Når man har for meget nitrit i vandet ...... ???

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

leadtek — 23. januar 2015, 20:38

hejsaaa..
Jeg har for nyligt købt et nyt akvarie, et 60L magen til det gamle, det gamle havde kørt i 7-8 måneder, men da det var købt brugt og glasset havde fået nogle ret grimme ridser købte jeg et nyt. Jeg flyttede alting fra det gamle akvarie over i det nye, (vand, grus, sten, planter, fisk osv) Tænkte at reglen om at det skal stå et par uger gælder nok ikke når det kun er glasset der bliver skiftet ;-)

lige kort om mit akvarie: akvariet er på 60L, filteret er et standard filter fra et startsæt, varmelegeme, vandet er 25 grader, har omkring 12 planter, noget mos, 2 algekugler, en trærod og nogle sten. derudover kører jeg med CO2 systemet fra Tropica, og en luftpumpe med iltsten.

Men så her for nyligt har jeg testet for nitrit, og indholdet var heelt hen i vejret, på den anden siden af 1,6 mg/L. Så skiftede lynhurtigt ca 75% af vandet, rensede filteret, og Styrtede i en allerhelvedes fart ned til dyrehandelen og købte New aqualife naturlig biologisk vandrensning, og tetras nitrivec, som jeg fik anbefalet, og tilsatte den rette dosis af begge. Rensede filteret, skyllede planterne. Udover disse to anvender jeg Tropicas plantegødning, happy life liquid filtering medium, Sera aquatan.

I mit akvarie har jeg 12 fisk, er udemærket klar over reglen 1 cm fisk pr liter vand, og er også godt klar over at jeg har cirka 20 cm for meget, jeg har guppy, blå dværggurami, og ancistrusmalle.

Problemet er så at dagen efter jeg havde skiftet vand, renset filter/planter, suget bunden ren og tilsat de to ting som eftersigende skulle fjerne nitritet, så var nitrit inholdet præcis ligeså højt igen! Jeg skiftede derefter cirka 15 liter vand igen, og satte et ekstra filter i akvariet. Mit filter er helt nyt og har kun kørt i 1 uge cirka, det pumper 380L i timen, hvilket er rigeligt til et 60 L akvarie, kører i øjeblikket med filtervat for at fjerne helt fine partikler og gøre vandet mere klart.

Mit spørgsmål er så hvad pokker gør jeg for at slippe af med nitrit? Jeg har prøvet ALT.. Jeg har gjort alt hvad folk har skrevet på diverse andre tråde, samt hvad min dyrehandel fortalte mig .. men alligevel er mit nitrit indhold for højt, ville jo gerne have at det skulle være nær 0. Den eneste logiske forklaring jeg kan komme på er at jeg har 3-4 fisk for meget, men det kan ikke passe at denne lille bagatel får nitritindholdet i vandet til at stige fra 0 til 1,6Mg på under 24 timer...

Jeg vil lige tilføje at jeg for 4-5 dage siden tilsatte Tetra Algostop depot tabletter, grundet penselalger.

Jeg har haft akvarie siden jeg var omkring 10 år gammel, og de har altid kørt problemfrit....

Alle bud modtages med stor glæde, Ris/ros modtages også. Jeg er godt klar over jeg har for mange fisk, skiller mig af med et par stykker på mandag ....

sira666 — 23. januar 2015, 20:55

hvordan rensede du filteret og hvor grundigt "sugede" du bunden?

leadtek — 23. januar 2015, 20:57

Jeg sugede bunden helt ned til glasset så godt jeg nu kunne, og filteret skyllede og vred jeg i noget vand fra akvariet ..

jansen — 23. januar 2015, 21:14

Jeg havde også problemet da jeg startede mit akvarie op også et 60L, jeg skiftede vand dagligt(ca 15-20L) indtil at der var balance i filteret,

leadtek — 23. januar 2015, 21:25

jansen, jeg ved godt det er et hyppigt problem i nystartede akvarier, men vand, grus, planter, fisk, diverse sten m.m er fra det gamle akvarie, det eneste der er nyt er selve "beholderen" og filteret. Ved du om der er noget man kan gøre for evt at fremme bakterievæksten i filteret? om man kan købe nogle tilsætningsmidler osv? 🙂

sira666 — 23. januar 2015, 21:30

spørg om nogen i nærheden har noget filtersnask du må smøre dit filter i... og en anden gang bør du ikke suge bunden så grundigt da der også er vigtige bakterier dernede...

