinanden. En stor del af mine fisk er med lokation og det er en dødssynd hvis nogen blander lokationer sammen ! Inden for Malawi er det vist temmelig svært at finde rene arter ? Det er sgu sørgeligt...

Bruger #381101 — 17. marts 2016, 15:30

Når det gælder malawi cichlider, så er det utroligt sjældent de krydser ude i naturen, da de forskellige populationer er isoleret fra hinanden med store afstande af sand, som de ikke vil krydse. Cichliderne spredte sig i søen i tidligere tider, da vandstanden i søen var lavere, og da klippekysten ikke var afbrudt af sandstrande.

Jo flere "urene" fisk der er i hobbyen, som i nogle tilfælde bliver solgt som rene fisk, jo sværere bliver det at finde rene arter med tiden, medmindre det er vildfangne fisk. Og flere fisk bliver enten fredede på deres levesteder, eller uddør i naturen, derfor er det vigtigt, at man arbejder på at holde rene arter. Med f.eks ungefødende tandkarper, så er mange af arterne tæt på udrydelse og nogle er det allerede, og det er kun på grund af dedikerede akvarister, at de uddøde arter stadig eksistere som rene arter.

westermann — 17. marts 2016, 15:35

#2 Jeg har indtryk af, at mange cichlide nørder (og visse forhandlere) mener at de utallige hybrider er et problem, da det ødelægger de "rene" arter.

westermann — 17. marts 2016, 15:41

#4 En søgning på YouTube - eksempelvis på "cichlids in the wild" viser et hav af videoer, hvor flere arter lever sammen ?

westermann — 17. marts 2016, 16:01

#3 Helt enig i dine synspunkter, men hvorfor sker denne krydsning ikke i naturen ?

Bruger #381101 — 17. marts 2016, 16:01

#6 Ja, men det er mange gange også arter der ikke umiddelbart vil krydse. Og fisk i naturen har også mange flere muligheder for at finde en egnet partner til at føre generne videre.

Bruger #669501 — 17. marts 2016, 16:06

I malawi feks. Der lever utallige arter side om side uden at krydse i udpræget grad.
De krydser ihvertfald ikke i sådan en grad at det er nævnt i litteraturen.

Jeg ved ikke hvor almindelige hybrider er i forbindelse med amerikanske cichlider?

Bruger #381101 — 17. marts 2016, 16:08

[citat]Jeg ved ikke hvor almindelige hybrider er i forbindelse med amerikanske cichlider? [/citat]
Den mest kendte hybrid er papegøjecichliden.

McWearq — 17. marts 2016, 16:12

#7
Det gør den formentlig også, men det kan være at ynglen er mindre overlevelsesegnet i naturen, eller også er den steril, og så uddør krydsningerne hurtigt. Iøvrigt er det vel kun arter som står hinanden meget nær, genetisk som overhovedet kan krydse, og når de gør det er det vel på grund af mangel på en egnet seksualpartner.

Bruger #669501 — 17. marts 2016, 16:16

Taler vi om feks. Malawi cichlider? Eller om dværg cichlider eller bare cichlider generelt?

westermann — 17. marts 2016, 16:21

# Ken - mit spørgsmål var ment meget generelt.
Som nævnt ved jeg intet om cichlider og jeg ved derfor heller ikke om det er mere udbredt i relation til art eller lokation.

Bruger #381101 — 17. marts 2016, 16:26

[citat] Iøvrigt er det vel kun arter som står hinanden meget nær, genetisk som overhovedet kan krydse,.[/citat]
Nej, ikke nødvendigvis. Flere krydsninger er imellem cichlider fra forskellige slægter. F.eks er visse varianter af papegøjecichliden krydsninger imellem en mellemamerikansk og en sydamerikansk cichlide, som naturligt lever flere tusinde kilometer fra hinanden.

westermann — 17. marts 2016, 16:27

# McWearq - gode argumenter, men det halter alligevel lidt. Som Jacob (#3) er inde på, findes der jo masser af rædselsfulde hybrider (både blandt cichlider og andre fisk), som er fuldt formeringsdygtige.

McWearq — 17. marts 2016, 16:37

#14
Selv om de lever mange tusinde kilometer fra hinanden kan de jo godt være nærtstående rent genetisk.

