Hvem har taget mine rejer ??

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Lisberg — 17. april 2015, 15:41

Hej Akvarister !


Jeg er en rigtig nybegynder til det med at holde akvarie.

Mente dog jeg var forberedt på det meste - ALLIGEVEL mangler jeg nu alle 5 af mine red cherry rejer (voksne - 2,5-3 CM)
og de har været der alle dage (har været beboet i 7 dage nu) - men i dag er de væk !! 🙁


Tror ikke mine 4 guppyer har spist dem, og nok heller ej min Ancistrus sugemalle (som er meget sky)
Det efterlader to mulige syndere:

A. Dværg Gurami (3-4 cm)

B. Kuhliål (2-2,5 CM)


Der er ingen "rester" i mit akvarie - nogen der kan gennemskue dette mysterie ?

Mvh
Sherlock "almost" Holmes
A.K.A Lisberg

MSV — 17. april 2015, 15:52

Guramier - også dværg - er notoriske reje-spisere. Så det vil være det bedste bud.
Rejerne kan dog også bare gemme sig. Det er de rigtigt gode til. Når de engang er blevet trygge ved de nye fisk, vil de begynde at komme lidt frem igen. Men jeg tror nu, at det er dine guramier, som har spist dem, hvis jeg skal være helt ærlig.

Lisberg — 17. april 2015, 15:56

Det er også lidt det jeg frygter - men alligevel at spise noget der 3/4 del af din egen størrelse, 5 af dem og så uden at efterlade spor ... Respekt ! 😎

heidi48 — 17. april 2015, 18:06

Dværgguramier æder alt hvad de kan gabe over og lidt til, når de har nappet til rejerne et par gange, kan rejen ikke svømme mere og så spiser de dem bare af flere omgange.
Hvis du er rigtig heldig har rejerne gemt sig, det sker tit i nye akvarier.

Lisberg — 17. april 2015, 19:02

Det er lidt det jeg kan fornemme - de første dage gik de ellers fint fremme sammen med mine guppyer og mine maller - dagen efter D. Guramierne kom i var de væk

har dog set den mindste af dem, så håber de ligger og putter sig med Kuhliålene 🙂

Bruger #816623 — 17. april 2015, 19:43

Altså i mit akvarie, der har haft guramier i lidt over 2 uger nu(Perle 8-9cm og Blå 6-7cm), har ikke rørt mine rejer, det er godt nok også Amano rejer, men nogle af rejerne er ikke mere end 2 cm og guramierne har slet ikke haft nogen form for interesse i rejerne.

Nogle gange er der kun 1 eller 2 rejer synlige, men så lige pludselig kan jeg tælle alle sammen. Tror bare rejer er gode til at skjule sig, men igen, jeg vil ikke komme og modsige at dine dværg guramier har spist dine RCS, det er bare sådan i mit akvarie.👍

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.