Sandfilter på overløb

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

DustLust — 23. januar 2016, 22:08

Hejsa

Jeg går lidt og leger med tanken om at lave et sandfilter, bare for at prøve det. Det skal bruges til et akvarie til Malawi ungfisk. Tanken var at vandet løber gennem overløbet, og ned til selve sumpen. Men i stedet for at skal bruge en ekstra pumpe til at køre sandfilteret, vil jeg så kunne sætte det på pvc røret fra overløbet.

I tanken vil det jo have den samme effekt. Vandet løber ned, og bliver sluppet i beholderen fyldt med sand. Vandet løber over kanten på beholderen ned i sumpen. Og pumpet op til akvariet igen.

Mit andet problem jeg er stødt på er at jeg så ikke har mulighed for mekanisk filtrering. Hvilket jo ikke er alt for smart.

Nogle erfaringer/ideer?

Taaaak - venlige hilsner

KimJ — 23. januar 2016, 22:22

Jeg ser to problemer, hvis jeg har forstået det korrekt, at du vil lede vandet ned i bunden af filteret, så det bliver presset op gennem sandet?.

Det første er, som du selv nævner, at du ikke har et mekanisk filter. Du kommer dermed til at lede vand med uopløst snavs direkte ned i sandet, som uundgåeligt vil stoppe til og lede til problem nr. 2, som er at nedløbsrøret sandsynligvis på et tidspunkt ikke vil kunne følge med, og sumpen vil blive fyldt op i akvariet, som løber over.

Den anden mulighed, at lede vandet ned i en beholder over sandet, altså et DSB filter, giver inden af de nævnte problemer, men filteret skal være ret stort for at give en mærkbar effekt, og filteret skal være udformet så det passer til opgaven (sandet skal ligge i et 10-15cm tykt lag, helst over et areal der er tæt på akvariets bundmål). Er der plads til det?

DustLust — 23. januar 2016, 23:20

Jeg har set en video på youtube. King of DIY. Men tror bare jeg gør det med en pumpe. Det virker som et smart filter, og lydløst filter. Som er det vigtiste for mig.

Akvariet bliver 325liter, og skal fungere som opbevaring til større cichlide yngel/ungfisk. Så mit primære mål er et filter der er lydløst, og ikke alt for besværligt eller dyrt. Da der i forvejen skal mange penge ned for de forskellige akvarier jeg har gang i.

Nogle alternativer? Jeg sover i samme rum. Og der er derfor lav til ingen tolerance for støj(berg). 🙂

Er 325L egentligt en fair størrelse at gro yngel ud i? Jeg tænker at lave 3x54L til at stå under 720eren til helt småt yngel, også flytte dem.

Bliver primært fra større sandsild, og fritsvømmere.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.