Fremavlet eller original - for eller imod

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

MortenDAD — 3. januar 2016, 19:50

Har kun været på siden kort men kan allerede se at der er mange der brænder for hobbyen og har mange holdninger - har også selv kidnappet tråde for at udgyde min frelsthed *rødmer* *uhh* *skeptisk*

Undskyld til dem det er gået ud over 😎

Lad os tage den her.

Jeg er klart tilhænger af originale fisk - har ingen lyst overhovedet til at arbejde med at udvikle nye varianter
Har dog kæmpe respekt for dem der kan lave fantastisk flotte fisk, ser ind imellem guppyer der er helt formidable. hvilket arbejde, hvilken dedikation, hvilken evne til at udvælge og holde fast.

At jeg selv gør noget modsvarende er der ingen tvivl om - jeg udvælger de dyr der klare sig bedst under de forhold jeg byder dem - det vil sige at jeg på sigt får fisk der er udviklede til at trives i de relativt trange kår jeg kan stille til rådighed for dem.

Eftersom regnvandet i Slagelse nok ikke kan sammenlignes med vandet i Amazonas eller Cambodja kan jeg lige så godt arbejde med at tilvænne mine dyr til dansk postevand - alt andet er utopisk.

Jeg kan rigtig li' tanken om at det jeg kigger på ser ud "som det skal" så derfor vil jeg ikke holde eller avle fisk der er fremavlet med henblik på at få et "unaturligt" udseende

Bruger #669501 — 3. januar 2016, 19:58

http://akvariesiden.akvariefisk.dk/forum/thread/?ID=1653847
Her startede vi.

Som sagt. Det er så svært at finde en endegyldig sandhed. Mest fordi der er forskellige måder at holde fisk på..
Der er ikke nogen måde der er bedre end andre, selv om min måde selvfølgelig er lidt finere end andres:P

Bruger #381101 — 3. januar 2016, 19:58

Jeg er helt klart til naturlige og rene fisk. Og gerne med fangstlokation.

Deforme kroppe, som f.eks ballonformerne, er totalt no go i min verden.
Farveindsprøjtede fisk er også totalt no go.
Meget lange slørfinner er ikke iorden
Hybrider, såsom papegøjecichlider, er heller ikke godkendt.
Uegnede fisk til akvarier, er jeg meget imod.
Genmanipulerede fisk, er komplet udelukket. Desuden er de også ulovlige.

KimJ — 3. januar 2016, 20:02

#1
Jeg er et langt stykke hen ad vejen enig, synes at du udtrykker det helt fint.

Det er jo blot et spørgsmål om, hvor interessen for hobbyen ligger, hvorvidt kulturvarianter er sagen eller ej, og selv de/os der foretrækker fisk der ser naturlige ud, kommer ikke uden om, at fiskene over generationer får et andet udseende/livskrav/adfærd end deres vilde forfædre, så "naturligheden" er i mange tilfælde en illusion.

Der hvor jeg må erklære mig som ubetinget modstander, er nå "forbedringen" går ud over fiskenes livskvalitet (urimeligt lange finner, nedsat/hæmmet syn o.l.), men det er jo det samme som gør sig gældende hos alle andre domesticerede dyr.

jacob — 3. januar 2016, 20:08

Fine og konstruktive indlæg 🙂 Jeg synes ikke om kulturfisk, altså fisk som er fremavlet i fx albino, neon eller med nogle former for finneforlængelser, ballonformer osv osv. Holder kun vildformer, og har en del arter med lokation. Selvfølgelig kan man ikke sammenligne vildformer som har ynglet i akvarier gennem generationer med de tilsvarende arter i naturen 🙂

Tangamann — 3. januar 2016, 20:17

Nu må jeg så give mit besyv med her.
Er helt og holden enig i det som er skrevet her og var det også i den som denne tråd her ud springer af ??
Når det så er sagt så vil jeg gerne sparke lidt til ilden ?? I disse dyrevælfærstider hvad er så holdningen til vildt fangede fisk når vi nu skal snakke vildtformer og opdræt ?

Bruger #669501 — 3. januar 2016, 20:22

Slørhaler med opad pegende øjne og luftblærer på kinderne. Det er sgu ikk iorden. Eller samme slørhale der bobber rundt med hovedet nedad hele dagen. Puha..

Men jeg synes det er helt fint med guppyer og platyer i alle regnbuens farver. .

Jeg har enda så meget dobbelt moral at jeg synes det er okay med kultur vingummi fisk. Men OVERHOVEDET ikke okay med kultur malawi/tangaynika/ Victoria cichlider. Tænk sig engang. .😀

jacob — 3. januar 2016, 20:24

Jeg holder mine fisk med fokus på opdræt, og sprede yngel videre til ligesindede nørder 🙂 Det er for mig ikke noget fornemt eller prestige i at holde vildformer. Det er bare der min interesse er. Jeg holder stort set kun arter, hvor der er en rimelig chance for opdræt. Vil fx ikke gerne holde vildtfangede arter som er meget svære at opdrætte.

Svend Erik — 3. januar 2016, 20:26

Jeg kan også kun tilslutte mig naturens fisk, men må da indrømme at nogle af akvarievarianterne ser godt ud, uden de svømmer i mit vand, og de fleste af os har vel holdt rød sværddrager, platy eller lignende.
Kommer ind i mellem på en kinesermadsted hvor der er akvarium, det ser også spøjst ud når der går frontosa sammen med gurami

Bruger #669501 — 3. januar 2016, 20:33

Ved feks malawi mbuna, og især mc / ob. Så kan man ikke lave ret mange generationer før det bliver en kultur fisk. For opdrætteren avler jo selvfølgelig på de fisk han synes er flottest.