heidi48 — 23. januar 2015, 21:44

Hvis jeg har forstået dig rigtigt, så har du skiftet filter og beholder og renset filteret grundigt?
I så fald er det problemet, en del af akvariets balance opnås ved mikrofloraen i bundlaget etc. men hovedparten via pumpen/filteret.
Så hvis du har renset og skyllet filteret eller skiftet det ud, har du fjernet de gode bakterier, der skal være for at omdanne nitrit og så er ligesom at starte helt forfra.
Når du så samtidig har lavet en grundig rensning af bunden, har du sikkert fjernet endnu mere af den naturlige bakterieflora.
Du kan købe forskellige former for filterstart, personligt har jeg brugt nogen kapsler, der hedder Bactozym.
Det vil være endnu bedre, hvis du kender nogen, der har et velkørende akvarie og et velkørende filter.
Så kan du få noget af det snask, der sidder i det filter og putte det over på din egen filtersvamp.

westermann — 23. januar 2015, 22:26

Enig med Heidi ........og det kan kun gå for langsomt

leadtek — 23. januar 2015, 22:42

Men når jeg så har tilsat to tilsætningsstoffer som skulle nedbryde nitritet, (nitrivec, og new aqualife naturlig biologisk rensning) Så burde nitrit indholdet jo alligevel ikke være så højt som det er 8 timer efter dette er blevet tilsat, og endda i større mængder end der står foreskrevet? Jeg kender desværre ingen der har akvarie, er der evt. noget bakterievækst man kan få hos sin dyrehandel?
Er der evt. andre filtre som i vil anbefale der kan foretage en mere "grundig" filtrering? Er godt klar over at bakteriekulturen skal være tilstede. Men jeg tænker på filtrering med aktivt kul osv.

Forresten så blev filteret ikke renset grundigt, det blev dyppet og vredet 1-2 gange i vand fra akvariet, og derefter sat tilbage i beholderen.

leadtek — 23. januar 2015, 22:43

Men det er jo lidt et dilemma med hensyn til sugning af bunden, Dels er der godt bakterier dernede, og dels er der affaldsstoffer, hvori nitritet opstår? eller er jeg helt forkert på den?

westermann — 23. januar 2015, 23:07

Hvis nu du udfyldte din profil ordentligt, så man kunne se hvor du boede, er jeg sikker på at der er nogen herinde (som bor i dit nærområde), som kunne hjælpe dig med noget filtersnask.

heidi48 — 23. januar 2015, 23:12

Filteret gør to ting, der sker en biologisk proces, hvor bakterier omdanner nitrit og det suger skidt til sig, så det ikke ligger på bunden, men langtsomt nedbrydes i filteret.
Selvfølgelig er der skidt på bunden, som man sagtens kan suge op, men samtidig er der også gode bakterier, der omdanner bla. nitrit, så det er altid et balancespørgsmål.
Lige nu har du ikke brug for et bedre filter, men et fungerende filter, altså med de rigtige bakterier i.
Du vil ikke få udbytte af at filtrere med aktivt kul, det bruger man for at fjerne medicinrester og den slags ikke nitrit.
Du kunne jo evt. spørge her på siden, om der er nogen brugere i nærheden af dig, der har noget filtersnask, du kan få.
Ellers må du købe noget filterstart, de fleste akvarieforretninger har det, som nogen dråber, man hælder på filtersvampen eller Baktozym, som jeg omtalte tidligere, det kan måske hjælpe akvariet godt på vej.
Jeg kender ikke de ting, du har brugt til at få nitritten ned, så jeg ved ikke om det virker eller ej.
Men du kan sikre dine fisk ved et dagligt vandskift indtil vandkvaliteten bliver bedre.

saads — 23. januar 2015, 23:32

du skal lade dit filter være og lade det gøre sit arbejde.. hver gang du tager det ud for at rense det ødelægger du den biologiske filtrering. de væsker hælder i er vel ok til opstart, men de er ikke en permanent løsning.

leadtek — 23. januar 2015, 23:33

Jeg takker mange gange for hjælpen 🙂 Jeg skal nok få kigget på profilen, og køber mig noget filterstart. Heidi, hvor længe vil du tro jeg skal foretage de daglige vandskift? De fleste folk mener det tager 2-3 uger at få etableret en nogenlunde ordentlig bakteriekultur i filteret? hvad mener du?

