Har den 4/3 lagt USB akvariegødning i mit akvarie og har lidt spørgsmål til jer, som bruger det i jeres akvarier. Når jeg læser på Jørns hjemmeside får jeg den opfattelse, at bundlagsgødningen først er sådan rigtig igang efter 1 1/2 til 2 måneder, fordi bundlaget først skal modnes. Har inden planterne blev sat i bunden, afkortet rødderne så de kan sætte nye. Når de nye rødder kommer ned til gødningen, vil det så ikke have en effekt på planterne med det samme eller vil det først ske når gødningen er modnet ? Hvornår / hvor hurtigt efter gødningen var lagt i akvariet, observerede i en ændring på jeres planter ? Glæder mig vildt til, at se planterne vokse optimalt og vokse til i akvariet.
MSV — 7. marts 2015, 13:17
Jeg har lavet min bundlagsgødning selv, men efter Jørns opskrift, så den er i princippet det samme. Jeg klippede også mine planter til i rødderne, og efter kun et par uger, kunne jeg se flotte nye blade på samtlige planter, som var i bundlaget. Så jeg tror ikke, at bundlaget skal modne. Næringsstofferne vil være der for planterne fra dag 1. Dog vil bundlagsgødningen med tiden udvikle en smule Co2, som vil give planterne et ekstra boost i væksten.
Jeg bruger også USB alt i én flydende gødning hver dag, så det er med til at holde mine planter flotte.
Jeg omlagde mit akvarie fra groft grus til finere grus med bundlagsgødningen, derfor var mange af mine planter allerede vant til at leve i vand (når de kommer direkte fra producenterne, har de haft et liv med kun rødderne i vand).
Her er et billede fra dagen efter omlægningen (3. december):
Ca. 2 uger senere (16. december):
Knap 1 måned senere (30. december):
Og så springer vi lige frem til i går aftes (ca. 3 måneder senere) 😛
maistro — 7. marts 2015, 22:40
Kører selv med co2 i akvariet. Men det bundlaget giver er jo et plus. Skal nok lægge billeder op snart og løbende.
BettaEinstein — 7. marts 2015, 23:39
Da jeg anlagde USB bundlagsgødning i mit 54L satte jeg planter i samme dag, de var meget sølle de fleste af dem men efter ca. 5 dage kunne jeg se en stor forskel Jeg kørte så også med CO2 USB flydende hver dag og kraftigt lys (48W plus reflektor til 54L vand)
Jeg afkortede også rødderne
Jeg tror at når rødderne har vokset sig lange nok til at få gødningen så er den modnet, hvis den altså modner. For det ved jeg ikke. Men det VIRKER og det er da vigtigst 🙂
maistro — 27. marts 2015, 17:20
Her inden for de sidste 14 dage har jeg observeret at jeg har fået nogle alger på mine trærødder, det er blevet grønt på rødderne men ikke umiddelbart nogle af de trælse alger. Der kommer også forholdsvis hurtigt alger på ruderne. Har sat lysstyrken betragteligt ned og gøder ikke det jeg burde. Er det en god ide ? Algerne på ruderne er lette at fjerne, med enten den store barberbladsskraber eller grydesvampen. Er det normalt og hvad gør jeg for at få algerne væk. Har af lys: 2*27W-6500 kelvin Led + 2*39watt t5 m.reflektor. Normalt tændt 8 timer dagligt men nu er det kun led'erne der er tændt ca. 7 timer og t5 armaturet er vel kun tændt 3-4 timer. Har tænkt på om det kan være t5 rørenes skyld ? Skal jeg dække akvariet helt til med et tæppe og vil det hjælpe ? og hvor lang tid. Fodrer ikke vildt meget så det kan ikke være det. Har Usb bundlagsgødning i som har været i akvariet ca. 26 dage. Kører med co2. Havde ikke regnet med at få problemer, men det fik jeg. De t5 rør jeg har, kan ses under min profil hvor der er billeder af dem.
Gode råd modtages gerne.
Ukendtnavn — 27. marts 2015, 18:13
Algerejer?
MSV — 27. marts 2015, 19:18
Alger elsker at guffe kulstof, og trærødder består mest af alt af kulstof, så derfor sætter de sig naturligt der. Du kan eventuelt få dig nogle amano rejer. De vil meget gerne spise alger, og så er det langt mere naturligt end at begynde med kemikalier for at fjerne algerne. Jeg synes, at du skulle gøde optimalt igen. Så længe, at dine planter ikke bliver angrebet af alger, er det jo helt fint 🙂 Lystiden lyder også som at være helt i orden.
maistro — 28. marts 2015, 11:33
Mine HYGROPHILA SIAMENSIS har en lille smule i randen på bladene, men min CRYPTOCRYNE PARVA er dækket med alger dog ikke de nye blade der er på vej frem. Vil det være en ide at sætte forbruget på co2 ned ? Troede faktisk kun, at co2 var godt for planterne og ikke havde en negativ effekt på dem.
MSV — 28. marts 2015, 23:01
Lad Co2'en være. Den hjælper planterne med at vokse fra algerne. Du har ikke haft bundlagsgødning så længe endnu, så tag den med ro. Algerne på bladene skal nok forsvinde. Tjek eventuelt om du har områder uden flow/cirkulation. Der vil det være mest sandsynligt, at algerne sætter sig, hvis det er. Da du har skiftet bundlaget ud, vil dit akvarie opføre sig som næsten nystartet. Derfor er det lidt i ubalance, og det nyder algerne. Giv det tid 🙂
Mr.Frog — 29. marts 2015, 01:36
Spørgsmål & svar
Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.
Vi bruger cookies til det, der er nødvendigt for at sitet virker.
Med dit samtykke bruger vi også cookies til statistik (Google
Analytics) og annoncer (Google AdSense), som er med til at
finansiere driften. Du kan altid ændre dit valg via
"Cookieindstillinger" nederst på siden.
Cookieindstillinger
Kræves for at sitet grundlæggende kan fungere (session, sikkerhed, husker dit cookievalg). Kan ikke fravælges.
Google Analytics — anonymiseret trafikstatistik, så vi kan se hvad der bruges (og ikke bruges) på sitet.
Google AdSense — viser annoncer på sitet, som er med til at finansiere driften.