Jeg køber flere og flere vildfangede fisk. Det er mest af alt fordi jeg er lige ved at brække mig af den måde der opdrættes fisk på efterhånden.

Bruger #381101 — 3. januar 2016, 20:37

Når jeg køber eller fanger ungefødende fisk, så sørger jeg altid for, at hannerne er så forskellige som muligt, for at beholde så stor genpulje som muligt. Så de eneste fisk der bliver sorteret fra, er dem der har dårlige gener.

Bruger #669501 — 3. januar 2016, 20:57

Det kunne være dejligt om der kom nogle af kultur tilhængerne og forklarede facinationen for den del af hobbyen.
Jeg lover i ikke får tæsk for at have en selvstændig mening:P

Det er jo ret interessant Hvordan man kan komme så langt fra udgangspunktet:)
Jeg har tit tænkt på hvordan man får røde sværdragere med to sværd i en sort hale. Sværd i rygfinnen. Og sorte tve sværd i "dilleren"? Det er helt vildt at forestille sig et stort arbejde. .

KasperK/Lolland — 3. januar 2016, 21:48

Jeg kunne forestille mig, at grunden til at kulturfisk sælger er, at folk synes at de er pæne. Længere er den ikke.
Jeg vil samtidig tro, at hovedparten ( altså over 90 % ) er bedøvende ligeglade med, om en given fisk har set bare antydningen af en flod eller ej. De har en pyntegenstand i et hjørne af stuen, og alt det indviklede pladder såsom kulturformer eller ej, ikke betyder en skid!
Og jeg gider bestemt ikke at gå i en diskussion med dem om det eller ej. Deres akvarie - deres sag!

Mig selv?
Jeg foretrækker naturformer, hovedinteresse er labyrintfisk og mellemamerikanske cichlider.

jacob — 3. januar 2016, 21:51

#13 Enig og tror du har ganske ret i dine betragtninger.

Bruger #669501 — 3. januar 2016, 21:51

[citat]Jeg kunne forestille mig, at grunden til at kulturfisk sælger er, at folk synes at de er pæne. Længere er den ikke.
Jeg vil samtidig tro, at hovedparten ( altså over 90 % ) er bedøvende ligeglade med, om en given fisk har set bare antydningen af en flod eller ej. De har en pyntegenstand i et hjørne af stuen, og alt det indviklede pladder såsom kulturformer eller ej, ikke betyder en skid!
Og jeg gider bestemt ikke at gå i en diskussion med dem om det eller ej. Deres akvarie - deres sag![/citat]

Godt opsummeret(y)

Bruger #937779 — 3. januar 2016, 22:10

Jeg er til smukke fisk og jeg har det nok sådan lidt ambivalent med om det er kulturformer eller ej. Jeg har lige nu kun vildformer, men jeg har tidliger haft kulturformer af forskellige fisk. Jeg synes eksempelvis at kampfisk er helt utrolig smukke og kan være fantastisk elegante i et akvarie, af en vis størrelse. Nogle af de fremarvlet discusformer synes jeg også er utrolig smukke...
For et stykke tid siden så jeg AmazonSvend 🙂 forsøgte at sælge sine Albino Peru Scalare http://amazonsvend.dk/se-mine-albino-scalare/
Dem var jeg også vældig fascineret af og overvejede længe om jeg skulle byde ind på en lille flok. Der er også nogle her inde der "laver" guppyer som er helt fantastisk smukke. Så er der tilgengæld andre former jeg synes ligner, ja jeg ved ikke hvad! Slørhaler, maller med slør, scalare med slør, alle de her fisk med farve, der er sprøjtet ind i, papegøje cichlider og vederstyggeligheden over dem alle guldfisken(koi karper synes jeg tilgengæld er fine):-)
Generelt er der vel ingen logik i det for mig... Det handler for mig om smag, og lidt om dyrevelfærd, og det kan være vanskeligt at argumentere for, hverken det ene eller det andet når det handler om smag.
For mig er den her "natur-idealisme" død. Jeg har accepteret at jeg sætter mine fisk i et akvarier og at mit akvarie ikke er et lille stykke natur, men derimod et stykke velfriseret planteakvarie, med et samsurium af planeter og fisk, sat sammen for at glæde mig og min familie:P

jacob — 3. januar 2016, 22:23

#16 Også et fint indlæg, og rart at høre lidt andre meninger 🙂

Bruger #669501 — 3. januar 2016, 22:25

Jeg synes også at der er vanvittigt flotte discus og scalare varianter:)

MortenDAD — 3. januar 2016, 22:30

[citat]
I disse dyrevælfærstider hvad er så holdningen til vildt fangede fisk når vi nu skal snakke vildtformer og opdræt ? [/citat]

Min holdning til VF er vi er ved at være der hvor det ikke længere er nødvendigt at fange fisk i troperne for at vi kan nyde vores hobby.

Der er masser af arter i omløb, der er masser af dygtige akvarister, der er en utrolig mængde af information til rådighed, enorme mængder af teknik til hjælp. Kort sagt så burde vi kunne klare os uden at løbe risikoen for at dyr udryddes lokalt og går til i hobetal under transport.