#15 Ja, der er da sikkert nogle af disse krydsninger som ikke er sterile - det er vel iøvrigt sådan nye arter hen ad vejen opstår?
Iøvrigt er det som #3 nævner omkring at blande fisk fra forskellige lokationer sammen, altså ikke hybrider/krydsninger i min optik. Her er ikke tale om videnskabelige underinddelinger, men om fx farvevarianter.

Bruger #381101 — 17. marts 2016, 16:42

#16 Amphilophus citrinellus og Heros severus er så vidt jeg ved ikke specielt tæt genetisk beslægtede.

McWearq — 17. marts 2016, 16:46

#17
Det ved jeg ikke en pind om, jeg påpeger bare at en stor fysisk afstand ikke behøver at betyde en stor genetisk forskel

Bruger #669501 — 17. marts 2016, 16:54

Så udtaler jeg mig udelukkende om malawi cichlider. De krydser som død og helvede.. men det er et kanon godt spørgsmål. Jeg har kun set tre-fire billeder af vilde hybrider.
Men lige malawi cichlider har jo i naturen et system til at genkende hinanden. Og for disse malawi cichliders vedkommende, så er det formentlig pga. Akvariers begrænsninger der opstår hybrider så nemt.

Der er jo lavet virkelig fantasi fulde hybrider med fuldt overlæg. Det er ganske simpelt at udføre hvis man vil..

Bruger #381101 — 17. marts 2016, 16:55

#18 At en ferskvandsfisk skulle kunne brede sig over flere tusinde kilometer igennem mange tusinde år, vil nødvendigvis have en genetisk forskel.

KimJ — 17. marts 2016, 17:17

Hybrider opstår oftere end de fleste tror i naturen. Det er ikke noget "problem", fordi det trods alt sker forholdsvis sjældent, og fordi chancen for at den enkelte unge (hybrid eller ej) overlever til den bliver kønsmoden, er ret lille. Overlever en hybrid trods alt, er chancen for at den besidder den særlige kombination af egenskaber som gør hver af forældrefiskene specielt tilpasset deres niche i biotopen, ikke ret stor. Den vil sjældent fremtræde "helt rigtigt" over for potentielle sexualpartnere, så chancerne for at den formerer sig videre, er også reducerede i forhold til de "rene" eksemplarer af de to arter den er en kombination af.

Kort sagt, er statistiken kraftigt imod krydsninger, og deres bidrag til en given population "drukner" derfor i mængden af "rigtige" eksemplarer. Man kan dog ikke helt afvise, at de KAN være en naturlig del af evolutionen, og bare er med til at tilføre egenskaber som tillader en hurtigere tilpasning til ændringer i arternes omgivelser.

I akvarier ER det et problem (hvis man sigter efter at avle artsrene akvariestammer). Der er meget store chancer for at yngelen overlever, da den naturlige selektion er sat ud af spillet, og givet den langt mindre konkurrence fra rene artsfæller (ofte er alle avlsfisk i et akvarium jo fra samme kilde, eller i hvert fald fra relaterede fisk), vil hybriderne være lige så "populære" som hvis de selv havde været rene.

Deres indflydelse på den meget mindre genpulje, vil derfor blive meget større end i naturen, og der vil hurtigt kunne ses ret tydelige forskelle på akvariestammerne og deres naturlige forbilleder.

Mangel på egnede partnere, er en stor del af problemet i akvarier. De fleste arter VIL formere sig, koste hvad det vil, og hvis man ikke kan få den ideelle partner, tager man den der så kommer tættest på! Derfor sker der krydsninger i akvarier, også af fisk som går side om side i naturen, uden at der sker en mærkbar opblanding. Løsningen er selvfølgelig at have så mange af hver art, at der er et rimeligt udvalg for parringslystne individer (og så selvfølgelig at undgå arter hvor "barrieren" mellem arterne erfaringsmæssigt er lav).

Den eneste 100% sikre måde at eliminere krydsninger på, er dog at holde arter som overhovedet KAN krydses, fysisk adskilt! Det er jo desværre nok ikke muligt i praksis, da det vil kollidere med de fleste akvaristers ønsker...

Bruger #669501 — 17. marts 2016, 17:22

Det er et spørgsmål om rene arts akvarier.