leadtek — 23. januar 2015, 23:34

Forresten så bor jeg i Aalborg,

leadtek — 23. januar 2015, 23:37

Filteret er kun blevet renset meget let, en enkelt gang, er godt klar over et filter kun skal renses når cirkulationen bliver for dårlig. 🙂 Som sagt jeg er ikke ny indenfor akvarier, jeg har bare aldrig haft problemer med nitrit før, og håber derfor der er nogle mere erfarne folk der kunne komme med et godt råd eller to 😉 for jeg er fuldkommen på bar bund .. Har prøvet alt hvad jeg har læst og fået at vide. intet har hjulpet. Men jeg vil forsøge mig med daglige vandskift og noget filterstart. Tusind tak for hjælpen folkens 🙂

leadtek — 23. januar 2015, 23:50

forresten så ser mine fisk ud til at trives fint, der har dog været et par dødsfald ...

heidi48 — 24. januar 2015, 06:45

Jeg mener det tager måneder, forstået på den måde at du skal være lidt forsigtig det næste halve år, ikke for store omvæltninger. Men 2-3 uger passer meget godt med den tid at dit filter, skal bruge på at komme i gang, der bliver du sikkert nødt til at foretage hyppige vandskift, men det kan du måle dig til, når nitriten falder, trappper du stille og roligt ned.
Lad nu endelig være med at falde for fristelsen for at købe nye fisk, det næste stykke tid.
Du kan godt risikere at dine fisk bliver syge efterfølgende, de får bl.a. let hvide pletter, men det kan behandles, så hold godt øje med, hvordan de trives - held og lykke. 😀

leadtek — 24. januar 2015, 11:34

Jeg takker mange gange 🙂 jeg har dog ingen intentioner om at skal have nye fisk, tværtimod skal jeg gerne af med et par stykker da jeg har lidt for mange, guppyerne yngler jo helt vildt 😀

Grossmann — 24. januar 2015, 15:18

Nu har jeg ikke nærlæst hele tråden, men som jeg kan forstå har du et meget lille filter fra startsættet. Jeg ville anbefale dig at købe et større filter, gerne med stor filter på. Jeg havde engang en eheim aquaball med 3 af de der filtre de kommer med. Den fylder lidt men til gengæld bliver dine vandværdier en del bedre.

Min personlige mening om alle de tilsætningsstoffer, er egentlig at du er lige så godt tjent uden, hvis bare du er tålmodig og har et filter som er stort nok. Men det er min mening, og ikke nogen anledning til diskussioner om hvad den rigtige måde er 😀 jeg renser desuden først filter når flowet er nedsat og det bliver det jo hurtigt i et lille filter, så med et større er det også nemmere for dig 😛

leadtek — 24. januar 2015, 17:45

Kunne godt være jeg skulle se efter et nyt filter eller evt bare smide et ekstra i som du siger :-) har jo efterhånden brugt en mindre formue på tilsltningsstoffer, som jo tilsyneladende ingen forskel gør. Det eneste der har ghort en smule godt er aquatan og happy life :-)

leadtek — 24. januar 2015, 17:46

Det er da også noget svineri at det hele skal være så dyrt 😉

leadtek — 24. januar 2015, 17:56

Forresten så er mine to dværggurami begyndt at ligge på bunden og gemme sig bag sten og planter, dette er begyndt efter jeg er begyndt at køre med luftpumpe, hvilket har skabt en del mere bevægelse i vandet, De svømmer godt nok rundt en gang imellem, især når lyset slukkes, kan dette skyldes stress over de mange daglige vandskift? de er jo nogle følsomme væsener .. Resten af fiskene har det fint, så tvivler på der allerede er tale om en nitritforgiftning??

leadtek — 24. januar 2015, 17:57

Og de kommer op og spiser når der fodres

leadtek — 24. januar 2015, 20:14

Der er ikke nogle generelle sygdomstegn, den ene ser dog ud til at være blevet lidt tyndere, når de svømmer svømmer de med små hurtige "ryk" ...

leadtek — 26. januar 2015, 15:23

Mine guramier har det fint igen, de svømmer rundt og leger, mon ikke det er tegn på forbedringer i vandkvaliteten? :-)

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.