Sunde fisk?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

LeaHelJac — 27. september 2015, 18:29

Hej allesammen. Jeg vil gerne vide mere om hvordan man holder sit akvarium sundt med glade fisk. 😀:D

tankpasseren — 27. september 2015, 18:51

Mange planter, territorier i form af planter og evt. dekorationer, større filtervolumen end producenten skriver dvs. hvis et filter kan klare max. 300 L, sæt det højst til et 200 L akvarium osv. Skift vand en gang om ugen ca. 15/20% af samlede litervolumen. Undgå overfodring, ikke mere end fiskene spiser på et par min. Gerne med to fastedage på en uge. Sørg for at fodre evt. bundlevende fisk med synkende foder og gør det når lyset er slukket, så de kan få spist i fred for de andre fisk. Fodrer med varieret kvalitets foder eks. hav 3 bøtter en med flagefoder, en med grøntfoder, en med skaldyr o.a. stående og skift mellem dem i løbet af ugen og køb ikke større bøtter end det er brugt på ca. 6 mdr. Lad være at overfylde akvariet med fisk, færre fisk med flere liter og plads pr. individ forurener mindre og fiskene kan finde nogle rolige steder at søge hen dvs. man minimerer stress, stress som kan give sygdom. Sæt dig ind i hvilke fiske arter som kan gå sammen uden at slås eller stresse hinanden, eks. rolige fisk sammen med meget aktive el. aggressive fisk er en dårlig løsning. Undgå fisk som bliver store hvis du ikke har pladsen til dem. Og sidst men ikke mindst, gør op med dig selv om du vil have et selskabs akvarium som kræver mindre vedligehold el. om du vil have arts akvarium med en bestemt type fisk og et miljø der passer til dem og igen hvor meget energi du vil bruge på det el. find ud af om du vil "all in" og nørde med co2 specielle planter og eksotiske fisk og bruge tiden og energien på at holde det.
Det var lige hvad jeg havde af indspark 🙂

Bruger #937779 — 27. september 2015, 19:39

Helt enig i ovenstående. Så skal det være nemt, så stort akvarie, mange planter og få mindre fisk. Det betyder ikke, at man ikke kan have fisk i mindre akvarier, men de små 54 liters starter akvarier er faktisk ikke specielt nemme at få balance i for nybegyndere.

westermann — 27. september 2015, 22:56

Helt enig med #2.
Når man ser på din profil, ser det ud til, at du har en kampfisk i en bowle ???? (ret mig, hvis jeg tager fejl).
Hvis det er en bowle og du vil vide hvordan man holder sit akvarium sundt med glade fisk, kan du starte med at købe et anstændigt akvarie til dine fisk (bowlen kan du bruge til blomster eller karameller - den er IKKE egnet til fisk).

tankpasseren — 28. september 2015, 07:22

[citat]...bowlen... er IKKE egnet til fisk).[/citat] 100 % enig !

LeaHelJac — 28. september 2015, 18:41

Tak for hjælpen:D Jeg havde engang en kampfisk, men den er død nu..

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.