Bruger #937779 — 3. januar 2016, 22:36

Men er der ikke noget med, at man nogle steder laver nogle udviklingsprojekter, hvor lokale lære at høste junglen som alternativ til at brænde den ned for at dyrke korn? Hvis det er tilfældet så må vi endelig ikke holde op med at købe vildtfanget... Hvordan man så skelner aner jeg ikke. Vi må krydse fingre for, at de lokale regeringer har styr på det... Hvilket man selvsagt kan være bekymret for, at de ikke har! Måske skulle man have en mærkningsordning a la MSC-mærket til vores akvarie fisk:P

Bruger #381101 — 3. januar 2016, 22:38

[citat]Der er masser af arter i omløb, der er masser af dygtige akvarister, der er en utrolig mængde af information til rådighed, enorme mængder af teknik til hjælp. Kort sagt så burde vi kunne klare os uden at løbe risikoen for at dyr udryddes lokalt og går til i hobetal under transport.[/citat]
Det kræver jo bare, ar der er en del akvarister der går meget op i de "ægte" fisk, og ikke bare blander en masse arter sammen, som så krydser. Det ses desværre alt for ofte, af folk sælger fisk som rene arter, selvom det er hybrider.

Bruger #669501 — 3. januar 2016, 22:39

[citat]Men er der ikke noget med, at man nogle steder laver nogle udviklingsprojekter, hvor lokale lære at høste junglen som alternativ til at brænde den ned for at dyrke korn? Hvis det er tilfældet så må vi endelig ikke holde op med at købe vildtfanget... Hvordan man så skelner aner jeg ikke. Vi må krydse fingre for, at de lokale regeringer har styr på det... Hvilket man selvsagt kan være bekymret for, at de ikke har! Måske skulle man have en mærkningsordning a la MSC-mærket til vores akvarie fisk:P[/citat]

Det er meget relevant. Der foregår jo mssser af tyv fiskeri på fredede arter.
Hvis man er virkelig hardcore. Så ved man det jo godt selv. Men alligevel. .

Tangamann — 3. januar 2016, 23:13

Hmmmm er helt med på over fiskning og udrydningstruede fisk osv osv men tænker så.... Der er ikke EN af jer som tænker på fisken den lever i en sø/flod ja og havet de bliver flået op af deres naturlige miliø puttet i poser og fragtet mange timer rundt i verden og puttets i bord små akvarier kun for at vi skal ha noget at kikke på... Og vi kæfter op om burhøns spalter i staldene og fragt af svin.
I stedet for opdrættet som aldrig nogen sinde har været i naturen ??

Tangamann — 3. januar 2016, 23:14

Dobbelt post ??

Bruger #937779 — 3. januar 2016, 23:23

Hermed antager du jo, at der er en sø, et hav eller en flod at leve i. Men virkeligheden er vel mange steder at fiskenes "naturlige" levesteder er sat hårdt under pres af industi, agerbrug, invasive arter eller anden form for forurening. Kunne man nu forestille sig, at man hjælper lokalbefolkningen til at "høste" områderne bæredygtigt og samtidigt leve af det. Så ville vi kunne vi komme rimeligt langt. Så ville køb af vildtfanget fisk mm. faktisk være naturbevarende. Jeg er dog helt med på, at der er masser af ulovlig fiskeeri, men jeg er også med ,at der er nogle akvarister, der er med til at holde arter i live, der er forsvundet fra naturen.

jacob — 3. januar 2016, 23:34

Der gøres et stort og seriøst arbejde med at bevare sjældne/truede/uddøde arter i akvarier. Der gøres også et arbejde med at være med til at bevare de naturlige biotoper. Jeg er personligt med i flere foreninger som arbejder på den måde. Synes vi skal høns, svin osv ude af denne tråd...

Bruger #937779 — 3. januar 2016, 23:37

Ja, Jacob jeg tænkte godt, at dig og dine "brune" fisk kunne være med:) Du må næste kende Martin Tværsted?

jacob — 4. januar 2016, 00:03

Ja da 🙂

Bruger #937779 — 4. januar 2016, 00:05

Martin og jeg, og en helt masse fisk, er vokset op sammen... Men det var vist et sidespring i forhold til denne tråd.

jacob — 4. januar 2016, 00:06

Det lyder meget nørdet 🙂

MortenDAD — 4. januar 2016, 00:07

[citat]Hmmmm er helt med på over fiskning og udrydningstruede fisk osv osv men tænker så.... Der er ikke EN af jer som tænker på fisken den lever i en sø/flod ja og havet de bliver flået op af deres naturlige miliø puttet i poser og fragtet mange timer rundt i verden og puttets i bord små akvarier kun for at vi skal ha noget at kikke på... Og vi kæfter op om burhøns spalter i staldene og fragt af svin.
I stedet for opdrættet som aldrig nogen sinde har været i naturen ??[/citat]

Går ud fra du sigter til pladsforholdene i vores akvarier?
Det er i hvert fald den bold jeg løber med 😎

Generelt tror jeg seriøse akvarister giver sine dyr pænt meget plads, og helt sikkert meget mere plads end for år tilbage - den grundregel jeg lærte i 70'erne, da jeg havde fisk første gang, hed "1 lille fisk pr liter" (guppy størrelse) - og 20% vandskifte pr måned. *rødmer*

I dag kunne jeg ikke drømme om at have mere end 1 cm fisk pr liter, men så skal der også skiftes mindst 25% hver uge. 🙂

Skulle vi arbejde med burhønsetæthed tror jeg det ville være omkring 10 små fisk pr liter... og vandskifte når alle var væltet *doh*

Dermed ikke sagt der ikke er en problemstilling at tage stilling til med hensyn til pladsen til vores dyr; det er der helt sikkert - men er det ikke en anden tråd?? 😛 😀 *blink*

Et andet sjovt emne er indretning af akvarier - både hvad vi sætter i (eller ikke lægger i) og hvad vi sætter sammen.

Orange/sorte kranier med bobler ud af ørene, sunkne vikingeskibe og skattekister, forgyldte versioner af Taj Mahal - for yderligere inspiration se "Tanked"

Jeg kan godt se ideen med ikke at have bundlag i opvækstakvarier - det er rigtig svært at fjerne snask fra et bundlag af snask.

