Hvor meget/lidt luft bør tilsættes???

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Nielsensorø — 7. april 2015, 20:10

Hej Alle

Jeg har lige fået et nyt hjørneakvarie op og køre med hjemmelavet baggrund med filter indbygget.


Der ligger to luftsten, men jeg har læst at dette kan trække co2 ud af vandet, og mine planter synes jeg ikke trives(de store bagerst er nye), så jeg tror at luften kan være problemet, men er bange for om der så er nok luft til fiskene?

Hjælper det at flytte luftstenene ind i filteret?

Vh Jacob

Fiskerne — 7. april 2015, 20:16

Du behøver slet ikke bruge luftsten. Du skal blot sørge for at udstrømmeren fra dit filter skaber bevægelse i vandoverfladen.

Bruger #642531 — 7. april 2015, 20:18

hvis akvariet er nystartet kan det være at der slet ikke er nok "gødning"i bunden/vandet

jeg har haft akvarier både uden og med der begge har virket godt med planter men balancen kan nemt væltes og så går planterne til

Nielsensorø — 7. april 2015, 21:06

Tak for indlæg.

Jeg synes lige det med luft er lidt svært at vurdere, og jeg ved slet ikke om akvariet har kørt længe nok, som Rune_frost skriver.

Akvariet er på 450l og har kørt i små 3 uger, så filter osv. er ikke helt optimalt endnu, og jeg har også haft problemer med nogle døde fisk efter et par dage, selvom jeg havde gjort opsætningen så godt som muligt.

Der er nogle fisk der gisper nogle dage efter vandskift, og jeg er indstillet på at disse skift må være lidt ofte indtil filteret er kørende, men jeg er lidt i tvivl om luften gavner eller skader, og om jeg har planter nok til at undvære luften.

Til den interesseret kan jeg oplyse at filteret fylder begge bagglas og indeholder i hver side 5.5l biokugler, 10cm 30ppi og 10cm 20ppi svamp. vandet har fra indsugning og til skakt med powerhead en vandring på ca. 1 meter i hver side, så filteret er langt. Kører med et flow på ca. 2300l. I filteret har jeg 3 steder hvor jeg kan se vandspejlet, og det sidste sted i skakten kan jeg se at vandspejlet er blevet noget lavere end det øvrige vandspejl, så der er opbygget en modstand i filteret.

kheller — 8. april 2015, 09:37

Hvis det er udstrømmeren, der kan ses i midten for oven, så er den måske lidt langt nede i forhold til at skabe bevægelse i overfladen.
Du har ikke behov for luftsten i dit akvarium, hvis blot udstrømmeren bryder overfladen. Og du behøver da vist heller ikke co2 med den plantebesætning, du har.

Nielsensorø — 8. april 2015, 15:49

Kheller. De høje planter bagerst er helt nye, og leveret i den højde, men alle de lave planter ligner efterhånden l... De er kedelige i bladkanterne.

Hvordan vurdere man om planterne kan give luft nok i akvariet, og hvornår man bør tilsætte?

LasseK — 8. april 2015, 19:45

#6

Ilten kommer fra overfladen. Hvis overfladen brydes kommer der mere ilt. Dette er rigeligt med ilt, så der ikke behøves luftsten eller planter.

Planterne bidrager også om dagen. Om natten forbruger de ilt.

westermann — 8. april 2015, 20:16

LasseK har fat i det helt rigtige - hvis du sørger for at der er bevægelse i overfladen, kan du droppe dine iltsten (som i øvrigt ikke er særligt effektive hvad angår ilt).
Problemet med de lave planter kan skyldes manglende lys eller manglende gødning. Umiddelbart ser det dog ud til, at du har lys nok.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.