Bruger #669501 — 17. marts 2016, 17:23

#21 spot-on.
I naturen kan man svømme lidt væk i jagten på den rette mage, er der ikke en til rådighed i akvariet, så må man nøjes.

westermann — 17. marts 2016, 22:24

Man kan så undre sig over hvorfor de svømmer væk efter "den rette mage".
Både mennesker og andre dyr (eksempelvis hunde) parrer sig gladeligt på tværs af både racer og genetiske forskelle......hvorfor skulle cichlider være anderledes??

scn — 17. marts 2016, 22:57

#24
Skal vi ikke lige holdes os til arter, frem for racer og lokale farve varianter.

jacob — 17. marts 2016, 23:14

Jeg synes ihvertfald vi skal holde de stakkels hunde ude af tråden ! Hvorfor dælen skal de altid blandes ind i disse tråde ??

westermann — 17. marts 2016, 23:35

#25 jeg er enig i at min bemærkning i #24 er lidt langt ude, men dog alligevel relevant i denne sammenhæng.
Jeg skulle nok have benyttet betegnelsen "arter" i stedet for "racer", men tamhunde (canis) findes trods alt i et hav af arter, som i stor stil parrer sig indbyrdes hvis muligheden forekommer.
Mennesket er samme art, men findes i 300.000 forskellige genetiske variationer, hvilket (heldigvis) heller ikke forhindrer dem i at parre sig indbyrdes.
Jeg er ikke uenig med nogen af de glimrende indlæg ovenfor, men undrer mig blot stadig over, hvad der gør cichlide arter så anderledes?

KimJ — 18. marts 2016, 00:11

#24
De svømmer ikke væk, de er i naturen omgivet af artsfæller, der hvor de lever.

Desuden kan man ved selvsyn se, at en leg foregår efter et bestemt mønster, som godt nok ser ret ens ud for os mennesker, men som er unikt fra art til art, hvilket hver art foretrækker frem for noget andet, hvis valget er der. Der er også et sæt visuelle stimulanser, som fiskene reagerer på. Det kan være farver, former, bevægelsesmønstre o.l. som virker mere overbevisende end andre.

Sammenligningen med tamhunde og mennesker, er måske ikke så langt ude endda, for det viser sig jo, at hvis der ikke kommer andre faktorer ind, foretrækker både hunde og mennesker faktisk partnere, der ligner dem selv. Mennesker lægger bare intellektuelle valg ind over, og hundene har helt de samme problemer som fiskene i akvarier; der er ikke det store udvalg!

Hvis men nu tænkte sig, at cichliderne havde parret sig i flæng, uden at skelne mellem art, ville der i øvrigt kun være 1 art...

westermann — 18. marts 2016, 00:21

#28 Tak - det var en forklaring, der gav en hel del mere mening 👍
Min kommentar omkring "svømme væk" var i øvrigt relateret til Kens bemærkning i #23

Bruger #669501 — 18. marts 2016, 03:43

Jeg retter. De svømmer måske 5 meter til den ene side i jagten på en egnet mage. Det er jo noget mere end de kan i akvarier.
Der er en biolog der taler om han- genkendelse. Så det er i udgangspunktet hunnerne der opsøger hannerne. De leder så efter en han i de rigtige farver, og på de rigtige steder.

Nogle arter graver en hule under en sten, eller et stort hul i sandet. Det kan være mange forskellige ting. Men hunnerne er programmeret til at finde den helt rigtige han.

I malawi er det jo meget smart når man har forskellige farve mutationer i samme art.

Bruger #669501 — 18. marts 2016, 06:35



Her ses en dimidiochromis compressiceps ob.
I naturen er der ikke malawi rov cichlider der har disse ob / mc farve mutationer.
Det er også tæt på utænkeligt at rovfisk og mbuna vil krydse i akvarier og aldeles utænkeligt at de gør det i naturen. Alligevel kan man manipulere dem til at gøre det.

jacob — 18. marts 2016, 07:13

Aner som sagt intet om malawi..Men ser rigtig mange tråde hvor fisk bedømmes til at være kryds og en del tråde hvor fiskene ikke med sikkerhed kan bestemmes. Det betyder vel det er svært at finde fisk som er 100% rene ? Personligt er jeg meget kritisk med hvilke arter jeg gerne vil holde, og dermed også kritisk med hvor jeg får mine fisk fra.

