Bænkebidere

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

petras — 23. august 2015, 16:24

Hej, har idag samlet en del bænkebidere, har læst at det er et super foder. er der nogen med erfaring ?

petras — 23. august 2015, 16:24

Lisberg — 23. august 2015, 18:41

Til hvilket dyr? Og hvilken slags bænkebider?

kim m — 23. august 2015, 20:02

Jeg har før brugt vandbænkebidere (Asellus sp.) som foder til større killifisk.

Bruger #937779 — 23. august 2015, 21:40

Jeg bruger mange forskellige insekter, alt hvad jeg finder i stuen, til mine nøglehulscichlider og tidligere til mine Scalare. I dag røg der et par ørentviste i baljen, men de blev til foder til mine vikeltetra.

ThomasBallerup — 24. august 2015, 08:56

i er godt nok "skøre" men på den fede måde, det er da helt klart sådan fisk finder føde i naturen
ved at spise sager der falder i vandet,
jeg pillede 3 flåter af i går, og overvejede i et øjebliks raseri om de skulle druknes i akvariet og spises af mine fisk,
men det føles bare bedre at mose dem og splatte dem totalt ud, og smide dem i skraldespanden,
både fordi så fik jeg raset ud, samt de kan indeholde alle mulige klamme sygdomme, det ville jeg da ikke udsætte mine fisk for.

jacob — 24. august 2015, 10:36

Kan skovflåter overføre sygdomme til fisk ?

d9ha — 24. august 2015, 10:38

Mine skyttefisk spiser mange bænkebidere. Placeret i en lille skål får de mere morskab ud af dem, når de vandrer fra skålen til grene og lampe.

ThomasBallerup — 24. august 2015, 12:10

7 ved ik, tør ikke prøve, men jeg ved jo heller ikke om dafnier eller myggelarver eller alt muligt andet jeg køber og fodre med, om det kan indeholde noget uønsket.

ThomasBallerup — 24. august 2015, 12:15

hvad med Myre ? de små sorte vi alle har i haven ?
men hvordan fange man dem ? de kravler jo på alt !
Det ville fryde mig, hvis jeg endeligt kunne bruge de skide myre til noget konstruktivt :-)

d9ha — 24. august 2015, 13:03

Flyvemyrer er lettere at håndtere. De kan skrabes sammen i et net eller fanges i luften - og så er de større.

Men myrepupper er et rigtigt godt foder. Find en lille tue i din plæne og sæt en lerurtepotte over. I løbet af 14 dage har myrerne fyldt potten ud med jord. Fjern den så en formiddag. skovl jorden op i en si og si jorden fra. så ender du med en håndfuld myrepupper og lidt myrer. Er der for mange jordklumper og myrer i restmaterialet, kan du lægge det i en spand, hvor du også lægger en urtepotte underskål med en tændstik under. stil spanden udenfor i lyset, så slæber myrerne pupperne ind under underskålen på en halv times tid, og du kan nu skovle rene myrepupper op.

d9ha — 24. august 2015, 13:06

Ørentwiste samles nemt ved at krølle et håndklæde sammen og smide det på græsplænen om aftenen. Næste morgen ryster man det så bare over en stor spand eller balje. Det er højsæson for ørentwiste lige nu.

Bruger #937779 — 24. august 2015, 18:12

Se det er da viden man kan bruge?? hvor har du samlet de triks op henne? Må hellere få et håndklæde ud at ligge i nat??

Meng — 24. august 2015, 20:09

Det er en god tråd det hér...🙂🙂

jacob — 24. august 2015, 20:30

Ja endelig en tråd med lidt guldkorn....

d9ha — 25. august 2015, 09:22

#13 jeg har hold fugle i over 30 år, så samler man lidt tricks. Græshopper er også godt foder til større fisk, men de kan kun fanges i juli og august. Om formiddagen i solskin og helst ikke for meget blæst, så er det lettest at fange dem. en halvanden eller to liters plastflaske (eller 2 hvis man skal bruge mange - man kan have ca. 50 i en flaske). Man holder øje med dem når de spinger og ser hvor de lander og så hapser man dem der. hvis det blæser eller de har siddet i solen i timevis hopper de for langt til at man kan få øje på dem igen.

kennethg — 5. september 2015, 23:43

Er der nogle akvariefisk der spiser regnorme???

ThomasBallerup — 5. september 2015, 23:53

det var været oppe en del gange før..
noget med at de kan indeholde bakterier man ikke helt har styr på
så man anbefaler at lade være.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.