Mange selskabsakvarier er hvad man kunne kalde multikulturelle - lidt fra overalt i verden; mens andre akvarister praktiserer rent apartheid og holder hver race for sig.

Der kunne sikkert laves en masse sjove debatter hvor vi alle kan lufte vores holdninger.

Det vigtigste må vel være at vi giver dyrene de vilkår de trives med og så ellers hygger os med det vi laver. 👍

Bruger #937779 — 4. januar 2016, 00:10

Ja han er en dygtig fyr:)

jacob — 4. januar 2016, 00:12

Med udgangspunkt i de 2 sidste linjer, så er jeg helt enig. Der er er mange måder at holde fisk på. Men det selvfølgeligt vigtigt at dyrene har det godt og at akvaristen hygger sig 🙂

gallus — 4. januar 2016, 00:29

Alle de mc/ob varianter der kommer fra de forskellige søer, mon ikke de har en eller anden form for hybrid i sig.. Og hvor sikre kan vi være på at de fisk, som så mange er så forhippede på at få direkte fra de forskellige søer ikke har en eller anden form for hybrid i sig.
Der forekommer vel stadig en udvikling af nye arter, når forskellige arter krydser hinanden. Men det er vel ok så længe det sker i søerne, og det skal vi jo heller ikke blande os i.. Det er jo trods alt den naturlige gang.

Billedet her er taget fra der sidste tanga magasin. Og er billeder af tropheus'er som alle er naturlige hybrider. Og der er skam flere af dem jeg heller end gerne så hjemme i mine akvarier. (Der kommer dog ikke VF fisk her.) De er fotograferet i to områder hvor der findes tre varianter af Tropheus, men nok kun to af dem er del af disse hybrider.

Mine kirsebær herhjemme er en flok F1, og et par stykker af dem har afvigelser i deres pletter og farve, som da også giver god nok mening efter at have stavet mig igennem artiklen om den naturlige hybridisering..

På den anden side kunne jeg måske have fundet mig en flok hårdt selekteret helt perfekte plettede fisk hos en stamme der var renavlet herhjemme med øje på at få de fisk som for mange af os skal være så perfekte som muligt... Hybrid, naturlig, eller ren mode fisk... I den sidste ende er det vel ham/hende der skal kikke på dem, som bestemmer hvad vedkommende ønsker skal svømme rundt i sit akvarie.. Og det gør vel ikke den ene fisk værre end den anden. Men en skide spændende debat, og jeg er skam heller ikke fri for at have mine helt egne meninger til emnet. 😀

Bruger #381101 — 4. januar 2016, 00:31

[citat]Og vi kæfter op om burhøns spalter i staldene og fragt af svin.[/citat]
Den undskyldning vil da være det samme som at sige, at fordi man ikke kan give penge til alle nødhjælpsorganitationerne, så giver man ikke penge til en eneste.

Vi må da gøre noget på de områder hvor vi kan og hvor vi har vores interesse. En ildsjæl kan jo gøre mere end en der egentlig er lidt ligeglad.

Bruger #669501 — 4. januar 2016, 06:28

Selvfølgelig firandrer fisk i de store afrikanske søer sig også. Men det er i snegle fart i forhold til hvor hurtigt det sker med krydsninger i akvarier. Men der kommer da billeder af hybrider fra naturen.
Og med tanken på at næsten alle malawi cichlider formodes at nedstamme fra få oprindelige fisk. Så sker der jo en løbende evolution. Men naturlig evolution går laaaaaangsomt.

Hvis man ser hvor meget større forskel der er på tangaynika cichlider end på malawi cichlider, så er det jo også tydeligt at tangaynika fisk har haft længere tid til at udville sig i forskellige retninger.
Hvis man kunne hoppe i lake malawi om 50.000 år, så vil man finde noget helt andet end man ser idag. -tror jeg:)

Det er jo nøjagtig det samme der udføres med kultur fisk. Der er det bare ikke tilfældigheder der afgør Hvordan resultatet bliver. Det er mennesker der vælger. Og gør alt for at gi perfekte betingelser for at resultatet overlever.

Man kan også diskutere hvad der er bedst for udrydnings truede arter.
Nogle vil sige at det er bedst at fange rub og stub, for så kan de beskyttes i fangenskab.
Andre vil sige at det må gå sin gang.
Der skal også være nogle der ganske rigtigt mener at levesteder beskyttes.

Der er ikke nogen af dem der har den perfekte løsning.

Lisberg — 4. januar 2016, 06:42

Synes egentlig det er spændende at høre folks holdning til dette emne !

Jeg er selv "ny" inden for denne spændende verden, og jeg kan da mærke på mig selv at når jeg ser en farvestrålende fisk så tænker jeg "Nøøj, den ville se godt ud i akvariet", men alligevel har jeg holdt mig til rimelig neutrale og tror jeg "naturlige" fisk.
Nok mest fordi jeg egentlig bedst kan lide fisk der falder naturligt ind i mit grønne akvarie, om som om natten ikke er selvlysende 🙂

Min kæreste så og læste artiklen på min PC, og spurgte om min holdning til de fisk som var avlet frem til en bestemt farve og lange finner - måtte sige jeg jo fandt dem behageligt for øjet men nok hellere ville have "naturlige" fisk, hvorefter hun spurgte om jeg også havde samme holdning til vores hund?

