Nyt akvarie - porsa bord eller lav selv

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

birger1987 — 2. marts 2016, 20:12

Hej læsere.

Jeg skriver herinde for at søge råd angående en fremtidig investering.
Følgende forudsætninger gør sig gældende i forhold til selve opsætningen jeg har i mente:
325/520 akvastabil. Den klassiske med T8 rør vs Effectline med T5, hvor stor forskel er der i ydelse både med henblik på forbrug såvel som ydevene. Er der nogen forskel på Mark I og Mark II i henholdsvis holdbarheden såvel konstruktion, foruden det indlysende visuelle (betydeligt mindre brug af aluminium. Del gerne ud af jeres erfaringer hertil med eventuelle overgang fra I til II eller omvendt.

Derudover tænker jeg enten at konstruere et træskelet til akvariet, ud af enten reglar eller spærtræ - Er der eventuelt nogen der kan være behjælpelig med råd hertil for hvor meget disse to typer kan holde til 47*100mm eller 47*125mm.

Har det en afgørende betydning for hældningen på gulvet, og vil porsastellet have en betydelig effekt sammenlignet med den ovennævnte mulighed ?

Bruger #669501 — 3. marts 2016, 06:35

Hej birger.

Angående lys. Så er jeg glad for t8. Det er lettere tilgængeligt end t5.
Jeg ville helt sikkert vælge mark ll. Det er simpelthen lavet mere solidt.
Det bringer os frem til dit sidste spørgsmål. Et tomt mark ll akvarie er uhyggeligt tungt. Næsten dobbelt op i forhold til et tilsvarende akvarie med alu-kanter.

Men hvis du har et godt kendskab til træ. Og er god med hænderne. Så kan du sikkert udvælge det rigtige træ og få lavet et solidt bord.
Det skal formentlig kun være af æstetiske årsager. For et porsa bord er ikke så utroligt dyrt.

birger1987 — 3. marts 2016, 09:46

Ja det burde jo være indlysende at mark II skulle være tungere.. Glasset er formodentligt blevet tykkere i takt med at der ikke er aluminiums profiler til at holde på trykket.

KimJ — 3. marts 2016, 14:19

#1

Både Mark I og II er glimrende akvarier, så det er bare at vælge det der falder mest i din smag. T5 rør giver betydeligt mere lys end T8, og der laves T5 rør som er ekstra lysgivende i forhold til "almindelige" T5, så hvis du vil være forberedt til lyskrævende akvarietyper, er det T5 der er sagen.

M.h.t. bordet, ville jeg vælge at bygge det af krydsfiner-plader. Det er let, pænt (smag og behag selvfølgelig) og giver en stivere konstruktion end selv ret tykke stolper. Det er endda stivere end et bord af stål!

Eksempel:



Bordet på billedet er ikke færdigt, men konstruktionen skulle være til at gennemskue. Det vigtige er, at bagpladen sidder inde mellem de lodrette plader, så den stiver bordet af sideværts.

birger1987 — 3. marts 2016, 14:47

Tak for svar Kim.

Hvilken tykkele krydsfiner benytter du ? 22mm eller mere ?
Mit gulv er ikke isoleret hvorfor denne skal hæves fra jorden af. Jeg havde tænkt mig at bruge konstruktionen fra netop et porsasel som inspiration, og ikke lave det til et decideret møbel som dit går hen og bliver. Mht bære evne, forefindes der da nogle skemaer til beregning for en eventuel konstruktion? Vil jo være ret så ærgeligt at have fyldt akvariet helt op for dernæst at se det brydde sammen selvom jeg nu tvivler på det vil ske.

I øvrigt, vil eheim 2075 være tilstrækkelig til at drive 520?

gallus — 3. marts 2016, 16:29

Et Mark II som ikke er 325 L, men 360L vejer 70kg, og har en glas tykkelses på 10 mm.
Et Mark II et nummer større er på 530 L og vejer 108 kg, og med en glas tykkelses på 12 mm.
Er du helt oppe i en Mark II 720 L er det samme glas tykkelses, men med en vægt på 135 kg.

- Lars

Bruger #669501 — 3. marts 2016, 16:55

Hvis man bygger i krydsfiner, skal man så behandle med noget lak?

Bruger #381101 — 3. marts 2016, 17:32

Jeg laver akvarieborde og akvariereoler af reglar. Hvis det er lavet ordenligt, så er det både solidt og ikke vakkelvoren. Og med lidt bejse og nogle lækre hængsler, så kommer sådan et bord til at se ret godt ud.

