HJÆLP! Mit akvarium er FYLDT med trådalger!

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

emma3339 — 3. oktober 2015, 10:33

Hjælp, hjælp, hjælp!

Efter at have været på ferie i to uger - hvor akvariet blev passet af min søde, dog uvidende farfar - er mit akvarie FYLDT med blågrønalger. 😮 Mine planter ser døde ud - nærmest rådne - og algerne ligger som et stort, mørkt, grønt tæppe over bunden. Hvad gør jeg? Kan man overhovedet slippe af med sådan nogle? Skal jeg anskaffe mig maller? Eller rejer? Hvad med planterne? Og kan fiskene overleve?

Hjælp! 🙁🙁

emma3339 — 3. oktober 2015, 11:01

Jeg kom til at skrive trådalger i overskriften, men det er altså blågrønalger!!

Tue T — 3. oktober 2015, 13:24

Hej=)
Jeg ville nok fjerne så meget cyano jeg kunne i forbindelse med et 50% vandskift, rense filteret, og lave en mørklægning på 3-4 dage. Og følge op med endnu en gang vandskift og rensning af filter bagefter.
Der er vist flere måder at bekæmpe det på, prøv evt. selv at læse videre om emnet.

westermann — 3. oktober 2015, 15:28

Først og fremmest skal du være sikker på at det er cyano (som i øvrigt ikke er en alge, men derimod en bakterie).
Hvis det er et cyano angreb, vil dit vand ofte have en lidt stram lugt, der minder om våd jord.
Den nemmeste løsning er en kombinationsbehandling med Happy Life Algin Extra og Happy Life Algin Regular
http://www.akvarieforretningen.dk/product.asp?product=4129

Jeg har selv benyttet denne metode i et total inficeret 530 liters akvarie.
Det er meget nemt at bruge og det virker 100%

langebæk — 3. oktober 2015, 17:46

jeg har også haft sådan et slimtæppe af alger i min 720 og mørklægning hjalp mildest talt ikke en skid, jeg fik et råd af jørn fra usb akvariegødning med brintoerilte og det hjalp virkelig meget så har kopiret fra han hjemme side så du kan læse hvad du skal gøre det er virkelig enkelt


. Hvis man vil hjælpe algerne lidt på vej, er det muligt at tilsætte 10 milliliter(ml) 3% brintoverilte pr. 100 liter vand (3-3,5 ml hvis der anvendes 10% brintoverilte pr. 100 liter), lad brintoverilten sive ud ved filtrets/pumpens udløb for en hurtig fordeling i akvariet.Brintoverilte i den koncentration er helt ufarligt overfor fisk og rejer osv.. men lad være at sprøjt det direkte på planter og dyr, så er det bestemt ikke ufarligt, derfor som sagt tilsæt det i filter eller pumpes udløb.. Tilsætningen skal foregå i en periode på 1 uge-14 dage, der er tale om daglig tilsætning og den bedste effekt opnås ved at tilføre brintoverilten i den mørke periode, altså hvor lyset er slukket i akvariet, det hænger sammen med at brintoverilte nedbrydes af lys

emma3339 — 4. oktober 2015, 12:50

Hej allesammen!

Mange tak for jeres svar - jeg er virkelig på bar bund. Jeg rensede i går mit akvarie i forbindelse med skiftning af vand, og fjernede så meget alge/bakterie jeg kunne (jeg er altså temmelig sikker på at det er cynao, for jeg har kikket på nettet, og ingen af de andre alge-typer, der er vist, ligner dette. Mit vand lugter også lidt af, som du siger, våd jord).

Men igen, mange tak for jeres gode råd! 👍

Tue T — 4. oktober 2015, 16:29

Har du ikke mulighed for at tage et billede af problemet? 😉
Det lyder som cyano somsagt, og er det det er du jo ikke på bar bund;) Så kan du slå op om årsager til det kommer i udbrud (f.eks. lav cirkulation) og forskellige behandlinger. Så er det bare at vælge en, og selvfølgelig rette op på årsagen.

brib — 4. oktober 2015, 23:06

Et lille input : Et velkørende akvarium bør lugte lidt hen af fugtig skovbund .