Se det var et underligt paradoks for elsker min hund og dens form samt facon (Welsh Corgi Cardigan), og elskede også vores tidligere Rottweiler, her finder jeg det ikke som et problem at nogle har fremavlet de karakteristika som var flotte/nødvendige/brugbar
eneste forskel er at en fisk noget hurtigere sætte afkom i verden 😀

MortenDAD — 4. januar 2016, 08:21

[citat]Min kæreste så og læste artiklen på min PC, og spurgte om min holdning til de fisk som var avlet frem til en bestemt farve og lange finner - måtte sige jeg jo fandt dem behageligt for øjet men nok hellere ville have "naturlige" fisk, hvorefter hun spurgte om jeg også havde samme holdning til vores hund?[/citat]

Det er et glimrende spørgsmål.

Selv er jeg så dobbelt moralsk at jeg kun har haft blandingshunde og ikke kunne tænke mig andet - det skulle da lige være en 100% oprindelig 👍 (men der er noget med at ulve ikke kan gø - og så er der et eller andet lovgivningsagtigt der kommer i spil);(
Mine fisk skal til gengæld være rene

De fleste hunde er fremavlet med henblik på at løse en eller anden funktion - dér er vi ikke med fisk endnu.
I nyere tid er der blevet fremavlet hunde udelukkende for deres udseende - det er dér vi er med vores fisk.

Moral er godt - dobbeltmoral er dobbelt så godt

Edi78 — 4. januar 2016, 08:35

Jah nu bevæger jeg mig jo nok lidt ind i løvens hule ved det her.
Jeg er overhoved ik til ciklider, sys den er mig lidt kedelig selvom de er flotte.

Men der imod har jeg et guppy opdræt på 20+ akvarier i forskellige størrelser.
Med henblik på at lave store og flotte guppyer og det kulturformen.
Vildtformerne sir mig kun noget, hvis jeg selv kan fange dem.
Vandskift 50% hver 14. dag
Det foregår uden bundlag, men med planter på rødder.
Bare så der er lidt natur.
Et par akvarier er med bundlag pga fx corydoras.

Men selv indenfor guppyopdræt er der mange måder at gøre tingene.

ambro77 — 4. januar 2016, 08:59

jeg har virkelig svært ved at se på deformiteter.. og så er det ligegyldigt om det er fisk el. hunde.😉
alle ballontyperne kan jeg slet ikke forstå folk køber og en del af slørhalerne ser virkeligt heller ikke særlig sunde ud. jeg tænker ikke at det forringer fiskens sundhed, at vælge farver ud el. haleform ud.. bare halerne ikke bliver så store, at fisken ikke selv kan løfte den.

jacob — 4. januar 2016, 10:03

Synes vi skal holde hunde og andre dyr ude af denne tråd. Hvorfor skal de stakkels hunde altid blandes ind i tråde som denne ?

Selvfølgelig forringer det ikke fiskenes sundhed at de har en anden farve end de oprindeligt har i naturen. Jeg synes bare at det er grimt 🙂

#39 Dejligt at der endelig kom en tilhænger af kulturfisk 🙂 Lad os høre mere om dit opdræt, hvordan arbejder du ? Har du nogle grænser mht til fiskenes udseende og form ?

Håber tråden kan fortsætte i en pæn tone 🙂

rosasfar — 4. januar 2016, 10:29

Jeg er helt sikkert for alverdens kulturformer.

Jeg har akvarie for min skyld, ikke for fiskens skyld. Derfor skal det selvfølgelig (inden for rimelighedens grænser) også være, sådan som jeg bedst kan lide at se på det.

For mig er kedelige grå fisk, der står og gemmer sig mellem nogle planter, bare ikke det jeg har lyst til at have. De skal gerne være fremme, være farvestrålende eller med et flot mønster, og de skal være til at få til at yngle uden spaghnum, regnvand og ekstreme vandskift.

Det skal selvfølgelig ikke forstås sådan, at jeg vil holde discus i et 60 liters akvarie, men jeg vil bestemt heller ikke holde "indsæt-kedelig-grå-sky-fisk-her".

Pt. har jeg i mit 430 liters en 8-10 ancistrus (alm), ca 20-25 galaxy rasbora, en slat guppy og en pokkers masse rejer og anatome helena snegle. Jeg ville gerne skifte ancistrus ud med super red ancistrus, men har lidt bøvl med at finde ordentlige røde desværre. Senere er det også planen, at supplere med en lidt større fisk, måske noget scalare, men det bliver ikke før jeg har tiden til det.

Dem der absolut vil have en så naturlig fisk som muligt, i et så naturligt som muligt akvarie, forstår jeg ikke helt. Det er jo ikke for fiskens skyld man har akvarie. Mine fisk skal være fremme, de skal have adfærd, være flotte, være forholdsvis lette at passe og de skal kunne yngle i postevand.

jacob — 4. januar 2016, 10:32

#42 Fint indspark, selvom vi har helt forskellige holdninger 🙂

Bare lige et enkelt spørgsmål, hvorfor er det svært at at finde super red Ancistrus i en god kvalitet?

rosasfar — 4. januar 2016, 10:38

Det ved jeg desværre ikke, Jacob. Jeg synes hver gang jeg finder nogle, er de nærmere rustrøde eller brunlige. Jeg vil have postkasserød 🙂

jacob — 4. januar 2016, 10:42

Såvidt jeg kan fornemme er de ret populære, men tit er de vist ikke rigtig røde ? Er de svære at yngle på ? Almindelige Ancistrus yngler jo meget nemt.

RiggWelter — 4. januar 2016, 11:16

Så længe man kun avler kulturforme for at få andre farver, og gør dette uden kemi eller genmanipulation, så ser jeg ikke noget forkert i det. F.eks. røde sværddrager, og de mange flotte diskus.

Men hvis man piller ved fiskenes kropsform, som ballonmolly og mange slørhaler, så de nærmest bliver handicappede, så synes jeg ikke, at det er i orden.

