Højde på lag af USB bundlagsgødning?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Eagleauster — 11. maj 2015, 12:34

Jeg overvejer at bestille noget bundlagsgødning fra USB, men ud fra vejledningen med to lag af både tørv og ler, virker det, som om det bliver meget højt. Mener også, at der står 5-6 cm eller højere på hjemmesiden, men det er ikke klart for mig, om det er gødningen alene eller om grus er inkluderet. Mit akvarium er kun 40 cm. i højden, og jeg ønsker ikke, at bundlaget skal optage 8-10 cm. Har i øvrigt også et stykke flamingoplade på 1 cm tykkelse i den bagerste halvdel af akvariet.

Hvor meget fylder bundlagsgødningen i jeres akvarier, og kan man evt. nøjes med et enkelt lag? Jeg har sort grus, som skal ovenpå.

østjyden — 12. maj 2015, 09:09

det skal ligges i et ret højt lag men det synker også sammen efterhånden så jeg tror det høje lag er nødvendigt. tørren bliver blandet ind i leret så derfor går der ikke mange måneder inden det fylder mindre

Eagleauster — 12. maj 2015, 09:22

Okay. Umiddelbart synes jeg, det lyder lidt dumt, hvis bundlaget ændrer sig. Hvor mange cm. sænkes bundlaget med?

Eagleauster — 12. maj 2015, 14:01

Nå, jeg har fundet en anden løsning.

Mange af de planter, jeg ønsker mig, optager deres næring fra vandet. Jeg vil derfor lave nogle gødningskugler, som jeg kan sætte til de planter, der har brug for det.

Hvis nogen i nærheden af Gentofte ligger inde med noget rødler og ugødet spagnum, de vil sælge, må de meget gerne skrive en PB. 👍

USB_akvariegødning — 12. maj 2015, 14:26

Hvis du forestiller dig 2x2 1 liters mælkekartoner, så svarer den mængde stort set til en hel pakning af bundlagsgødning... og det er beregnet til 54-60 liters akvarium...
Forestil dig det bredt ud i akvariet...
Der vil du ende med fra en start at have maximalt 2 cm, leret placeret ovenpå det organiske materiale som vil blive presset sammen og der vil efterhånden også blive presset en del luft ud af det, både på grund af leret, men også pga. det bundlag man placerer øverst, så det vil falde lidt sammen...
så et resultat vil være at der er 1-2 cm bundlagsgødning...

Du kan ikke regne billederne der er i forbindelse med artiklen om bundlagsgødningen, der er det anvendte overdrevet netop for at illustrere tydeligt hvordan lagene ligger og det ville slet ikke være specielt tydeligt, hvis jeg udelukkende havde holdt mig til de faktiske forhold... altså den mængde som der er i et sæt...
Overdrivelse fremmer forståelsen siger man, så det har jeg helt klart holdt mig til i denne forbindelse.. 😉

Eagleauster — 12. maj 2015, 14:36

Okay, 1-2 cm er helt fint. Havde bare læst noget om "en fingers bredde" af både tørv og ler, hvilket i mit hoved blev til mindst 4 cm. Jeg forstår ikke helt den med mælkekartonerne. *rødmer*

Mit akvarium er på 128 liter og har kun 2x18W T8. Jeg skal have rigtig mange planter, og cirkulationen vil være svag, da det er til kampfisk. Vil du mene, at det kan betale sig at investere i bundlagsgødningen, selvom akvariet ikke kommer til at have optimale forhold mht lys, cirkulation og CO2?

USB_akvariegødning — 13. maj 2015, 02:47

De 4 mælkekartoner, var et forsøg på at billedliggøre mængden, hvis du kunne forestille dig hvor meget 4 liter mælk fylder i bunden af et 54 liter... men pyt nu med det...
Jeg får på et eller andet tidspunkt taget et billede af hvordan det rent faktisk tager sig ud i et 54 liter, har et par stykker jeg snart skal have sat gang i.

Det kan altid svare sig med bundlagsgødningen, for ikke nok med det forbedrer forholdene for planterne, det forbedrer også bundens virke med hensyn til det bakterielle, samt det tilfører co2 på 2 måder så at sige, ved direkte at danne co2, samt når bakterierne er ordentlig modnet, vil de omdanne en stor del af det Methan der dannes i bundlaget til co2 også ...
Ja, det er ikke alverden lys du skal have på, jeg plejer at bruge noget tilsvarende, men til 54 liter, men det er fint nok at der ikke er så meget lys på især da cirkulationen vil være begrænset, ellers vil chancen for alger være overhængende... CO2 vil der komme, som nævnt danner bundlaget selv CO2...
De nederste billeder her i artiklen http://www.akvariegoedning.dk/index.php/om-planteakvariet-alger-godning-lys/110-begynder/1952-start-med-et-kanon-bundlag
er et setup i retning af det du tænker på, men dog 54 liter fremfor 128, ingen CO2 tilsat, der gødes dog dagligt med 3 ml og ellers samme antal rør og str. som du påtænker, læg mærke til Staurogynen, på det 3die sidste billede og i henhold til det sidste billede, hvor meget den er blevet til, det startede med en enkelt lille plante, så væksten fejler intet med sådan et setup... men pga. dit lys, vil jeg mene at du vil få svært ved at få tilført nok lys til den type planter i dit setup...

Eagleauster — 13. maj 2015, 08:41

Det er da lidt underligt, at man laver standardlyset så utilstrækkeligt. *skeptisk*

Jeg vil rigtig gerne have mere lys, men så skal jeg vist ud og have fat i et nyt specialfremstillet armatur, og det har jeg ikke råd til lige nu.

Ud fra hvad du siger, kommer jeg nok til at prøve med det bundlag og noget alt-i-én gødning. Jeg har set flere steder, at du ikke bryder dig om Easy-carbo. Kan jeg undlade at bruge det?

USB_akvariegødning — 14. maj 2015, 06:04

Det er mere reglen end undtagelsen, man kunne jo forestille sig, at det er fordi producenterne kan holde prisen nede og dermed vil have en smule lettere ved at sælge akvariet...

Ja, EasyCarbo har i flere henseender nogle uheldige virkninger overfor planterne, men det er godt til at bekæmpe alger... Der hvor det har den reklamerede virkning overfor planterne eller visse af dem, det hvis man netop har et lavt belyst akvarium med langsomt voksende planter, som f.eks. Javabregner, Anubias og mos og lignende planter, der ser det ud til at kunne følge med til at levere en form for kulstof... men højere belyste akvarier, der dur det helt sikkert ikke...
Der ligger en artikel her om det http://www.akvariegoedning.dk/index.php/om-planteakvariet-alger-godning-lys/55-co2ogco2-opskrifter/1965-flydende-carbo-og-planter

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.