For nogle år siden brugte jeg 1000 kr på en art. Da de ynglede de kunne jeg straks se der var noget galt...alle fiskene endte deres dage som foder. Jeg synes man som seriøs akvarist har et kæmpe ansvar for de arter man holder 🙂

Bruger #669501 — 18. marts 2016, 07:40

#32 helt enig...

Der er så utroligt meget skrammel.

jacob — 18. marts 2016, 10:13

Det må da være trist hvis man er en seriøs malawi akvarist ? Findes der egentlig nogle foreninger som arbejder seriøst med dem ? Jeg er jo selv medlem af flere forenInger som gør et stort arbejde. Poecilia gør jo fx også meget for at bevare fisk og biotoper i Mexico. Det er seriøs akvaristik og meget spændende 🙂

KimJ — 18. marts 2016, 10:35

Der er mange problemer med Malawicichliderne, og det er jo egentlig ikke så underligt, når man kender til dem;

Det mest basale problem, er selvfølgelig deres naturlige villighed til at krydse. Hvad det skyldes, kan man jo nok ikke sige noget sikkert om, men måske skyldes det, at de allesammen stammer fra en eller i hvert fald meget få arter? Deres, i grove træk, meget ens yngleadfærd, hjælper jo heller ikke på sagen, og som maternale mundrugere, behøver de jo kun at acceptere hinanden i den korte tid det tager at gennemføre legen, hvorimod bi-parentale mundrugere eller pardannende substratlegere, skal være kompatible over en meget længere periode.

Så er der de problemer vi akvarister skaber for dem. Malawicichlidernes indbyggede hårdførhed, kombineret med deres fantastiske farver, som ikke overgås af nogle ferskvandsfisk, gør dem til ideelle begynderfisk, og det kniber gevaldigt med at overbevise netop de nye i vores hobby, om at det ER vigtigt at undgå kryds, og at den typiske "de er bare til pynt, og kommer ingen steder herfra" holdning når det er gået galt, ikke holder nogen steder. For at gøre det endnu værre, springer mange akvarister så fra, når de er blevet det Jacob kalder "seriøse", simpelthen fordi de vil prøve noget nyt og mere udfordrende, og overlader scenen til en ny generation af nybegyndere, som gentager de samme fejl... Heldigvis er der da folk som holder ved, og som faktisk gør et stykke arbejde for at holde akvariestammerne i rimelig god form. Man kunne dog godt ønske, at der kom noget mere status i at kunne levere garanteret rene fisk fra Malawisøen, ligesom det ses med Victoriacichlider.

Der er også en krydsningsfare de færreste tænker på, og som ikke tager hensyn til nogen form for kompatibilitet; I de store Malawiakvarier vi kører med i dag, er der typisk rigtig mange fisk. Så mange, at det ikke er sjældent at der er mere end en enkelt leg i gang på samme tid. Dette kombineret med at fiskene gyder frit i vandet, som typisk røres grundigt om af kraftige pumper, udgør faktisk en vis risiko for at et æg bliver befrugtet af en forkert sædcelle! Da jeg hørte om den mulighed første gang, må jeg indrømme at jeg blankt afviste den, ikke mindst fordi den er så deprimerende at tænke på, men egentlig er der ikke rigtig noget argument for at det ikke kan ske.

jacob — 18. marts 2016, 10:39

Spændende og tankevækkende indlæg 🙂

jacob — 18. marts 2016, 10:50

Er der nogen arter som allerede er ødelagte ? Jeg tænker på arter som før har været almindelige i hobbyen og nu er krydset i stykker ?

Bruger #669501 — 18. marts 2016, 11:16

Der er ved malawi cichlider så utroligt mange ting der kan medføre hybrider.

Mht#34. Så er jeg begyndt overvejende at købe vf. På den måde er der kun én der kan have fucket noget op, og det er mig selv..

Dreas — 18. marts 2016, 11:24

#37
Jeg bor i Holland og jeg har haft store problemer med at skaffe "rigtige" Ps. saulosi.
Jeg var rundt hos flere forhandlede og kunne ikke finde den rigtige, og har haft leveret adskillige fisk tilbage til dem, som blev solgt som Saulosi, men hvor jeg senere fandt ud af, at der var noget galt.