Desuden har jeg det lidt svært med vildtfangede fisk. Specielt, hvis det er arter, som kan opdrættes i fangeskab.

Selvfølgelig skal der nye gener ind i hobbyen, men jeg føler lidt, at nogen synes, at det er "finere" at have vildtfangede fisk, og det kan jeg ikke følge.

Edi78 — 4. januar 2016, 11:40

#41 her lidt om mit setup
Avlsakvarier er på 30 liter og der er altid 1 han til 3-4 hunner
Unghanner og unghunner går i 54 og 63 liters baljer
Yngel har jeg i alt fra 10-25 liter.
Stammer med store haler har meget strøm i akvariet, for at styrke deres halemuskulatur.

Begrænsninger er klart deforme fisk.
Håber det var sådan noget du ville vide, ellers spørger du bare noget mere.

rosasfar — 4. januar 2016, 11:50

#45

Tit er de netop ikke rigtigt røde, og så har de ikke interesse for mig. Det kan være lidt ligemeget at skifte ud til noget der minder om hvad man vil have, i stedet for at skifte ud til det man gerne vil have. Jeg går ikke ud fra de er sværere at yngle på, men jeg tror (uden at have spor andet end lommefilosofi at have det i), at de hvis de blandes med almindelige, vil den røde farve være recessiv i forhold til den brune, og enten vil de få pletter eller rustrød/brunrød farve.


Men du må endelig sige til hvis du ser nogle ordentlige røde 🙂

Lisberg — 4. januar 2016, 12:08

[citat]Synes vi skal holde hunde og andre dyr ude af denne tråd. Hvorfor skal de stakkels hunde altid blandes ind i tråde som denne ?
)[/citat]

Det var nu mere en betragtning af hvor dobbeltmoralsk man kan være - inklusiv mig selv.
For selvom andre dyr er avlet med et formål i form af arbejde ofte, så er de stadig "skabt" af mennesker - og vi elsker jo de mange forskellige der er, derfor tænkte jeg over hvor mærkeligt det egentligt er at så snart det gælder fisk, som i øvrigt formodentlig ikke har det værre eller bedre af de er fremavlet røde end blå 🙂
Og alligevel foretrækker nogen at tage den naturel 😉

Men ja god tone og god debat !

Bruger #669501 — 4. januar 2016, 12:12

Mht. Røde ancistrus. Så har jeg røde røde ancistrus. Ikke så røde som de var da jeg fik dem. Men. De yngler nøjagtig så meget som alle mulige andre ancistrus. - de får bare kun 10% røde unger. Resten er alm. Brune.. Jeg aner ikke hvorfor.

jacob — 4. januar 2016, 14:35

#47 Gode svar 🙂 Tænker at din måde at arbejde på sikkert er den samme som hvis man arbejder med vildformer. Det handler jo også om at sikre sig gode fisk til at arbejde videre med. Kommer aldrig til at holde kulturformer, men tænker det må være spændende at arbejde med genetik på den måde. Selvom holdninger kan være forskellige, kan man jo godt lære af hinanden aligevel 🙂

#48 Jeg kigger ikke efter røde Ancistrus 🙂 undrede mig bare over de ikke så nemme at få fat på. Har dog ikke sat mig nærmere ind i hvorfor 🙂

#49 Jeg bryder mig heller om andre dyr med mærkelige farver, deformiteter osv. Jeg kan bare bedst lide dyr som ser naturlige ud.

Edi78 — 4. januar 2016, 15:10

#51 tak, jah tror klart der er nogle med vildtformer der det på samme måde.
Men ved os at en del køre det som sværm(altså med flere hanner til ligeledes flere hunner)
Ja det er rigtig spændende at arbejde med genetikken og speciel når man gerne selv vil lave sine stammer.
Og en stor del af det at lave sin egen stamme kræver indavl.

Lisberg — 4. januar 2016, 15:32

Edi78 - har du evt. et billede af en af dine yndlings af eget opdræt ? 🙂

Zebra mallen — 4. januar 2016, 15:55

Jeg har ikke noget mod kultur fisk,men fisk der har svært ved at svømme,se,deforme,ballon former, synes jeg ikke der skulle findes nogen af.🙂

Jeg holde selv 90% naturlige fisk,har kun lige 4 røde tukis,eller har jeg,🙂

Caracas guppyer,
Vildfrom discus,
L-129,
Hvid skybjerg naturfrom,
Ancistrus maller naturfrom/alm brun,

Tangamann — 4. januar 2016, 16:58

Det var nu ikke for at drage hverken hund kat høns eller svin ind i debatten som sådan, men mere at vi har så travlt med at få forholdene op på max med dem.

Men lige med fisk så virker det lidt som om at vi er lidt lige glad med hvordan de behandles inden vi får dem. Her tænker jeg på transporten af vildt fangede fisk.
Jeg har dem selv og ja jeg har virkelig tænkt på de usle forhold de har under transporten.
hvis det var en løve eller andet dyr så skal vi nok komme op i sædet hvis de bliver fanget og smidt i ZOO :-)

Jeg er personlig selv til den kedelige naturlige fisk. En fisk i mit akvarie skal ligne en som er i den sø som jeg nu har fisk fra. og ikke en eller anden kunstig farvelade fisk. Og når det så er sagt så findes de skam ;-)

han hun
Helt og adels vilde fisk. Men hvad er deres unger så ? hybrider da de aldrig vil komme til at line forældrene. men de bliver ruget af mor og spattet naturligt i det akvarie som de voksne fisk gå i.Ingen form for hjælp de.

jacob — 4. januar 2016, 17:06

Jeg synes det forplumrer tråden når vi også skal høre om alle mulige andre dyr...

