Køkkemsalt mod brunalger ?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Guppy Manden — 17. marts 2015, 20:54

Jeg har et par gode venner, som foreslår mig at bruge en god håndfuld køkkensalt i mit 520 liters akvarie, som værende en slags sygdoms- og alge bekæmpende middel. Mit akvarie er et ferskvands akvarie, primært med en 250 guppyer. Passer det som mine venner siger, eller hvordan skal jeg forholde mig til deres gode råd her ?

Berges — 17. marts 2015, 22:36

Tror ikke det vil hjælpe mod alger, tværtimod har jeg erfaret at Børstealge/penselalger får et ekstra boost af salt. Jeg har læst mig til at det kan virke forebyggende mod svamp og finneråd så derfor bruger jeg lidt salt af og til når jeg skifter vand. Du kan sikkert finde mere om hvor meget du kan blande i men der er jo meget lidt.

Foslund — 17. marts 2015, 23:11

Det skulle betyde at der ikke kunne komme alger i et saltvandsakvarie 😀

Så er det nok bedre at få nogle algespisere istedet for.

Salt er rigtig godt mod sygdomme på fisk, svamp/parasitter.

Har før brugt det i et 960L, hvor jeg kom op på 12kg salt og det tog svampen på finnerne, så det ved jeg virker. Fiskene var helt upåvirket (store mellemamerikanske cichlider). Saltmængden blev dog tilført over et par uger.

Jeg havde ingen alger før salt og heller ikke nogen alger med meget salt, så ingen effekt hos mig.

Bruger #710102 — 17. marts 2015, 23:19

Brug ikke køkkensalt( der er jod i ) brug i stedet salt til opvaskemaskiner(det er uden jod og billigere )👍

Guppy Manden — 17. marts 2015, 23:26

Gode points her 🙂

Vil jeg fortælle videre til mine venner her.

Tak skal i have 🙂

USB_akvariegødning — 17. marts 2015, 23:47

Salt anbefales af engelske dyrlæger ikke overstiger 5 ppm i akvariet...

Det har næppe nogen virkning overfor algerne i de mængder...

Natrium(salt) kan i en vis udstrækning erstatte Kalium som næringsstof til planterne, men det ville ikke være noget jeg ville gå efter som standard...

Natrium har en decinficerende konserverende effekt og kan have en virkning overfor Cyano bakterien, det er måske det dine venner har hørt noget om, da den også kaldes for Blågrøn alge, men det er altså en bakterie og dermed forholder virkningen sig lidt anderledes og målet også...

westermann — 17. marts 2015, 23:51

Salt er ikke medicin og kurerer ingen sygdomme.
Derimod kan en tilsætning af salt skabe et miljø, hvor akvariets vand opnår nogenlunde det samme saltindhold som fiskene har i kroppen. På denne måde slipper fiskene for at bruge energi på at opretholde den rette salt- og mineralbalance i kroppen og kan i stedet for bruge sin energi på at bekæmpe sygdommen.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.