Jeg tror heldigvis det endelig lykkedes mig at få fat i den rigtige fisk nu, hos en privat akvarist. Jeg købte en lille flok unger af ham, som dog endnu ikke er kønsmodne, men til gengæld har jeg set forældrene.

Jeg har ikke haft med Malawi cichlider at gøre mens jeg boede i Danmark, men jeg kunne forestille mig at det var lige så svært at skaffe dem derhjemme.

Hjp — 18. marts 2016, 11:54

#35 det er i min verden ikke så utænkelig, at der kan ske uhensigtsmæssige ting, når man har mange cichlider i et akvarie.

I forhold til eks. Ørreder herhjemme, så ved man jo, at når to legende, hvor hunne gyder sine æg, så befrugter hannen dem hurtigt, men samtidig, så fiser der altid små hanner, som faktisk er mere produktive (bedre sæd) rundt og man ved derved, at nogle af dem også får held til at befrugte æg, som nok skulle have været givet til den store flotte han.

Så, når vi snakker om pumper der smider vandet rundt, så vil jeg mene, at det ikke er utænkeligt, at når to cichlider leger, så kan der sagtens være en han, der strinter sæd ud længere væk, i håb om også at lave unger. Et lukket kredsløb, så hvorfor skulle der ikke også kunne skabes hydrider ud af det...

jacob — 18. marts 2016, 12:12

#39 Sjovt at høre om situationen i andre lande. Selv har jeg kontakter til en del akvarister rundt om i Europa, og nogle få udenfor Europa. Det er sgu spændende 🙂

#40 Har ingen idé om hvorvidt der kan opstå hybrider via pumpen 🙂 Men der er vel meget større sandsynlighed for at uvorne/uvidende/useriøse akvarister blander arter sammen ? Der er findes vel også arter med forskellige lokationer som er blevet blandet sammen ? Og derved ødelagt ?

Hjp — 18. marts 2016, 12:53

Tror da også det største problem, er os akvarister, som ikke altid lige tænker sig om.

Glemte lige at tilføje, at i ørrede sammenhænge kalder man de små hanørreder for listepikke....

jacob — 18. marts 2016, 13:17

Der findes en tilsvarende teknik hos nogle ungefødende tandkarper. Der findes hanner som er små og derfor ikke opfattes som en konkurrent af de "rigtige" hanner. Når chancen byder sig, så kan de slå til 🙂 spændende adfærd, som vist også ses hos Homo sapiens 🙂

Bruger #669501 — 18. marts 2016, 14:23

Der er jo også ofte en forvirring om hvad det overhovedet er for fisk folk har.

Iøvrigt tror jeg at vi i lille Danmark er førende i verden mht. En konservativ og sober tilgang til malawi cichlider.
Alle vores naboer har en anden kultur. Og jo længere man kommer væk, jo mere modsatte kriterier for skønhed finder man.

Nogle der ved om apistogramma eller pelvicachromis arter (feks) også kan krydse?

jacob — 18. marts 2016, 14:53

Såvidt jeg ved så kan der opstå hybrider i både Apistogramma og Pelvicachromis slægterne (altså ikke på tværs at slægterne..) Jeg tror dog ikke at det er ret almindeligt, og tror heller ikke at alle Apistogramma kan krydse, men at det kan ske hos nærtstående arter. Det er jo heller ikke normalt at holde en masse af arterne i samme akvarie, så problemet er jo slet ikke på niveau som hos malawifolket...

Bruger #669501 — 18. marts 2016, 14:58

Nej det var også det jeg tænkte. Hvad med de store cichla?

jacob — 18. marts 2016, 15:03

Pas ved ikke ret meget om Cichlider... 🙂

Bruger #669501 — 18. marts 2016, 15:13


Her er der et eksempel på den ULTIMATIVE hybrid i verden. Jeg kan ikke komme i tanke om en andwn akvarie fisk der er mere mixet .

jacob — 18. marts 2016, 15:15

Hvad indeholder det kræ ?

