Mine fisk dør

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Kasper8000 — 23. august 2015, 17:27

Hej alle

For en uge siden købte jeg med et par dages mellemrum to hold fisk, hhv. et par guld gurami og et par paradisfisk samt 6 netsmerlinger.
De nye fisk trives umiddelbart fint og er yderst fredelige at se på blandt akvariets øvrige beboere - alle spiser ivrigt ved fodring og der er ingen hvide pletter at se.

Problemet er, at mine øvrige fisk dør lidt efter lidt efter at de nye er kommet til 🙁
Jeg har hver/hver anden dag siden købet måtte fiske en enkelt død fisk op ad gangen (primært gamle platyer samt et par unge guppy hanner)
Det virker som om, at mine 3 tilbageværende gamle platyer trykker sig mod bunden i det ene hjørne, mens mit platy-yngel svømmer frit blandt de nye fisk.
Jeg har lagt mærke til, at de døde fisk altid ligger i nettet ind mod filteret og mangler øjne samt hale, hvilket jeg aldrig har oplevet før.

I dagene op til købet af de nye fisk skiftede jeg de foreskrevne filtre samt foretog et 25% vandskift + tilsat Aqualife ugedosis (alt som sædvanligt).
Vandværdierne fra før og i dag er identiske - eneste kritisable er, at vores vandværksvand er for hårdt, men sådan har det hele tiden været.
Jeg kan læse i foraet, at nitrit ofte er et problem, men både nitrit, nitrat, ph er fint hos os.

Her i sommervarmen har jeg lagt mærke til, at temperaturen sniger sig op mellem 28-29 grader alene ved 4,5 times dagligt lys, hvilket bekymrer mig.

Akvariet er et 120 l juwel med Bioflow 3.0 filter.

Foruden de nyindkøbte fisk har vi (tilbage):
- 3 platy-mix (2 hunner/1 han) + 8 mindre unger
- 3 små sejlfinnemollyer (2 hunner/1 han)
- 2 endlers guppy (1 han/1 hun) + 4 mindre unger
- Amanorejer

Jeg håber virkelig, at der er nogle venlige sjæle blandt jer, som kan give os et tip, da jeg synes, at alt er forsøgt.

westermann — 23. august 2015, 17:58

Dine Paradisfisk kan muligvis være synderne:

Behaviour and CompatibilityTOP ?
Not an ideal choice for the community tank. Smaller fish will be eaten, whilst trailing fins are liable to be nipped at. It should certainly not be kept with fancy goldfish as is often recommended. Similar-looking species may also be seen to represent a threat and attacked. In truth it’s best in a dedicated species tank, although you may be able to get away with a shoal or two of some fast-moving cyprinids to add a bit of movement. (citat "Seriously Fish")

Hvad mener du i øvrigt med : " skiftede jeg de foreskrevne filtre" ???
Hvordan måler du dine vandværdier ?

Kasper8000 — 23. august 2015, 18:22

Øv, det lyder træls, hvis paradisfiskene er ballademageren.
Jeg forsøgte ellers at sætte mig lidt ind i fisken inden købet og kunne læse og fik bekræftet af forhandleren, at paradisfisken godt kunne gå med andre arter i et 120 liters, når jeg blot tog et par. Det sjove er, at begge paradiafisk er helt fredelige, når man kigger ind til dem og alt mit mindre yngel på under 1 cm har fået lov til at overleve (ind til videre, 7-9-13). Det er primært gamle platyer, som er på samme størrelse med paradisfiskene, som er døde.
Kan godt se på artsbeskrivelsen, at paradisfisk ved et korrekt indrettet akvarie kan gå med andre arter - jeg formoder, at et korrekt indrettet akvarie bl.a. Hentyder til, at de gerne vil have nogle skjulesteder, hvor de kan gå i fred. Dette har jeg forsøgt at give dem med nogle forskellige kunstige træ-efterligninger med huler samt indgangshuller med en diameter på 2-3 cm

Mht. "Skiftede jeg de foreskrevne filte":
Her hentyder jeg alene til Juwels bioflow system, hvor nitrax-, kul-, fint og grov filtersvampene skal skifte i forskellige intervaller. Da jeg er nybegynder, har jeg lagt det i kalender, hvornår de enkelte filtre skal skiftes og jeg tænkte, at det ville være godt at skifte det udskiftningsparate kul- og nitraxfilter inden de nye fisk kom til, således jeg ikke skulle rode og stresse for meget i baljen efterfølgende.