Et dårligt kørende akvarium lugter af fyldt kattebakke 🙂

implomick — 7. oktober 2015, 01:49

Brib >>>>> enig >>> Emma håber du får styr på det

emma3339 — 8. oktober 2015, 15:10

Takker! Ind til videre fjerner jeg så meget jeg kan manuelt... men kan det ikke passe, at Amano rejer er gode til at hjælpe med at holde et akvarie fint? Eller virker de ikke med cyano?
#7, jeg har sørget for at sætte cirkulationen lidt op! 😉
Tak for hjælpen - jeg skal nok lige få taget et billede...😀

westermann — 8. oktober 2015, 16:25

Amano rejer er gode til at tage alger, men som tidligere nævnt er cyano en bakterie og IKKE en alge.
Amano rejerne spiser ikke cyano bakterier.

Bruger #937779 — 8. oktober 2015, 16:35

Men gør mysteriesnegle ikke det? Ikke at det hjælper når de nu er forbudt....

westermann — 8. oktober 2015, 17:02

#12 Det tvivler jeg meget på, da cyanobakterier producerer proteingiftstoffer kaldet cyanotoxiner (neurotoxin, hepatotoxin, cytotoxin, endotoxin og carcinogen). De hører til blandt de stærkeste biologiske giftstoffer og kan medføre hurtig død blandt andet på grund af åndedrætslammelse.
....men om mysteriesnegle eventuelt skulle indeholde noget modgift, der gør dem immune overfor disse stoffer, skal jeg ikke gøre mig klog på.

emma3339 — 9. oktober 2015, 12:30

Hej igen...

Nå, jamen så skal der jo ikke bruges penge på Amano rejer lige foreløbigt... Jeg vil prøve metoden som blev nævnt i #4 - Happy Life Algin Extra og Happy Life Algin Regular.

Derudover har jeg et andet spørgsmål:
Jeg var i dag ude i Plantorama, bare for at kikke, og stødte på en rigtig fin fisk kaldet en Bali Haj - Åh, hvor er den flot. Men lige umiddelbart tænkte jeg, at den villi vokse sig for stor til et 128L akvarie? Jeg spurgte ikke nogle derinde, da man ikke altid kan stole på, hvad de siger... Hvor store bliver Bali hajer, og kan man godt tillade sig at have to - eller én - i et 128L akvarium??

westermann — 9. oktober 2015, 12:56

Nej, det er en meget dårlig idé.
Balihajer bliver op til 20 cm store (35 cm i naturen) og er en decideret stimefisk, hvilket indebærer at du bør have mindst 5 stykker - helst flere.
......så dit akvarie er nok ikke stort nok *skeptisk*

emma3339 — 9. oktober 2015, 13:03

Nå, trist. Den var ellers fin, Balihajen. Tak for et hurtige svar! 😀

emma3339 — 9. oktober 2015, 13:03

Nå, trist. Den var ellers fin, Balihajen. Tak for et hurtige svar! 😀

emma3339 — 9. oktober 2015, 22:39



Her er et billede... Jeg synes det ligner cyano, men hvad siger I?

westermann — 10. oktober 2015, 01:22

Det ligner i høj grad cyano.
Benyt den metode, som jeg anbefaler i #4 - følg den enkle brugsanvisning nøje.
Det vil være en rigtig god idé hvis du har mulighed for at tilføre mere ilt (mere bevægelse i overfladen eller en iltsten) i forbindelse med behandlingen, idet cyanobakterierne bruger meget ilt når de dør og går i forrådnelse (og dermed kan give dine fisk problemer).
Når behandlingen er overstået vil der ligge et lag af (sorte) døde bakterier, som du er nødt til at fjerne manuelt.

emma3339 — 10. oktober 2015, 09:10

Okay, mange tak for hjælpen! 😉

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.