Bruger #669501 — 18. marts 2016, 15:26

Det er svært at sige. Men minimum 4 arter aulonocara og så en art med pletter.
Pletterne kommer i følge nogle, fra en malawi mbuna. og i følge andre, fra en Victoria piebald. Hvis det sidste et tilfældet. Så er det jo bare endnu vildere:)

KimJ — 18. marts 2016, 17:05

#41

Der er ingen tvivl om, at eksemplet i #40 sker yderst sjældent, og slet ikke kan forklare hvorfor situationen er som den er. Man kan jo også gøre sit for at minimere chancen for at det sker, og det er heldigvis det samme som man gør for at forhindre kryds af andre årsage, nemlig ved at holde forholdsvis få arter sammen, og mange af hver art, i stedet for de "bolcheglas" man, heldigvis ikke då ofte mere, kan opleve rundt omkring.

Jeg følger ikke så meget med mere, men jeg synes at de billeder jeg ser af P. saulosi nu om dage, ikke rigtigt ligner de VF vi havde adgang til for bare 10-15 år siden. Om det direkte skyldes krydsning, eller det bare er den unaturlige selektion der gør sig gældende, er usikkert. Det er dog typisk at det netop er en populær art, med ringe (eller ingen) fornyelse af avlsmaterialet, det viser sig hos. De fleste arter bliver jo "fornyet" ved stadig tilførsel af VF fisk, og man kan godt frygte hvad der sker, hvis vi en dag bliver afskåret fra den mulighed.

#44
Jeg tror du har ret i at vi er rimeligt godt kørende i DK, men der er heldigvis også kredse i de store akvarielande (Tyskland, Frankrig, England og USA eksempelvis) hvor der gøres et meget seriøst arbejde. De har selvfølgelig også den fordel, at de i antal, selv om de udgør en minoritet, er langt flere en vi er her.

Bruger #669501 — 18. marts 2016, 17:30

P. Saulosi er et utroligt godt eksempel.

Jeg tænker på de saulosi hver eneste dag. Jeg kan bare ikke finde nogle udfarvede eksemplarer jeg vil eje.
Så mulighederne er at købe små f1 og håbe, eller at blæse på etik og moral. Og bestille en flok vf. Det er op af bakke begge dele.

nyberg — 18. marts 2016, 17:44

#51 Jeg tør heller ikke give et bud på, om P. saulosi ændrer udseende pga. der blandes andre gener i den. Men jeg ved, at f.eks. den koral, der på et tidspunkt gik under navnet "Stübers Acropora" har været i hobbyen i så mange år, at den har ændret sig så meget, at man ikke kan identificere den som art. Måske ikke helt sammenlignelig med fisk, da korallen udelukkende er formeret ved lave fragmenter. Men så alligevel. Jeg læste engang en artikel om, at miljø overraskende påvirker generne. Måske er det en del af forklaringen på, hvorfor nogle akvariefisk ændrer sig over generationerne. Og måske også en del af forklaringen på, hvorfor nye arter historisk set er opstået i højere grad i forbindelse med klimaforandringer og store naturkatastrofer.

Mvh Mads

jacob — 18. marts 2016, 17:44

Det er sgu sørgelig læsning. Jeg vil dælme godt nok være bitter, hvis der skete noget tilsvarende for de arter jeg holder af. Derudover kunne det også være en meget god grund til at jeg ikke ville arbejde med en gruppe af fisk, hvis situationen var som beskrevet.

Bruger #669501 — 18. marts 2016, 17:58

Man ser også udfarvede ps. Saulosi "f1" jeg ikke vil eje. Og med genopretning s projekter på præcis den art, så vil jeg ikke bestille dem fra afrika.

Så jeg undvære og leder videre:)

Bruger #669501 — 19. marts 2016, 16:18

Jeg har for nyligt haft en lille flok hybrider. Stort mysterie for mig da det er vf. labidochromis Careleus og f1 pseudotropheus sp. Polit der har krydset:

(Undskyld kvaliteten)

Der var kun 5 af de der underlige fisk. Og jeg har ikke kunnet foestå noget af det. .

Nu kommer jeg så til at tænke på fritsvømmende sædceller. Jeg har kigget på kalenderen og der er både en Careleus og en polit der har fået skuffe samme dag. Det kunne være en plausibel forklaring:)

jacob — 19. marts 2016, 17:51

Kaos princippet ? 🙁

Bruger #669501 — 19. marts 2016, 18:01

Njae. Det er to arter jeg ikke har haft fantasi til at tro krydsede. Men alligevel var de små der jo. Og kun 5. Det er jo ikk en hel mundfuld..

jacob — 19. marts 2016, 20:15

Hvorfor er der så mange blander deres Mbuna med "alt muligt" (har fx set cichlider fra Mellem Amerika, Cichlider fra Vestafrika, diverse L-maller, smerlinger osv osv) Er det noget der anbefales nogen steder ?