Mht. Måling af vandværdierne:
Jeg bruger et målesæt fra JBL (JBL Easytest 6-i-1), der måler ph, kh, gh, nitrit, nitrat og klor.

Kasper8000 — 23. august 2015, 18:33

Hov, jeg glemte at nævne, at jeg altid har fodret fiskene med foder fra naturefood, da det bedst faldt i smag i mit akvarie.
Jeg er dog gået en kornstørrelse op i foder i takt med at fiskene er blevet større, men det burde vel næppe kunne føre til dødsfald?

(for god ordens skyld skal nævnes, at foder og de nye fisk ikke er købt samme sted)

westermann — 23. august 2015, 19:48

OK - det lyder som om at du har godt check på det hele.
Jeg undrer mig dog stadig lidt over filter skiftet. Den bakteriekultur som er opbygget i filteret (og som er ALTAFGØRENDE for at du opnår det rette vandværdier (kvælstof cyclusen)) vil under normale omstændigheder blive ødelagt ved udskiftning af filtermaterialet).
Jeg kender ikke JBL Easytest 6-i-1, men hvis det er "strips", vil jeg foreslå at du investerer i en dråbetest, da disse er langt mere præcise end "strips".

Kasper8000 — 24. august 2015, 11:02

Det med testsættet vil jeg prøve. For alle tilfældes skyld har jeg her til morgen lavet et vandskift og tilsat en dosis Aqualife, da det jo ikke kan skade.

Med hensyn til filtermaterialet er jeg opmærksom på bakteriekulturen. Foruden det tynde vatfilter, kulfilteret og nitritfilteret (hvilke jeg har udskiftet forinden de nye fisk kom til) består systemet også af to fine filtre samt et grovere filter. Endvidere har jeg for at opnå en solid bakteriekultur isat et særligt filter med en slags hvidt granulat, hvori en sådan kultur ville få gode betingelser. Jeg tror derfor ikke, at synderen ligger det. Under alle omstændigheder får filtrene fred i det næste stykke tid, dog lige med undtagelse af det øverste fine vatfilter, der skal skiftes ugentligt.

MEN... Da jeg vågnede i morges, lå en af mine netsmerlinger på siden nede på bunden med gællerne i temmeligt højt tempo. Mon det er ilt-niveauet, der kan være synderen? *uhh* *rødmer*
Jeg har nu sat en O2-diffusor på udstrømmeren og det virker faktisk som om, at der allerede er kommet væsentligt mere liv (også hos den omtalte netsmerling)

Tak for hjælpen westermann - altid rart lige at få en andens syn på tingene, når man føler, at alt er prøvet. 👍

westermann — 24. august 2015, 22:20

Hvis ikke dine andre fisk står i overfladen og "napper" luft, er det næppe iltniveauet, som er problemet.
Du fokuserer meget på vandskift (hvilket i og for sig er fint nok), men vær opmærksom på, at du IKKE bør skifte mere end 20 - 30%, når du skifter så ofte.
Jeg kender ikke dit filtersystem, men det virker lidt "over-kill" agtigt i forhold til et 120 liters akvarie.
Umiddelbart vil jeg mene, at du skal holde nallerne fra filteret i laaang tid og i stedet sørge for at filterets udløb giver en fornuftig overflade bevægelse (så kan du samtidig droppe din O2 diffusor) 👍

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.