Nyt akvarie Move 576
Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?
Svik — 7. juni 2015, 21:52
Jeg vil efter en længere pause igen have fisk i stuen. Havde tidligere et 380 l hjørne akvarie med bundfilter som fungerede super godt.
Da jeg går en del op i, at det skal se pænt ud, har jeg besluttet mig for, et Move 576. Men er der nogen her, som kender til et bedre mærke med samme lækre udseende, så sig endelig til.
Jeg har dog nogle spørgsmål til setup. Jeg blev af en forhandler anbefalet at bruge en spandpumpe, og ikke som jeg tidligere har gjort et bundfilter. Der blev foreslået et Eheim pro3 Termo, da jeg så slipper for varmelegeme i baljen. Samtidig overvejer jeg også en Rock baggrund eller tilsvarende. Jeg er meget opsat på, at alt teknik, så vidt muligt skal være skjult. Akvariet vil være at selskabs typen, og jeg kan godt lide masser af planter, dog uden at det er et decideret plante akvarie. Bunddækket skal være sorte sten, da jeg syntes det giver et fedt udtryk. Og nu kommer så spørgsmålene.
Hvilken filter løsning vil være den optimale i forhold til ovennævnte ?
Hvad siger I til Eheim pro 3 Termo ?
Vil jeg med fordel i opstartsfasen kunne lægge et eller andet nederst i bundlaget, for at optimere mine planters rodfæstning og vækst ?
Jeg har overvejet LED lys, hvad er holdningen til dette i forhold til gode forhold for mine planter. Er det bedst med LED alene, eller skal man måske kombinere med rør ?
Håber I vil byde ind med jeres viden, da min er begrænset, og jeg godt vil forberede indkøbet optimalt.
M.v.h.
Christian
Bruger #534162 — 7. juni 2015, 22:08
Jaku — 7. juni 2015, 22:41
Det er ikke ret mange alm. gulve der kan det uden en særlig understøttelse af
en muret sokkel. Eller et betongulv.
Men ellers god fornøjelse og arbejde med projektet ....👍
tankpasseren — 8. juni 2015, 10:45
#1 Jeg har i sidste uge opgivet mit Eheim 2260 Classic filter efter kun 9 mdr. fordi det blev ved at tage falsk luft ind. Og ja, alle muligheder og udelukkelsesmetoder var afprøvet. Jeg købte et Fluval FX 6 og det kører bare. Desuden havde jeg masser af partikler i vandet med Eheim selv med en fin filtersvamp i. Med Fluval er vandet dejligt klart. Jeg har haft Fluval indvendige filtre før i en mindre tank og de kørte bare derud af. Eheim pro 3 Termo er selvfølgelig anderledes bygget op end old school Eheim 2260. Men gør dig selv en tjeneste og søg på engelsksprogede sider omkring erfaringer med Eheim og falsk luft eheim canister air bubbles og generelle erfaringer med Eheim. Dette skal ikke lyde som om jeg er "Eheim hater" men efter at have måtte opgive et filter til 2200 kr. fordi det højlydt spruttede luft ud md. efter md. så har jeg ikke armene over hovedet over Eheim. Det kan selvfølgelig være jeg bare har været uheldig med mit filter, men jeg vil da lige nævne det for dig inden du skal bruge mange penge på et filter. Når det så er sagt, så, ja spandfiltre er effektive og mit nye filter er ret støj svagt. Jeg vil lige tilføje, at jeg godt ved, at nye spand pumper/filtre kan have luft i beholderen som slipper ud over nogle dage i form af bobler. Mit nye filter har ikke gjort det overhovedet. Så det er altså ikke en naturlov at en spandpumpe skal stå og sprutte og gurgle en uges tid for at få luft ud. Men gør den det og så er stille, er det jo fint. Min blev bare ved ;(
Dujo — 8. juni 2015, 13:42
LED lys skal også tæt på vandoverfladen for at komme helt i bund og nå planterne. Men de bruger en del mindre strøm og hvis du mixer en 6500K og en 4500K får du dækket hele spektraet og dine planter vil elske det. Vi har en 54l med to LED skinner på og selv virkelige svære planter vokser voldsomt med lidt Co2 på.
Svik — 8. juni 2015, 21:47
Men hvad med bundfilter, er det helt yt i dag ? 🙂
tankpasseren — 8. juni 2015, 22:38
Roland — 9. juni 2015, 08:19
"tankpasseren" jeg havde et par 2260, men gik over til 2080 fordi 2260 bukkede i den tykke slange, hvilket medførte at pumpen ikke leverte det den skulle og kunne tage lidt luft ind.
Nå tilbage til Move:
Jeg fik sådan 1 led 6000k med. Det er absolut ikke nok! Så du må ihvertfald købe 2. Så købte jeg også en "sunriser" med, men den kunne ikke bruges til den ledlampe. Hvor smart er det?
Men Moveakvariet ER flot.
Fiskerne — 9. juni 2015, 20:23
Svik — 13. juni 2015, 16:35
Tak for jeres gode svar. Fiskerne, ville det være muligt at se et billede af dit setup.Og hvor meget fylder filter og baggrund i akvariet ? Jeg er er ikke interesseret i at miste 10-15 cm plads i dybden nemlig 🙂
Fiskerne — 13. juni 2015, 23:51
Der findes jo forskellige baggrunde, og idet du selv nævner baggrund, så syntes jeg det er oplagt at bruge det til filter. Rockzolid Komodo som jeg har i fylder en del, men der er også mere flade modeller.
ipsen — 14. juni 2015, 16:33
et baggrundsfilter er super godt, men tager dog ca 10 cm plads i akvariet.
som regel er det ikke nødvendigt med varmelegeme. de fleste fisk går fint i stuetemp.
hvis du køber et moveakv. der er med foreboret huller i, så skal du måske over en sump til filter
Svik — 15. juni 2015, 21:39
Jeg har nok besluttet mig for, at lave filter i baggrunden. Unimati leverer en færdig løsning til en ok pris. Men jeg undrer mig lidt over de filterblokke, som bruges til adskilles af rummene. Skal de aldrig gøres rene, og hvis ja, hvordan får man lige dem op uden det hele bliver et stort kaos ?
Sidste spørgsmål i denne omgang, hvordan kan man lave siderne, så det bliver pænt. Jeg er ikke vildt begejstret for, at man kan se ind bag bagrunden, og mit akvarie vil blive placeret, så man kan se det fra siderne også ? Nogle ideer ? 🙂
Henrik276 — 16. juni 2015, 14:10
Henrik276 — 16. juni 2015, 14:12
Spørgsmål & svar
Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.
Log ind for at stille et spørgsmål.