Bruger #669501 — 19. marts 2016, 20:37

Det er sikkert fordi man kan. Man kan jo holde det sådan så alle arterne har det lige dårligt, men alligevel overlever.
Selv har jeg fauna forurening i form af l maller og en gruppe sneglehus legere. Og en flok Synodontis petricola. .

Bruger #381101 — 19. marts 2016, 20:48

Hvis man har f.eks sugemaller, pragtsmerlinger og andet i den dur sammen mbuna'er, så har mam jo ikke et malawi akvarium, men et selskabsakvarium.

Bruger #669501 — 19. marts 2016, 21:02

Det er vel egentlig korrekt. Men det er da heldigvis ikke nogle af de ovennævnte der udgør en krydsnings fsre:)

KimJ — 19. marts 2016, 22:43

#56
Det er godt nok sur r.. Det er faktisk også første gang jeg har set det jeg beskrev i praksis! Hvis man skal se på den lyse side, er det da heldigt at det er to arter som tydeligt kan genkendes som kruds når det sker.

Det er måske den virkelige forskel, man skal koncentrere sig om, når man sætter Mbuna sammen (selvfølgelig ud over at vælge nogle som ikke krydser med vilje); At vælge arter hvor yngelsen hurtigt viser sig som kryds, HVIS det alligevel sker?

#59
Det drejer sig nok om, at Mbuna, som tidligere nævnt, har en nærmest magisk tiltrækningskraft på begyndere. Bortset fra det, er der jo ikke noget indbygget forkert i at vælge fisk som kommer fra forskellige verdensdele, hvis de ellers stiller samme krav til deres akvarieforhold (hvilket de så ofte ikke gør i de nævnte "rodekasser").

jacob — 19. marts 2016, 22:57

Naturligvis er der ikke noget galt i at vælge fisk fra forskellige verdensdele ! Det er jo altså heller ikke det som undrer mig...Men hensynet til foder kan da ikke være optimalt med de nævnte eksempler ? Har set en tråd, hvor guppy nævnes sammen med Mbuna, det kan da næppe være godt ?? Hvordan er deres aggressions niveau overfor fx Kribensis ? Har som sagt ikke nogen viden/interesse for Mbuna, så bær over med mig..men husker at have hørt følgende råd mange gange "Mbuna holder man sammen med Mbuna" muligvis er det meget overfladisk og generelt ?

KimJ — 19. marts 2016, 23:10

Næ, det er da den oplagte løsning at holde Mbuna alene sammen med Mbuna! Det har jeg altid selv gjort (enkelt undtagelse; L. caeruleus i et Fritsvømmer akvarium). Det gør det nemt at fodre korrekt, og fiskene er af nogenlunde samme temperament. Som jeg skrev, er der mange af de blandede akvarier, som ikke på nogen måde lever op til det man ville kalde en fornuftig sammensætning, men det er altså ret almindeligt hos begyndere i hobbyen, uanset om Mbuna er blandet ind i det eller ej.

Det er dog muligt at finde fisk som er glimrende at blande sammen med Mbuna; Deres modstykker i Tanganyikasøen eller Victoriasøen eksempelvis. Personlige fordomme forhindrer at jeg selv gør det, men det ændrer ikke på, at man sagtens kan, hvis man ikke ligger under for den slags.

Bruger #669501 — 20. marts 2016, 00:56

#63 jeg er ikke sikker på at det er det med frit sæd i vandet der er sket. Men det er den mest sandsynlige forklaring jeg kan komme på. Ihvertfald under forholdene her.

Det mærkeligste er dog at der kun var 5. Havde der været 10-15 stykker. Så kunne man sige det var en hel mundfuld. Og så kunne det være sket på den konventionelle måde. Selv om det også ville være underligt. Jeg har dog set labidochromis Careleus krydse med underlige arter før. Det har godt nok været under dårlige forhold.

De her var usædvanlige at se på allerede da de var to cm. Heldigvis.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.