Jeg tænker skam også over transporten når det gælder vf...

Jeg forstår ikke hvad du skriver mht til fiskene på billederne ? er det forskellige arter når du skriver hybrid ??

Tangamann — 4. januar 2016, 17:12

Nej Jacob det er en han og hun af samme art. det vaar lidt for at sætte det lidt på spissen med hybrider/kryds man kan ikke se hvordan forældrene ser ud på ungerne. som Ken skre med hans ob fisk de vil aldrig komme til at line forældrene.
Jacob læs nu det jeg skriver med de andre dyr ;-)

jacob — 4. januar 2016, 17:16

Forstår det stadig ikke. Muligvis pga jeg ikke har nogen viden om slags fisk 🙂

Tangamann — 4. januar 2016, 17:21

ok
Hvem er det som skal bestemme om det er kryds eller ej dig mig Ken eller en helt tredje ? Jeg har set folk påstå at fisk ikke var vildt fanget ud fra et billede. Jeg snakke ikke hybrider som div slørhaler, Papegøjecichlider og Flowhorn nu men de kryds som også omtales.

Bruger #669501 — 4. januar 2016, 17:23

Så blev jeg misforstået. Jeg mener afgjort at mc / ob ændrer sig hvis det kun er én opdrætter der laver arten.
Det er jo kun naturligt at man hele tiden avler på de fisk man synes er flottest.

Er der nogen der vil se en ballon mbuna? Hjemmelavet.

jacob — 4. januar 2016, 17:26

Der kommer sikkert nogle folk med forstand på de fisk du skriver om 🙂 Har som sagt ingen viden på det område...

Bruger #669501 — 4. januar 2016, 17:29

Det er da meget værre når folk begynder at forklare deres hyper hybrider ikke er hybrider. Men bare selekteret. Nogle gange udbudt som f1! Eller lige finder på et skide smart fangststed. # hovedpine:D

Det er også udbredt når nogen spørger om id. På deres malawi mbuna, så siger de der ikke genkender dem "hybrid!" . Men det er det heldigvis ikke. Jeg falder over mange gamle tråde hvor det er helt åbenlyse arter. Men vurderet til at være kryds.

Bruger #669501 — 4. januar 2016, 17:32

#55 er muterede tropheus ikke? Den hellige gral i tropheus verden. Især vf. Det er det eneste der kan få mig til at tænke på tropheus:)

Bruger #381101 — 4. januar 2016, 17:33

[citat]Det er jo kun naturligt at man hele tiden avler på de fisk man synes er flottest. [/citat]
Når man gør det, så laver man også en forædling og derved en kulturform.

Tangamann — 4. januar 2016, 17:33

#60 Masser af forkert foder. Så skulle den vist været fikset :-p

Bruger #669501 — 4. januar 2016, 17:37

#64 ja nemlig. Det er måske kun små forskelle efter 5 generationer. Men de kommer helt sikkert. Det kan jeg selv se her..

Bruger #669501 — 4. januar 2016, 17:39

#65 nope. Ægte ballon. Lissom mollyer etc. Det er det underligste jeg har set. Men hvis man ville, så kunne man lave ballon mbuna. ..

Edi78 — 4. januar 2016, 19:49

Lisberg:
Alle mine er eget opdræt
Her er min favorit lige nu.

jacob — 4. januar 2016, 19:51

Hvad er navnet ? Altså finneform og farver 🙂

Edi78 — 4. januar 2016, 19:59

Stammen kræver stadig noget arbejde med haleformen.
Men den er magenta/orange rundhale.
Er ved 3. Generation

Edi78 — 4. januar 2016, 20:05

En anden kunne være denne.
Lavet med blue moscow

blob — 4. januar 2016, 21:54

Over skriften kunne hede Mænd og Høns hehe

KimJ — 4. januar 2016, 22:23

Der sniger sig vist et par forvirringer ind i og omkring #55:

Der kan aldrig blive tale om hybrider fra de pågældende fisk, da der er tale om samme art. En hybrid er altid en blanding af mindst to arter, uanset hvilke fisk (eller andre dyr) der er tale om. Det er således ikke op til nogen her i debatten at bestemme noget, der er allerede en "officiel" definition.

Det der vil ske, hvis de nydelige Petrochromis bliver avlet i flere generationer, vil være at de ændrer sig, både på synlige og usynlige måder, så de kunne kaldes kulturfisk. En mere præcis term, er at de bliver domesticerede. En dygtig opdrætter kan teoretisk set godt holde en akvariestamme så tæt på det oprindelige, at man ikke vil kunne se forskel (eller i hvert fald meget lidt), men der vil være forskelle vi som akvarister ikke kan have indflydelse på, simpelthen fordi vi ikke kan se dem.

M.h.t. de "lidelser og tab" der opstår under transport, så er der nok stor forskel på hvor voldsomme tabene er, men når det gælder cichliderne fra de østafrikanske søer, kan man roligt sige, at de er meget små (anslået mellem 1 og 2 %), og lidelserne er vel ret begrænsede, al den stund at fiskene er bedøvede under hele turen.