KimJ — 3. marts 2016, 17:46

#5
Pladerne er 21 mm. Mindre kunne have gjort det, men så skal man være meget nøjagtig med hvor man sætter skruerne. Pladerne er skruet og limet sammen, d.v.s. bordet kan ikke skilles ad igen! Hvorvidt man kunne have nøjes med skruerne skal jeg ikke kunne sige, men hellere for sikker end for usikker...

Bordet er til et 720L Effectline mk. I. Jeg brugte også Porsa-ben til at stille et af de 3 borde jeg brugte, op på et ujævnt gulv;




Som det ses, har jeg ikke brugt låger, men det er en smal sag at tilføje, hvis det ønskes.

En EHEIM 2075 burde kunne drive et 520L akvarium, men det kan, afhængig af fiskevalget, blive nødvendigt med en ekstra pumpe til omrøring.

#7
Jeg er af den opfattelse, at akvarieborde ikke nødvendigvis behøver at være specielt vandsikrede, da det jo er meningen, at vandet skal være oppe i akvariet, men selvfølgelig er en behandling der gør at overfladen ikke ligefrem suger vanddryp til sig, en god ide. Jeg valgte at smøre træet ind i linolie (gøres med en olieveædet klud - brug rigeligt med olie, og smid ikke kluden i skraldespanden uden at skylle olien ud først; den kan selvantænde!). Man kan selvfølgelig også lakere eller male, men det er så besværligt... 😀

Alpina — 3. marts 2016, 23:19

#5
Jeg har 2 stk. Eheim 2075 på 484 liter og synes det passer udmærket.
Jeg har pænt mange fisk og de største er 15-20 cm.

Bruger #884266 — 8. marts 2016, 06:24

Jeg har beklædt et Porsa stel med 16 mm MDF plader. Stellet er dermed stadig intakt med justerbare ben, men bestemt kønnere nu. Da stellet jo er lavet til formålet føler jeg mig mere sikker på at det kan bære de mange kilo.
Siderne hænger fast med afstandsklodser, så der ikke er skruet i selve stellet.
Lågerne ville jeg montere med hængsler, men pladerne flækkede på trods af at jeg borede for, før der kom skruer i. I stedet har jeg monteret en klods bag lågerne, så lågernes vægt bæres af stellets tværstiver. To magneter i hver side sikrer så at lågerne holdes på plads.

tankpasseren — 8. marts 2016, 07:07

#11 Flot og relativ enkel løsning 👍. Man kunne evt. få skåret pladerne på mål hvis de købes i et byggemarked. Nu havde du jo stellet i forvejen? Men hvis #1 valgte at gå den vej og skulle købe stellet samtidig med pladerne, så fås alu rørene med et stykke hvor man kan bore skrue huller til pladerne og magneter http://www.porsa.dk/products/alubyggesystem/aluprofilerfirkant/roer25x25mmm.1flig/
Men det kræver nogle udregninger og arbejde at få sat stellet sammen korrekt. Jeg tror også at slutprisen ville blive lige så meget som et færdigt akvarium skab.Så prismæssigt tror jeg rent træ stel er vejen frem medmindre #1 kunne være så usandsynlig heldig at finde et brugt porsa stel med de helt rette mål 🙂

KimJ — 8. marts 2016, 08:07

Jeg har også brugt et Porsa-bord som skelet i mit nyeste kabinet, men hvis man ikke allerede har bordet, er det simpelthen at gå over åen efter vand.

Har man derimod bordet, kan det udmærket bruges til at hænge plader op på, men jeg ville nok gøre bordet en smule mindre, så pladerne bordet ikke fylder mere end akvariets grundmål.

En alternativ måde til fastgørelse af en plade til et Porsabord, som gør det let at fjerne pladen uden brug af værktøj, hvis det skulle ønskes:



Det er helt sikkert en god ide at få skåret sine plader ud i butikken! Hvis man ikke selv har en vægsav eller et lan, er det næsten også den eneste praktiske løsning. Det er også det jeg har gjort i #11, som tog godt og vel en times tid at samle.

Bruger #884266 — 9. marts 2016, 18:48

#12
Ja man kunne gå i byggemarked. Jeg har en rigtig god ven der ejer en tømrerforretning så han havde udstyret. Jeg skulle bare betale pladen. De mange snit kostede gratis. Man skal jo sno sig.
For mig var det vigtigt IKKE at hænge sig i nøjagtige millimeter mål. Borpladen har et udhæng på 2 cm. Ingen kan se om det er 19,5 mm i den ene side og 20,5 i den anden. Hvis jeg havde forsøgt at lave 100% nøjagtige mål ville enhver fejl være synlig.

henrik sejr — 9. marts 2016, 22:09

#1
Jeg får et prosa bord 130x50 i overskud om et par uger vil købe er skab til mit 325 l akvastabil mark 1(y)

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.