Flemming Jensen — 5. januar 2016, 01:14

Ha ha ...altid uhyre morsomt, når tilhængerne af vildformerne fælles mastubere over emnet 😀 ....det er en underlig puritansk holdning der præger akvariehobbyen, sansynligvis på baggrund af en stærk poecilia forening, der i årevis har tegnet og udøvet smagsdommeri i akvariehobbyen...især når vi som land iøvrigt, har dyrket forædlingens kunst på husdyr, som næsten ingen andre.
Malkekøer, kødkvæg, svin og høns der yder og har tilvækst langt langt højere end deres vildformer ædes med stort behag, men en guppy avlet for størrelse og farve er dyreetisk angribeligt *blink*
Alt alt for mange, aner jo iøvrigt ikke hvad de snakker om....vildform af alm ancistrus, og vildguppyer der kun har været vilde nogle få generationer... he he 😉 og ordet hybrid bruges om fisk, der overhovedet ikke er hybridder.
Hvis man nu nøjedes med at interessere sig for, hvad der går i egne akvarier og har knap så ondt i numsen over hvad andre laver, så er jeg sikker på, vi alle ville være bedre hjulpet.

Bruger #381101 — 5. januar 2016, 01:42

[citat]Alt alt for mange, aner jo iøvrigt ikke hvad de snakker om....vildform af alm ancistrus, og vildguppyer der kun har været vilde nogle få generationer.[/citat]
Vi er jo nogle der godt ved hvad vi snakker om. 😉
Og også har haft vildguppyer der har været vilde i mange generationer. 🙂

Bruger #669501 — 5. januar 2016, 04:40

Hov.
Der er da også rigtigt mange vildfangede små fisk. Forskellige typer små stimefisk og pansermaller feks..

Der er der sikkert en større dødelighed end ved store cichlider. Men sendinger fra afrika kan nu også godt have en høj dødelighed.. 1/3 døde er vidst ikke ualmindeligt.

Bruger #669501 — 5. januar 2016, 06:16

Hov igen. #55 er så ikke muterede tropheus. Men de er da enormt flotte:)

KimJ — 5. januar 2016, 07:59

#77

Hvis en tredjedel af en sending, uanset hvilken slags fisk vi taler om, er døde, er det fordi der er gået noget alvorligt galt undervejs. Det KAN ske, men det er faktisk meget sjældent. Jeg vil tro at de mest udsatte fisk, er koralrevsfisk, hvor tabene jævnligt ligger på omkring 10%. Det er selvfølgelig kun regnet for den sidste del af transporten, som foregår med fly. Hvad der sker inden, er svært at gætte på, og varierer helt sikkert meget, afhængig af hvor fiskene hentes.

Det er dog et sidespor i denne debat, for selv om der nødvendigvis må være en kobling mellem det at foretrække naturvarianter i forhold til kulturvarianter, og nødvendigheden af en stadig strøm af VF fisk i nogle interessegrupper, er der jo mange fiskearter, som har kunne eksistere i lang tid, uden tilførsel af VF fisk, uden at det har resulteret i at man ikke kan få eksemplarer der SER ud som deres vilde forfædre.

Det kan der være flere forskellige forklaringer på; Fisk som er vanskelige at opdrætte, bliver "produceret" af færre forskellige mennesker, og de har, i sagens natur, som regel godt styr på hvad de laver, både m.h.t. at holde fisk naturlige, og udvikle dem til kulturvarianter. Omvendt er nogle fisk bare så nemme at opdrætte, at enhver idiot kan (og gør) det, hvilket åbner op for utallige fejlkilder og mulige problemer med dårligt avlsmateriale, fejlidentifikation, hybridisering m.v. som gør, at vi uden de nævnte VF fisk, meget hurtigt vil komme væk fra det oprindelige udseende af fiskene.

Der er også meget stor forskel på, hvor modstandsdygtige forskellige former for fisk er, overfor indavl og forandringer i deres genmateriale. Klassiske eksempler på fisk der er meget følsomme, er cichliderne fra Malawi- og Tanganyikasøerne, som har en indbygget evne til hurtigt at forandre sig for at tilpasse sig nye forhold, og som kommer fra et miljø med relativt få ændringer i deres naturlige miljø. Modsat er arter som zebra cichlide, blå acara, rødstrubet cichlide rimelig odsandsdygtige, og ligner i høj grad deres vilde forbilleder, selv efter mange generationers (ind)avl.

Det som må være det mest interessante her, er vel hvordan man kan styre sit opdræt, uanset om man ønsker størst mulig forandring mod kulturformer, eller man stiler efter at fiskene skal bevare deres oprindelige udseende.

MortenDAD — 5. januar 2016, 09:06

Nu er jeg kun nysgerrig tilskuer på Malawi fronten - havde for 20 år siden en eller anden der spyttede hver gang jeg så væk; men det er en historie.

Som jeg har forstået det findes samme art i forskellige farvevarianter; men i nogle tilfælde er de marginalt begyndt at skille sig ud som egne racer - dog kan de stadig lave frugtbart yngel - er det nogenlunde rigtigt?

Hvis det er bare nogenlunde korrekt opfattet giver det vel ingen mening at tale om "rene" dyr - med mindre de er samlet ind i den samme bugt og efterfølgende krydsavlet - så kommer vi til gengæld ud i en diskussion om indavl?

Der er sikkert mange overvejelser der skal gøres når der sættes avldyr sammen - på en eller anden måde er jeg glad for at det ikke er mig der skal stå for det - det virker en kende mere komplekst end at finde de tyndeste hanner og tykkeste hunner i en tetraflok.

Bruger #669501 — 5. januar 2016, 10:03

Det er ikke mere omstændigt med feks malawi end det er med guppyer. Tværtimod. Ved malawi fisk er der ikke nogen overvejelser omkring finner og sådan.

Hvis man vil lave "din egen" stamme, så skal man jo blot finde sin avls han og give ham en bunke hunner. Og når deres yngel har en vis størrelse. Så udse sig en ny avls han og give ham en bunke hunner. Sådan bliver man bare ved nogle år:)

Hvis man vil holde sig til det "naturlige". Så skal man bare holde en masse hanner til tilsvarende hunner. Lissom sværm opdræt af guppy..

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.